Foruroligende drejning
Klara og jeg er på vej til skolen, i morges. Da jeg sætter mig ind i bilen, går det op for mig at den er vasket, støvsuget og har en fuld tank. Og hvis der er noget damerne elsker, så er det en fuld tank!
Ihh, siger jeg, Klara jeg elsker din far, ved du godt det? Han er bare sådan en dejlig mand!
Jahh, siger hun så, og trækker alligevel lidt på det... Men han tror jo ikke på gud! (og hun siger det, som om det virkelig er en hindring for hendes absolutte kærlighed!)
Tror du da på gud, spørger jeg så? Hvorfor gør du det?
Jeg har jo set ham, siger hun så. (og jeg tænker ååhh nej, skal vi nu til at bo sammen med en profet? Som om det ikke er besværligt nok, at være en moderne aftale-familie med google calender og koordinering som hovedfag, skal vi så også til at have disciple og pilgrimme rendende og booke audienser??)
Har du set ham?? Hvorhenne? Spørger jeg.
Da vi fløj til Ventura (Fuerteventura, red.) Jeg så ham ud af vinduet. Han sad på skyen sammen med sin kone. Og de kælede med Sutti og Striben (katte vi havde for 4 år siden, red.)
Og af det kan man lære, at næste gang vi skal ud at flyve, skal Klara IKKE sidde ved siden af sin morfar og alle hans sørøverhistorier!
nøj, det er fantastisk! Tænk at hun mener det er noget hun faktisk har set! Jeg er vild med det. KH
26. nov 2009 10:31Det er altså utroligt hvad de kan finde på de unger ;-)
26. nov 2009 10:33Kom sådan til at tænke på børnebogen Fandens Far (som du sikkert allerede kender) - ellers synes jeg ihvertfald at den var morsom.
SÅ skønt! Aii hvor er hun sød og meget klog og fantasifuld. Det er fantastisk.
26. nov 2009 10:45-og tak for et dejligt grin :)
Hehe, dejlig kommentar! Men hvordan hun lige har kædet dét, hun har set, sammen med, at du i hvert fald ikke kan opleve ægte kærlighed med én, der ikke tror på gud, synes jeg næsten er det bedste :-)
26. nov 2009 11:39Yeeah, hvor er hun sød! Men sku' du ikke liiiiige se, at få morfar til at redde den bette sag ud? Hun skal jo nødigt vokse op og tro, at man ikke kan elske "ugudelige" mennesker...Så vil hun jo aldrig kunne holde af mig...og Nietzsche - og vigtigt af alt: tro på kærligheden mellem moar og far!
26. nov 2009 14:07KH M
Jeg er altså ret sikker på, at hendes morfar ikke har noget med den der tro/kærligheds kobling at gøre!! Han kan udelukkende klandres for selve ideen om Gud der sidder på en sky med sin kone.
26. nov 2009 14:15Hvor hun har resten fra... ja, hun har jo en snørklet lille hjerne.
Jeg synes, at det er en skøn morfar, der kan få Klara til at se Gud og hans kone (!) fra vinduet på et fly! Ham ka' vi li'! kh Ditte
26. nov 2009 14:54Åh gud (!) hvor skægt! Og lærdom taget til efterretning! Hvad min far ikke har bildt mig ind i løbet af min barndom!!! Og han er bestemt ikke blevet bedre med alderen.
26. nov 2009 19:03Hun er altså i særklasse!
27. nov 2009 23:23...hendes tilkomne har også efterhånden fundet frem til, at gud nok eksisterer i en eller anden form. Det er efter at de har fået sådan en sød lærer i kristendom i skolen. Da han gik i børnehave kom han ellers hjem en dag og erklærede, at han ikke troede på gud, fordi nu var han sikker på at det var det der med big bang der var rigtigt. Det havde han set i en film.
PS: JA! Jeg vil SÅ gerne sove i din kælder til januar!
Super, Anne! Jeg booker den i januar mdr. så!
28. nov 2009 09:23Sådan har de altid været, de morfædre!
28. nov 2009 17:34Min søn var overbevist om sin morfars fortid (han havde jo selv fortalt det).
Da emnet i børnehaven var "pirater" foreslog han de voksne at ringe til hans morfar, hvis der var spørgsmål, for han havde jo engang været sørøver!
Tak for dejlig læsning :)
Cool.
28. nov 2009 19:02Personligt, så snakkede jeg jo dagligt med Gud, da jeg var lille - har min storesøster fortalt mig. Det var ret fedt :-) Jeg spurgte bare om ting og så fik jeg svar.
Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt ikke kunne finde et stykke legetøj, så da jeg om natten drømte om Jesus, spurgte jeg lige hvor det var og han fortalte det. Da jeg om morgenen stod op, gik jeg direkte ind og hentede det. Smart!