Overraskelse
Efter en helt utrolig dårlig dag, stod jeg i mit køkken og spiste en rest af avokado-mango salsa (med lime saft og frisk koriander, mums) og pludselig hørte jeg noget, som jeg næsten ikke forstod.
Først troede jeg bare, at det var lyden af fravær af lyd. Stilhed. Fordi børnene var gået ned i kælderen sammen med Kristoffer.
Men så gik jeg efter lyden, der altså var virkelig nok. Og opdagede at stoffer havde åbnet døren ud til altanen på klem. Og det jeg kunne høre, var en solsort. Der sad på spidsen af naboens tag. Og sang.
Manner. Hvem havde nogensinde regnet med, at vi ville nå dertil igen? Jeg havde fandme næsten glemt hvad den lyd var!
Og i vindueskarmen er det også blevet forår.
12 kyllinger for 9.95 kr. i føtex. Det er helt sikkert ikke bæredygtigt.
Et tidsbesparende eksperiment
Den anden dag opdagede jeg, at alle Agnes´s bodyer er for korte i ærmerne. Hvad er nu den af? Bliver hun større? Længere? Høj?
Det er vel uundgåeligt, så jeg vælger at tage det med. Selv om det skaber et behov for nye bodyer til damen. Der er ikke rigtig nogen at arve, fra Klara. De blev slidt op.
Jeg elsker de pæne fra Ej sikke lej og fra Holly´s, men jeg er ikke et sted i mit liv, i denne md., hvor jeg kan give så mange penge, for så mange bodyer. Hun har jo brug for mere end en.
Så jeg gik på Trendsales, hvor jeg er begyndt at komme igen, efter at Lis flyttede derover. Har ellers ikke gidet dem virkelig længe, fordi man altid skal dobbeltmåle alting. Orker jeg ikke. Hvis du bruger str. 38 i sko, kan du passe den, ellers ikke. Jeg gider ikke måle alting. Nå. Men så søgte jeg efter bodyer, og der er jo mange, men det er godt nok forskelligt hvad folk synes, de kan tillade sig at forlange for et stykke brugt undertøj. Til sidst mistede jeg både overblikket og tålmodigheden.
Så nu vil jeg prøve noget andet. Jeg vil sidde her, og passe mit job, og så skal bodyerne komme til mig.
750 læsere i snit om dagen. Jeg er SIKKER på, at nogen af jer ligger inde med brugte bodyer i str. 92. 2 år. Eller en stor str. 86, til en lille 2 årig. Sikker på det. Det gør I da. Og I gider jo ikke sætte dem til salg på trendsales, for det er så besværligt at I skal måle alting. Jeg er meget nemmere. Hvis du siger til mig, det er en str. 92, så er det fint. Jeg tager dig på ordet.
Som sagt er mine favoritter Ej sikke lej og Holly´s. Men vi kan sagtens bruge andet også. Farver betyder ikke så meget. Der skal ikke være huller i dem eller pletter på dem, og prisen skal passe til standen.
Til gengæld kan du forvente en nem og hurtig handel og så skal jeg rose dig til skyerne på bloggen - med mindre du hellere vil være anonym, altså.
Høj til Kent
Jeg var til koncert med Kent i går. Det var rigtig godt, synes jeg, selv om jeg ikke er sådan en dedikeret fan der kan alle teksterne uden ad. De er også på svensk og det forstår jeg ikke en hat af. Jeg er jo fra Fyn. Mit barndoms tv-sprog var tysk. Dét forstår jeg.
Nå, men Kent var gode og der var en rigtig god stemning. Det giver altid en god koncert når alle er så meget med. Men - men men men - når der er så mange mennesker samlet på et sted, giver det som regel også anledning til nogle betragtninger. Nogle ting, man måske stiller sig undrende over for.
1) Skinnende stof. Hvorfor tager nogen tøj på i skinnende stof? Det er ikke pænt, det gør ikke noget godt for dig, slet ikke når du sveder til en koncert. Bare lad være med at tage skinnende stof på, det er mit råd til dig. Ganske gratis. Selv tak.
2) Piger med mega monster store tasker. Her menes rigtig tasker, ikke bryster. Og jeg skriver piger, ikke kvinder, for jeg synes det mest var de yngre medsøstre, der så ud til at medbringe alle deres jordiske ejendele til en koncert der varer et par timer, hvor man står stille på nogenlunde samme sted og ikke skal foretage sig andet end at klappe og måske holde på et krus med en læskende drik. Hvad skal de med dem? Er de bare alle sammen gamle spejdere og foretrækker at "være beredte"? Er de i færd med at flytte hjemmefra, er de leaving on a jetplane, og smuttede lige indenom koncerten først? Er de hjemløse? Hvad kan på nogen måde retfærdiggøre at tage en taske med til koncert, der er så stor at den nærmest burde have haft sin egen billet, eftersom den optager en hel plads? Og det var ikke bare en eller to, der havde sådan en fætter med. Det var virkelig mange. Jeg synes da det er skide irriterende med noget som helst i hænderne til en koncert og tager altid tøj på med lommer.
3) noget andet, som der var skræmmende mange om - højde. Jeg mener, med mine 1.60 m. er jeg da så udmærket vant til at folk er højere end mig. Men i går aftes var det helt ekstremt, og min veninde gav mig ret. UTROLIGT mange, UTROLIGT høje mennesker. Og jeg virker åbenbart som en magnet på dem, for de ville allesammen rigtig gerne stå så tæt på mig som muligt.
Hvad forestiller de sig egentlig, med at være så høje? Hvilken kemikalietank er de blevet dybbet i som små? Hvorfor tager de ikke bare hjem til cirkus, de freaks? Eller var det svenskere?? Flere af dem var så høje, at hvis de havde løftet en arm og strakt den vandret ud, ville jeg have kunnet stå i deres armhule.
En ting er også om man er høj - det kan man vel i teorien ikke selv gøre for. Men jeg kan virkelig ikke lide, når folk ikke er opmærksomme på deres omgivelser. Og det er ikke fordi jeg forventer at de alle sammen skal stille sig nede bagved (men det ville da være lækkert, hvis de gad), jeg går som regel til koncert med forventningen om at lytte, ikke at se. Jeg forstår bare ikke, hvordan man kan være så uopmærksom at man kan gå ind og stille sig lige foran et andet menneske, høj eller lav, og så rykke så tæt på, at personen bagved nærmest rør deres ryg med sin næsetip. Kan da godt være jeg er lav, men jeg er vel ikke usynlig?? Vi stod langt nede bagved, så det var ikke fordi der var presset eller mast. Der var masser af plads. Alligevel stod fyren foran mig nærmest på mine tæer til sidst. Og jeg kunne jo ikke blive ved med at rykke tilbage, for selv om der var en meters plads, så var der jo også andre mennesker, og jeg synes også bare at man skal være opmærksom på sine omgivelser.
Det er jeg da altid selv. Jeg så f.eks. den samme fyr med butterfly to gange. Og den samme pige i skinnende trøje tre gange. Jeg ser og jeg tager ind. Andre mennesker ER åbenbart bare. Og de ER åbenbart gladeligt oven på små kvinders tæer.
Kent-faktor
OMG så I det der sexfaktor? Jeg har set nogen skrive på facebook at han smed glimmer, men jeg så det IKKE! Er det sandt? Kan man finde et klip på youtube, evt. i slowmotion?
Jeg bliver nemlig dødforstyrret i min x-faktor i aften, for Klara har overnattende veninde på besøg. Og før de kom her, var de til fødselsdag hos en anden pige fra klassen. Så de er total speedede. Og SNAKKER under x-faktor! Så nu bliver de sendt i seng, mens der er tv-avis. Af Kristoffer. Tak.
Det går bedre med Agnes igen. I går bad hun helt selv om noget at spise til aften, for første gang i over en uge. Hun bad så om pasta og elefant. Så desværre kunne jeg kun efterkomme halvdelen af hendes krav. Ville også være vanskeligt altid lige at have lidt elefant på lager, på trods af at vi da har kummefryser i kælderen.
I morgen skal jeg ud. Og spise sushi og til koncert. Med min kollega Trine. Vi skal høre Kent. Dem har jeg aldrig hørt før og i det hele taget er det også utroligt længe siden, jeg har været til koncert. Jeg glæder mig rigtig meget.
Jeg har været lidt vild med Kent, siden jeg gik fra min ekskæreste og skulle købe mit eget anlæg og højtalere inde i hi-fi klubben. Og så spillede de det her nummer for mig, for at jeg kunne hvor gode højtalerne er. Og det er de. Stadigvæk.
Opsamling
Har tilbragt det meste af dagen på kursus og har lært at berige poster i et cms system. Det er meget mere spændende, end det lyder. Og på en måde dejlig nørdet.
Har også 2 årig Agnes der fortsat skranter lidt. Hun er ikke glad i vuggestuen, og det er yderst udsædvanligt. Hun ville ikke sove, kun sammen med pædagogen. Hun ville heller ikke spise. Og hun ville ikke afleveres. Det har jeg aldrig prøvet før. Men selv om hun ikke har feber, og selv om lægen ikke kunne høre noget på lungerne, så hoster hun stadig og hun har velsagtens ondt i halsen. Og det kan forklare det.
I morgen står den på kursus igen og en lille tur til mit gamle hood på amager. Glæder mig faktisk. Elsker det område, omkring centeret og kvarterhuset.
Har også kat der trives i stor stil. Han har nu lært at gå OP ad kattetrappen, så han kan selv komme ind, hvis vi lukker ham ud i haven. Han har endnu til gode at vove sig ud og NED ad den trappe, meeen jeg tror at han kaster sig ud i det, når vejret bliver bedre og naturen kalder. Om man så må sige.
Fejrede kvindernes internationale kampdag med tandlæge, masSøren og Rødovre Centeret. Alt i alt lykkedes det mig at bruge helt utroligt mange af mine egne, hårdt tjente penge den dag. Og det er da i den rette ånd, synes jeg. Strong, independent woman, eller noget.
Aj, ok, ikke helt. Men næsten.
Er også mega træt og har lagt nyt rent sengebetræk på. Sådan noget meget blomstret noget fra H og M home collektionen. Virkelig pænt.
Vil drømme om denne her http://www.youtube.com/officialtwilightfilm#p/u/0/k33DEEI-15c - og om de 90 sekunders klip der kommer i morgen kl. 15. Sid klar ved youtube! (man må ikke embede den endnu, øv)
100 år med kampdag
Tillykke med det!
Dengang Klara var lille og hidsig og sur og skreg virkelig meget, sagde min veninde Nina, at Klara sikkert ville blive en rabiat kvindesagsforkæmper. Selv om det nok mest var noget Nina sagde, fordi Klaras tendenser ind i mellem gik ud over Ninas dreng, Erik, så tror jeg faktisk der er noget om det. Hun kunne godt ende der. Hun er i hvert fald lige så hidsigt allergisk overfor uretfærdigheder som sin mor.
Og så var det jo en anden Clara, der for 100 år siden fik ideen om en fælles, international kampdag for kvinderne.
Ovre hos Julia, kan man i dagens anledning være så heldig at vinde en af mine yndlingsbøger, "Der findes et særligt sted i Helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden".
Den er blevet genudgivet med den utroligt billigbogs agtige forside, men så koster den også kun 60 kr. og indholdet fejler jo ikke noget! Den er godt skrevet, fuld af fakta og chokerende informationer om, hvordan det ikke står helt så godt til som man tror det gør. Så der er faktisk plads til og brug for endnu en Klara på barikaderne.
Faktisk overvejer jeg seriøst at købe to eksemplarer mere og forære en til Klaras klasselærer og en til pædagogerne på Agnes´s stue. Fordi SÅ tidligt starter det. Og hvis man er bevidst om, hvor man gør unødig forskel på kønnene, så er da da nemmere at undgå.
Jeg ved ikke om jeg vil kalde mig selv rødstrømpe. Jeg er i hvert fald ikke lige så rabiat som Klara. Men lidt feminist bliver man altså når man får to døtre og gerne vil have, at de vokser op i den bedst mulige verden, med de bedste muligheder.
Wax on - wax off
For nogle uger siden lovede jeg Anette ovre fra Beautyspace at teste noget voks for hende. Hun var passende imponeret af min fortid som Summer Beauty Ambassador og mente derfor, med rette, at jeg ville være den helt rigtige til en omgang produkttest.
Jeg modtog derfor "Roll on cire orientale", en voks fra det franske mærke Acorelle. Den består af citron og cane sugar (sukkerrør?) og vand. Og det er 100 procent naturlige ingredienser, hvoraf de 91,5 procent er fra "organic farming". Mit gæt er, at det er vandet der ikke er øko? Produktet er mærket med Ecocert mærket og bryster sig af at være god til delikat og følsom hud. Det skulle kunne holde i 3 uger, men det vil jo vise sig.
Man varmer først voksen op i et vandbad, eller mikroovn, hvis man er i besiddelse af den slags nymodens pjat, og så kan man rulle den på med det dertil indrettede rullehoved. Og rive det hele af igen med de medfølgende strips.
Jeg synes det var nemt nok at varme voksen op i flasken, men det var svært lige at finde den helt rette temperatur. Hvis den er for kold kan man ikke rulle den ud, og hvis den er for varm kan man ikke rigtig arbejde med den, fordi den bliver for flydende. Men det gik med lidt øvelse.
Jeg har en forholdsvis høj smertetærskel, så jeg har ikke noget problem med at hive hår af med de der strips. Men hvis man er en sart lille blomst, vil man sikkert synes det gør mega nas.
Den dufter ikke af noget særligt synes jeg, og det er et klart plus. Man behøver ikke duftende ben. Konsistensen er meget rørsukker/melasse agtig. Lidt som sirup. Og samme brune farve. Noget klistret stads, men øvelse gør mester og ben nr. 2 blev pænere, nemmere og hurtigere overstået end ben nr. 1. Og rester, pletter og alt det man får på fingrene skylles nemt af med varmt vand.
Jeg ved så ikke, om det var min hjemmevoks-amatør agtige tilgang til produktet der er skyld i det, men det er som om den ikke har taget alle hårene med. Måske skal man lige give det en omgang til. De hår der er tilbage er dog få, og meget små og bløde, så det kan også være at det var dem der var for små til at strips´ene rigtig kunne få fat i dem?
Om jeg vil hjemmevokse frem over? Det tror jeg ikke. Det tager for lang tid i forhold til en skraber man lige hiver frem i badet, og det roder for meget med klistret voks og brugte strips når man har et badeværelse på 1 m2. Men er man vild med den voksede fornemmelse, så er det da klart billigere end hos kosmetologen og et meget lækkert og naturligt produkt. Der er ikke noget der lugter af kemi eller svir eller noget. Og benene er bløde og ser normale ud bagefter. Ingen røde plamager.
Jeg gik lidt i panik sådan ca. halvvejs, fordi Agnes ligger og hoster og jeg synes pludselig jeg kunne høre små fødder på vej over køkkengulvet. Og det ville ikke have været nemt at genputte 2 årig med så klisterede ben. Så måske er det en fordel at vokse når man 1) har en mand hjemme, eller 2) er HELT alene hjemme.
Elsker den her weekend!
Jeg kan bare mærke, at det her er en vildt god weekend! Solen skinner. Agnes er friskere. Vi skal i mødregruppe med dem fra netdoktor, som vi ikke har set aaaaalt for længe, og nu er de jo mere eller mindre fyldt 2 år allesammen, børnene altså, og det bliver sjovt at se dem sammen igen.
Og solen skinner! Og vi har fået kakao til morgenmad. Og selv om kl. kun er 10 har vi allerede vasket en vask, støvsuget og ryddet op. Og jeg har læst en bog færdig og er statet på en ny. Det er da effektivt.
Og vi har fået kakao til morgenmad!! Yaaayyyy, sukker og sol!!!
Kattefeber
Her er så MisserBob.
Han spiser sin bøf af musselmalet porcelæn.
Og han tager sin lur på Liberty puder.
Han har svært ved at holde hovedet stille, når vi laver sushi.
Og i dag har han fundet sig en solstråle.
Agnes har skrantet i flere dage, og i dag er vi blevet hjemme. Hun har lært at man mærker efter på panden, og hvis man er meget varm, så er man syg. Hun mener derfor, at Misser er meget syg. "Kat meget varm. Er syg!"
Konfrontations teknik
I Klaras skoleklasse har vi sådan et koncept der minder om running dinner, men for børn. Det er med den bagtanke, at hvis du har leget hjemme på nogens værelse og spist mad sammen med dem og deres familie, så er du mindre tilbøjelig til at mobbe dem senere.
Jeg kan på egne vegne tilføje den dimension der hedder, at hvis du allerede har erfaret at nogens mor er en badass nazibibliotekar, så er du mindre tilbøjelig til at komme denne nogen på tværs senere i livet. Jeg siger det bare.
Men børn er ikke for folk med sarte nerver. Jeg takker i hvert fald min skaber for, at jeg efter gymnasiet gik bort fra min oprindelige plan om at blive skolelærer. Som bibliotekar kan jeg i det mindste fralægge mig ansvaret, hvis det kommer helt derud, og sige "mange tak for i dag, det var mindre hyggeligt at høre på jer og nu trænger I vist til frisk luft - vi ses igen i morgen" og så smide ballademagerne ud. Jeg er heller ikke bleg for at ringe efter politiet.
Men som skolelærer (og forælder) står man der med lorten. Det ER vores ansvar. Og lidt lærerens fordi hun skal lære dem noget og har elevplaner og årsplaner og skole-hjem samtaler og mål der skal nåes. Således ville mit lærer nickname ret hurtigt være blevet SureJulie eller NaziJulie. For jeg har ikke den form for overskud eller nerver. Jeg er mere typen, der gemmer mig på toilettet og overlader børnene til Kristoffer.
Den anden dag skulle Kristoffer således afhente eget barn plus tre ekstra til spisegruppe hos os. De måtte gå hjem, for vi har ikke bilsæder til så mange børn og christianiacyklen er flad og kører alligevel dårligt i snebunkerne.
Der var så kun tre børn. Klara og to drenge. Den anden pige var ude at rejse. Men tre er også rigeligt og de er allesammen rigtig godt oppe at køre. Nok meget godt, med den gåtur hjem alligevel. Den ene dreng er meget flabet og siger hele tiden til Kristoffer "er du dum, eller hvad?" - neeeej, det mener Kristoffer nu ikke han er, og til sidst siger han til drengen, at sådan taler vi ikke til hinanden her, og han vil ikke høre på det osv.
Men det virker ikke rigtig. Når de er oppe i det niveau, så er det svært at trænge igennem med et pædagogisk budskab. Klara står så og ser fra sin far til sin ven, og kan åbenbart godt se, at det ikke går helt godt. Ven bliver frækkere - far bliver vredere. Noget må der gøres!
Resolut bukker hun sig ned, tager en stor pind og kaster den langt pokker i vold, i mens hun råber "du er en hund Mogens, hent pinden!"
Hvorefter drengen, der naturligvis ikke hedder Mogens, men her gerne vil være anonym, halser efter pinden og vender tilbage med den i munden.
Og således var den konflikt afværget og den lille flok kunne drage videre i fredelig sameksistens uden at nogen tabte ansigt. Mors dygtige pige, ikke sandt?
