Heldige Agnes
- se lige, hvad Agnes får:
Det er Nina der har strikket den, og knapperne købte vi inde på Kunsthåndværker markedet, den forfærdelige dag hvor min pung blev stjålet.
Hvis alting falder i hak, så ankommer trøjen i morgen, og så må vi se om den passer den lille dame.
Og hvis man kan lide strik, så kan man vinde mere af det, i Ninas give away (og skal vi ikke også snart have sådan en igen her?? Jo!)
Og hun ER altså en lille dame, hende Agnes. Jeg synes, hun er blevet så tynd. Hun er syg for tiden og spiser ikke ret meget, og stor har hun jo aldrig været, og nu synes jeg hendes arme er bittesmå og måske knækker de snart? Jeg er skiftet tilbage til sødmælk og tilbyder avokado og banan ad libitum og putter masser af smør på havregrøden, men hvad kan man ellers gøre? Og ja, jeg ammer også stadig. Håber desperat at hun vil suge noget af mit fedt... ikke at det ser ud til at ske.
Jeg ringede til lægen i morges, fordi det er feber, snot og hoste og jeg tænkte, måske er det den der influenza. Men jeg er ikke specielt bekymret, for hun er glad og sådan set ret frisk. Og de var heller ikke særligt bekymrede. Så nu får hun bare nogle dage hjemme, og så håber vi hun er frisk til vuggestuens sommerfest på fredag.
Kan selvfølgelig også være, hun følger sin storesøsters eksempel og bliver sådan en, der altid er syg når der er sociale arrangementer i inst.
OMG
Så har min førstefødte været i skole i nogle uger. Og hvad har vi så fået ud af det?
1) starten på en Diddl samling. Yes, fem dage gik der og så var hun med på den vogn.
2) en total blasert præ-teenager. Ligegyldig hvad du spørger hende om, får du et af to mulige svar. Det ene er:
"tsch" - en utrolig realistisk talk-to-the-hand-cause-the-face-ain´t-listening lyd, som kan betyde alt lige fra at du er det mest åndssvage hun N O G E N sinde har set/hørt/mødt, til at det faktisk er ok interessant det du dér kommer med.
Eller, du får det mere direkte svar: hvad tror du selv?
Ja, JEG troede blandt andet, at børn skulle være væsentligt ældre, før de talte sådan til deres mor????
Og vinderen er...
- i den spændende match mellem Madonna og Coldplay, er den ubestridte vinder: Tina Dickow!
Ja, tre koncerter blev det til i denne måned, og det er da meget godt klaret for en der egentlig ikke har tid, og heller ikke har haft noget dankort en stor del af tiden.
Men Tina D var den store, store vinder. Var til helt utrolig fantastisk koncert med hende, lørdag i sidste weekend. I Odense, i Den Fynske Landsby. Jamen, altså! Smukt, og virkelig god lyd i det der amfiteater. Sad på uldtæppe med søster og sommersby og nød og nød og nød. Det var deres sidste koncert denne sommer, og de var sådan i hopla. Tina kom ud igen og igen og gav ekstra numre tre gange. Jeg fik tårer i øjnene, gåsehud på armene og ondt i benene, af at sidde sammenkrøbet så længe. Men ih, jeg ville ønske jeg havde siddet der endnu.
Men nu er det så slut med koncerter. For denne md. Og jeg er bare hjemme, hvor mit internet er mega ustabilt igen. Og på arbejde, hvor alt er som det plejer.
Det går godt med Klara i skolen. Hun har endnu ikke lært fransk eller at spille klaver, så lidt skuffende er det jo. Men hun har gymnastik hver tirsdag og går på skolebiblo hver onsdag.
Og jeg har doneret et køleskab til klassen. Er det ikke utroligt, at den slags ikke er standard inventar? Det skal forældrene selv punge sammen til. Men så var det så heldigt, at jeg alligevel havde købt et nyt køleskab, med mere plads i, og det gamle skulle bare skaffes væk. Så det giver jeg da bare til klassen. Det er fint til madpakker. Jeg har også købt en ny, mere miljøvenlig, opvaskemaskine. Eller, det var en julegave fra min mor og far, som var på udsalg nu. Den er meget meget pæn. Og støjsvag. Og vasker mine ting rene, hvilket burde være et minimumskrav, men det gjorde den gamle altså ikke.
Agnes er også glad i vuggestuen. Hun elsker at være der, tror jeg. Hun løber hen til dem, når man afleverer og er kun ked af det en ud af fem dage. Hun kan flere af børnenes navne, og de voksnes. Hun siger små sætninger a la "stor bil" og "der ha bad" - det sidste betyder, at hun vil have vand. Dér er hende selv, og bad er vand. Hun er inde i en fase, hvor hun siger nej til alting, stort set. Det kan man lave meget sjov ud af. Men ind i mellem beder jeg hende tage ja-hatten på, for ellers bliver det altså for negativt.
Madonna vs. Coldplay
Måske også to ekstremer? Og min vurdering af madonna koncerten bærer helt sikkert også præg af, at jeg inderst inde er mest til rigtige bands, med musikere og sammenspil. Rock´n´roll!!
Jeg synes, Madonna var utrolig dygtig. Meget professionel, og hun så også glad og smilende ud, der er ingen tvivl om, at hun nyder sit arbejde, og det var derfor ikke på den måde upersonligt eller koldt. Men det var alligevel kedeligt. Hvis man stod helt oppe foran, og godt kan lide dance rytmer, så tror jeg, man har haft en kæmpe fest. Men for os, der stod laaangt nede bagved, så langt nede at dem omkring en ikke engang rigtig gider klappe, der var det bare kedeligt. Pænt, men kedeligt. Og jeg ville hellere have hørt flere af de gamle numre, i en ordentlig poppet udgave, end de der up-tempo danceversioner.
Jeg følte bare ikke rigtig noget ved det. De to eneste højdepunkter jeg kan huske er, da hun viste et stort billede af Michael Jackson og spillede lidt tribute til ham, og da vi alle sammen sang fødselsdags sang for hendes knægt, Rocko, som var til stede og fyldte år.
Det var fint at se hende, og jeg er - som altid - meget imponeret af hendes professionalisme og energi. Hvis jeg kunne springe sådan rundt, i så mange timer, når jeg er 50+, så vil jeg ikke klage. Hell, jeg kan dårligt gøre det nu. Eller - det kan jeg ikke. Punktum.
Coldplay, der imod, er jo noget helt andet. Sådan et rigtigt rockband, med fire godt sammenspillede venner. Med plads til små personlige anekdoter, specielle versioner af diverse hits, trommeslageren giver et nummer med de tre andre på akustisk guitar osv. Dét er mere mig. Og Coldplay i Herning var en fantastisk koncert.
Mens jeg stod der, fortalte min søster mig, at jeg havde skrevet forkert på bloggen. Det var faktisk tredje gang jeg hørte dem, for jeg havde også hørt dem i Forum sammen med hende, for nogle år siden. Der hvor jeg så forkert på billetten og kom en måned for tidligt...
Vi stod i regn og blæst, jeg er lav og kunne ikke se alting altid, noget af lyden blæste væk og der var fulde, voksne mænd som burde lære at styre sig. Men det var fantastisk! Smukt, levende og helt rigtigt. Og de spillede Green Eyes akustisk. De spillede sådan set næsten alle de hits man gerne vil høre, og oven i også noget helt nyt og nyere, og sådan synes jeg det skal være. Jeg synes det er skide irriterende med koncerter, hvor kunsteren stort set kun spiller noget fra den sidste nye plade. Det er jo en hån mod de fans der har fulgt med i mange år og gerne vil have lidt af det hele.
Coldplay fortolkede Billie Jean af Michael Jackson i en fin akustisk version, og det fik mig til at tænke på, hvor billigt et salgstrick han nu er blevet. Er han blevet hyldet til samtlige koncerter sommeren over?
Ny vignet
Ih, så er Agnes vokset herude i siden, hva? Pia var lige i det kreative hjørne.
Kan være, jeg er nødt til at holde op med at kalde hende for Baby nu. Men baby er bare så mundret. Det har en signal værdi. Det er måske mere en form for titel end en eksakt aldersangivelse.
Om de er 6 mdr., 6 år eller 16 - de vil aaaaaltid være mine Babyer!
Fogeden
Nej, nej bare rolig, det er ikke noget socialrealistisk indlæg. Vi betaler stadig regningerne til tiden.
Fogeden er titlen på en bog jeg lige kom til at læse. Det startede med en god anmeldelse, og det faktum, at jeg tror jeg har gået på gymna med en fra forfatterens familie? I hvert fald samme, ikke så brugte, efternavn.
Nå, men pludselig stod bogen på afleveringshylden lige foran mig, og der var ikke så travlt, så jeg kom til at læse de første 4-5 sider på min udlånsvagt, og så var jeg hooked. Lånte den med hjem og læste videre, mens jeg puttede Agnes. Jeg ligger ved siden af hende og læser, indtil hun sover.
Læste videre inde i stuen, i stedet for at se ligegyldigt tv, og er lige blevet færdig.
Virkelig god bog! Utrolig godt skrevet. Den ramte mig dybt inde i mit omsorgsfulde indre, og selv om jeg helst ikke vil vide, at livet også kan være sådan, for nogen, så var jeg nødt til at læse videre. Jeg var især nødt til at vide, hvad der skete med Ida Pia og Edith. Nok fordi mødre og børn er dem jeg bedst kan identificere mig med.
Den minder lidt om Helle Helle i stilen. Stram dialog, meget sagt med få ord. Godt skruet sammen. Læs den, fordi du fortjener det!
Fogeden, af Signe Schlichtkrull.
Nu behøver der ikke ske mere.
Nu tror jeg bare, jeg tager en uge eller flere, uden nogle særlige begivenheder. Kan ikke rumme mere og føler stress.
Sidst I hørte fra mig, var min pung blevet stjålet. Og uha, det stoppede bare ikke dér.
Jeg skulle jo til at pakke en taske, til den Coldplay koncert i Jylland. Og den får et indlæg for sig selv om lidt, for den var værd at beskrive! Nå, men jeg pakker taske og tænker, at det nok er smart at tage billetterne med også. Åbner skuffen, hvor de har ligget de sidste 6 mdr. Og så er de der ikke. De er der I K K E!!??!
Ai, men jeg lover jer, jeg gik helt amokka. Jeg var helt ude i noget med, at det nok var pung-tyvene, der havde været her om natten, uden at jeg havde hørt dem, og stjæle mine billetter. Jeg splittede lejligheden ad! Jeg rev nærmest gulvbrædder op og kradsede puds af væggene med mine negle. Jeg forstod bare ikke, hvordan de kunne forsvinde ud i den blå luft. Jeg havde dem fredag, fordi jeg sendte Trine en sms om at mødes ved indgang B, og så lagde jeg dem i skuffen igen. Men de var der ikke. Jeg var helt nede og tømme skraldespanden udenfor, fordi jeg tænkte de måske var røget ud med nogle konvolutter. Men nej.
Min moster var kommet for at passe Agnes, så hun gik en tur med hende i klapvognen, for at få hende til at sove. Og så fik jeg lidt mere fred. Jeg troede, jeg skulle dø. Kunne seriøst ikke trække vejret. Så satte jeg mig ned og stirrede på skuffen, lidt ligesom jeg stirrede på Nørreport da min pung forsvandt, for jeg tænker at hvis man stirrer længe nok, så dukker tingene nok op igen. Det kan jo ikke passe, at de bare er væk. Så besluttede jeg pludselig at række ud, trække skuffen helt ud af reolen - og der var de! De var røget ind bagved, næsten helt ned bag skuffen. "Nårh ja", sagde stoffer senere, da jeg ringede til ham, "jeg syntes også nok den skuffe var lidt svær at lukke i går..."
Nå, men det var i sidste øjeblik. Moster kom hjem, Agnes sov, jeg havde alt mit pikpak og så tog jeg afsted, mødtes med min søster, tog en koncertbus til Herning - god ide med den bus i øvrigt. Kan kun anbefales! - fandt Trine og tog til Coldplay koncert.
Kl. 00.00 kørte chauffør Vuc os tilbage til hovedstaden, og kl. 04.30 gik jeg ind ad min havelåge, kiggede op og så at der var lys i soveværelset. Dejligt. Agnes syntes altså det var morgen allerede... så op, amme, amme, amme, bande, halvsove, amme, halvsove, drømme weird drøm, og så ringede vækkeuret kl. 07, og vi stod op og tog til første skoledag med første barn.
Stort og rørende øjeblik. Måtte bide i inderside af egen kind, for at ikke at græde og være pinlig. Bagefter købte vi morgenbrød med hjem og hyggede med moster Mette, der havde overnattet i kælderen. Hun havde nemlig smækket sine nøgler inde derhjemme, da hun tog afsted til Coldplay. jaja, det kører virkelig for os pt.
Jeg var jo forholdsvis træt, efter den der bustur, halvsovende, og så de to timers ammesøvn. Men kunne jeg ligge mig der over middag, efter skoledagen? Nej. For jeg kom jo heldigvis i tanke om, at jeg skulle på arbejde tirsdag, så måske var det en meget god ide at tage ned på Borgerservice og sidde i kø og få lavet et midlertidigt kørekort. Det kostede heldigvis ikke noget. På vej hjem hentede jeg Agnes, og så var den chance for en lur ligesom forpasset.
Gik så i seng kl. 19, med Agnes. Men blev vækket kl. 22.30, da telefonen ringede. I røret var en meget mystisk mand, uden navn og uden telefon nr., der havde fundet min pung!!
Han virkede suspekt, underlig og alt muligt, men min pung havde han, og han ville gerne mødes tirsdag og aflevere den. Han var lidt amoralsk direkte omkring ønsket om en findeløn, men jeg sagde, at jeg gerne ville give ham noget og lige ville se, hvor mange kontanter jeg havde. Jeg syntes bare, han var underlig. Og fik veninde maya til at tage med ind for at mødes med ham, foran Hovedbiblioteket.
Men straks jeg så ham, faldt alt på plads. Han var ikke spor mystisk eller suspekt - men bare normalt underlig. Professionel skraldespandsroder. Han havde fundet den på bunden af en skraldespand og opbevarede den i en pose, inden i en pose, nede i en pose, og han ville ikke selv røre ved sine poser, fordi han havde beskidte hænder, så jeg måtte gerne tage den op. Han havde viklet toiletpapir om hankene på alle sine plastiskposer. Lidt besværligt at have et OCD agtigt forhold til bakterier, når man lever af at rode i skraldespande. Sølle stakkel. Klart han ikke gav noget telefon nr. for han havde jo ingen telefon.
Alle kort var der. Også visa og mastercard, så dem har møgungerne ikke engang gidet forsøge med. De må virkelig have syntes, jeg lignede en med mange kontanter?? Amatører - at tro det om en med et lille barn, som er på vej HJEM fra indre by?
Nå, men eftersom jeg sparer nyt kørekort (600 kr.), nye sygesikringsbeviser (nej, de er ikke gratis når man selv bestiller nye, så er det 175 pr stk.), årskort til zoo (300 kr) og alt muligt andet, så gav jeg manden 300 kr. Han lignede en der havde brug for dem, og helt ærligt, jeg springer jo bare en omgang sushi over så.
Men en ny pung skal jeg nu nok have... åleskind er bare ikke det samme, efter et døgn på bunden af en skraldespand. Pfui! Forstår faktisk godt at bumsen ikke gad røre ved den.
Du godeste...
Det ligger åbenbart til familien, at se sur og artig ud på første skoledag.
Mig, anno 1982 - Klara, anno 2009.
- den lille skikkelse i baggrunden på mit billede, er min lillesøster der har sat sig selv i skammekrogen i ren bitterhed over, at hun ikke skulle med i skole.
Nå, men intet er som bekendt så skidt...
at det ikke også er godt for noget. Man må jo videre, man må se på de lyse sider, man må ryste det af sig og komme over det og tænke, at der findes jo værre ting i verden. Det var bare lidt åleskind og lidt plastik. Det er jo ikke sådan, at nogen er døde af varme i en bil, eller at nogen stjal Agnes, Gud forbyde det!
Og det gode er:
- jeg slipper for at bekymre mig om, om min pung bliver stjålet til Coldplay koncerten.
- jeg kan skifte læge med det samme, når jeg alligevel skal ned og betale for et nyt sygesikringsbevis, og jeg har ønsket mig en ny læge i flere år.
- jeg skal shoppe en ny pung. Og uh, det bliver svært. Skal den være større, samme størrelse, en anden farve eller samme farve? Jeg var virkelig glad for den her lille pung
Det var sådan en her, men bare i en mørk grøn, som de ikke laver mere. Den var nok 6-7 år gammel. Kan ikke huske det, men ved at jeg købte den da jeg boede på amager. Den er smart fordi den kan være i en bukselomme, og der er kun lige plads til kort og lidt kvitteringer og en enkelt mønt, og jeg går aldrig rundt med kontanter. Og jeg tog kørekort så sent i mit liv, at jeg er sluppet for de der mega store gammeldags kørekort. Så mit kan godt være i sådan en lille fin en her. Men skal det være sådan en igen? Eller skal jeg prøve noget andet? Og hvad? Kom med forslag og links!
Ellers er jeg ret udhvilet. I ren depression gik jeg i seng før 22 i går, sammen med Agnes. Så jeg har fået en god nats søvn. Nu glæder jeg mig bare rigtig meget til Stoffer og Klara kommer hjem - også selv om jeg jo ikke er her, når de kommer. Jeg er i Jylland, til Coldplay. Og Agnes er her, sammen med moster Ingrid. Det er noget værre rod, og jeg glæder mig bare til alle er hjemme, samtidig. Jeg dur ikke til det her stresseri med så mange planer. Og der virker forkert og tomt her, når Klara og stoffer ikke er hjemme. Her er så stille. Jeg kan bare bedst lide, at folk er dér, hvor de skal være.
Nå. Men bliver det regn i Jylland? Jeg ved ikke, om jeg gider slæbe regnfrakke med. Måske kan man købe sådan nogle engangs-lette nogen derovre? Og jeg skal huske mine ørepropper. Og en madpakke til i bussen. Nårh ja, og billetterne.
Alarm! Stop tyven!
Indsæt selv bandeord - min pung er blevet freakin´ stjålet!!!!!
Havde ellers super dejlig dag på kunsthåndværkermarked, sammen med Nina og Agnes. Pga den monsoon agtige regn var der ikke andre mennesker, så vi kunne nemt komme rundt med klapvogn og se det hele, og det lykkedes mig at få købt to at de små skåle, som jeg har tænkt på siden jeg så dem sidste år, samme sted.
Så var vi gennemblødte og flygtede op oven på Illum til lidt brunch. Og smart nok kunne man jo samme sted købe tøj på udsalg til ens gennemblødte baby... body, strømpebukser og en bluse. Alt var vådt.
Efter god mad gik vi ud igen, og det var heldigvis klaret lidt op. Agnes faldt i søvn i vognen og vi gik en runde mere på markedet og drak en kop chai latte på en cafe. Bagefter kiggede vi forbi Pia og Nina købte lidt kunst og jeg så den nye vignet hun er ved at lave til mig.
Så skulle vi med metroen hjem, og mens vi står og venter på elevatoren lægger jeg mærke til tre teenagere, der står bagved mig. Jeg tænker - hvorfor står de så tæt på? Og hvorfor gider de vente på den overfyldte elevator - tag dog trappen. Og så mærker jeg om min pung stadig er i min frakkelomme, der er lukket med lynlås. Det er den. Og så skammer jeg mig og tænker, hold nu op med at være så fordomsfuld Julie - de hugger jo ikke din pung bare fordi de er lidt etniske at se på.
Så kommer elevatoren, vi går ind og jeg tænker, hvorfor går de nu ikke med ind, når de gad stå og vente? Og så mærker jeg på min lomme igen og så er lynlåsen åben og pungen er væk! Det har taget den 3 sekunder og jeg mærkede intet!
Nå, men jeg hopper af på elevatorens næste stop og løber rundt og ser efter dem og kigger i skraldespande efter min pung, mens jeg ringer til pbs og spærrer kort og til politiet og afgiver signalement (en med hareskår og skægstubbe, en med blå paraply, 16-18 år, spinkle, roma´er eller latinoer.) Men jeg ser hverken dem eller en pung smidt nogen steder. De er ovre alle bjerge.
Og nu er jeg bare sur. Det var MIN pung. Jeg var glad for den. Nu skal jeg ud og have nyt kørekort, to sygesikringsbeviser, diverse rabat-klub kort, mastercard og visa/dankort, tophjælp kort til bilen og det der til coop. Og de har ikke fået en skid ud af det. Jeg skal have alt det besvær, for at de kunne få skide 20 kr. i småmønter! Assclowns.
Jeg er også ked af det. Og hysterisk. De har alle personlige oplysninger. De stjæler garanteret min identitet og udnytter den. De kan vel oprette alt muligt, med mit cpr nr. og min adresse, og købe alt muligt på kredit? Oprette falske pas. Lukke tusind af deres lede tyve-venner ind i landet på min identitet.
Og jeg føler mig krænket. Og dum. Jeg vidste det jo, mand! Jeg stod der, og vidste at der var noget lorent ved dem, og Nina tænkte det samme! Jeg skulle have holdt på min lomme hele tiden, jeg skulle have vendt mig om og nedstirret dem. Jeg skulle have lagt min pung i pusletasken under klapvognen.
Og jeg er alene hjemme (men underboerne er her heldigvis og har lovet ikke at lukke nogen ind) og Agnes vil ikke sove og jeg er sulten, men gider ikke lave noget mad. Og i morgen skal jeg afsted til coldplay, så jeg var nødt til at låne kontanter af Nina. Og nu ser vi Bodyguard på kanal4, mens Agnes vasker sine fødder og sofaen med vand fra et glas med gulerødder...
Ma vie en rose
I dag var sådan en dag, hvor jeg havde de lyserøde briller på. Synes bare, verden er så smuk. Smukke hvide skyer, på smuk blå himmel. Dejlig tør duft fra marker der bliver høstet. Smukke grønne, hvide, gule, blå farver over hele linien.
Selv lånerne var smukke og søde og omsluttet af min kærlige, omsorgsfulde boble. Her er udsigten fra mit kontor...
Det må være noget hormornelt. Det går nok over i morgen.
Klara er taget afsted på weekendtur med Kristoffer, så Agnes og jeg hyggede med rosiner og popcorn og så Talent 2009. Meget længe at være oppe, for hende, men hun hyggede sig så fint. Sad ved siden af mig i sofaen og sorterede sine halvædelstene - ja, hun samler på sten (mors pige) og grinte og råhyggede. Nu sover hun.
Jeg ser Bridget Jones. Tror jeg har set den 5000 gange før, men på en eller anden måde er det altid noget andet når de sender en film man kender i tv. Så er man ligesom nødt til at se den igen.
Så tænkte jeg på, om folk egentlig chatter længere? Før jeg fik børn, kunne jeg godt sidde og chatte om aftenen, på jubii´s forum, eller på messenger eller ICQ. Men det har jeg ikke gjort i årevis. Gør man stadig det? Eller bruger alle facebook nu? Sådan en aften, hvor man sidder alene hjemme kunne det bare være meget rart at snakke med nogen ind i mellem. Når man nu sidder bænket her, foran tv med Mac osv.
Og så skal jeg jo til Coldplay koncert på søndag. Jeg glæder mig, men det er først lige begyndt nu. Jeg har haft så mange ting om ørerne, så mange planer og arrangementer - sådan er hele august! Så der har ikke været plads til afslappet glæde, kun til nervøs bekymring. Og så meldte min søsters veninde fra, og hun var ellers den der havde bil og som skulle køre den ene vej.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, vel? Så nu tager søster og jeg i stedet koncertbussen derover, og så kan vi bedre sidde og snakke og hygge. Og sove på hjemvejen. Og undgå trafikkaos og parkeringsproblemer. Genialt. Og man kan købe sushi derovre - inde på koncertområdet!
Hvad så med den ekstra billet, tænker I nu... joh, det er jo en inderplæne ståplads, så det er fede billetter. Vi skal op foran, skal vi. Og skrige og skabe os og danse. Og svede. Men faktisk var den ikke så nem at komme af med! Pludselig skulle alle folk tidligt op mandag morgen osv. Helt ærlig, svagpissere, det skal vi andre da også. Men skal det virkelig komme i vejen for så super unik en oplevelse? Jeg skal da f.eks. med min datter til første skoledag kl. 9. No biggie. Men jeg er selvfølgelig også vant til ikke at sove mere end 4 timer hver nat.
Nå, men billetten røg til sidst. En rar, romantisk mand besluttede at gøre sin hustru blød i knæerne, så nu skal hun med os. Og dét glæder vi os også til!
Sidst jeg var til Coldplay koncert var det i København - var det forum eller kb hallen? Forum, tror jeg. Og Klara lå inde i min mave... og jeg var der med min eks. Vi havde slået op, men ville jo begge gerne med til koncerten, og ukomplicerede som mine mænd er, så var mit kommende barns far helt cool og afklaret med, at jeg tog min eks med til koncert. Sådan er mit liv. Jeg samler på supermænd. Tak til dem.
Og her er min sang til den mest aktuelle og super-agtige af dem:
Planer for weekenden?
Måske er der nogen, der har nogle spændende planer?
Ja, jeg skal jo bare være hjemme. Alene. Med børn. For anden weekend i træk.
Men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Således har jeg denne weekend kun et barn, for den store tager ned til sin Farmor.
Og jeg har fået en aftale med en gammel veninde, eller altså, hun er yngre end mig, teknisk set, men vi lærte hinanden at kende for snart 7 år siden. Pga det der gravid-hejs.
Så, medmindre hun har glemt det, så tager vi ind til det årlige kunsthåndværker marked på lørdag. Jeg glæder mig, for jeg elsker det. Elsker! Og i år tager jeg flere kontanter med, så jeg kan få de ting jeg virkelig har brug for. Sidste år blev det jo kun til en enkelt kop.
Og noget andet der er virkelig heldigt er, at min dygtige blog-illustrator Pia Olsen holder udsalg på sin tegnestue! Man kan altså møde Pia, man kan se de hellige haller, om man så må sige og man kan for en helt fornuftig pris tilegne sig sit eget unikke værk. Og jeg synes, man skal skynde sig at gøre det. Pia er gravid jo, hun føder om lidt. Tænk hvis hun får sådan en som Klara... så går der laaaang tid før man kan købe noget fra hende igen :-D (undskyld Pia - det passer naturligvis ikke. Man kan sagtens have en karriere og et spædbarn samtidig. Sagtens. Har jeg hørt).
Pia siger: Da der skal tyndes ud i sagerne på min tegnestue, inden jeg går på barsel, holder jeg åben tegnestue lørdag d. 15. og søndag d. 16. august fra klokken 10.30 - 16.30. Her vil alt fra mit netgalleri være til salg og derudover plakater, gamle skitser, postkort og anden sorteringsbilleder fra netgalleriet til billige priser. Adressen er Nørregade 45 B 3. sal, 1165 Kbh K.
Og et selvportræt der fint illustrerer tingenes tilstand:
Det der twilight-ræs
Jeg gider jo ikke læse bøger på engelsk. I princippet ville jeg ønske, at jeg gad, for jeg kan godt se at det tit er fedest at læse ting på originalsproget for at få alle nuancer osv med.
Nå, men når jeg læser uden for arbejdstiden, så skal det være ren afslapning. Og så skal det være på dansk, sådan at jeg kan kværne bogen hurtigt, uden at tænke for meget eller blive distraheret eller forstyrret af et ord jeg måske ikke kender.
Så jeg er nødt til at vente på oversættelserne. Derfor har jeg først nu læst nr. 3 i den der Twilight serie. Og jeg vil vente på nr. 4 på dansk, så lad være med at afsløre slutningen hvis I kender den.
Jeg er bare lidt irriteret på de bøger. Jeg ved godt, de er amerikanske og der er helt klart kulturelle forskelle. Men behøver heltinden at være SÅ hjælpeløs? Ham vampyrkæresten er jo vildt overbeskyttende, grænsede til det psykotisk besidderiske og han skal bestemme om hun må hænge ud med varulve eller ej osv. Det er da for meget.
Selv om jeg nu er færdig med 3´eren, håber jeg stadig at 4´eren tager en vild drejning og Bella ombestemmer sig og stikker af med ham den hotte varulv. Han er hot, han er sjov, han er rar. Ham vampyren er total styrende, hysterisk og helt ærligt, siden hvornår har en krop som "iskold, hård marmor" været særlig attraktiv?
De er spændende, meget. Plottet er interessant. Men jeg er herreirriteret på personerne. Jeg vil have mere hot action med ham varulven!
Faglig stolthed
En ven og kollega har henledt min opmærksomhed på dette billede, som en bibliotekar har lagt op på flickr.
Den er SÅ meget lige i øjet og jeg må have den. Den burde være en form for arbejdsuniform til os alle!
Klistret og sød
Nårh ja, jeg skal til Madonna koncert.
Her sker bare for meget, mand. Vi har alt for mange planer for tiden. Jeg havde næsten glemt det. Jeg har overhovedet ikke forberedt mig.
Jeg aner ikke, hvad jeg skal tage på. Hvordan jeg skal komme derhen. Eller hjem igen. Om jeg overhovedet gider. Jeg mener, er det ikke bare sådan at man per definition bliver skuffet? Jeg kan sikker ikke se noget, lyden er dårlig. Fulde folk vil træde mig over tæerne og stå foran mig. Og jeg er kun 1.60. Jeg ved ikke, hvorfor jeg overhovedet gider.
Jeg er så træt. Og har to vabler efter at have travet rundt i Ålborg i monsoon agtigt vejr i går. Ja, jeg var lige i Ålborg. Jeg fløj. Elsker at flyve og oven over skyerne er himlen altid blå. Men vildt at tjek ind og ventetid tager længere tid end selve turen. Jeg mener, man når lige at sætte sig ned, få noget juice i et bæger, tage en enkelt tår, og så annoncerer de at de lægger an til landing og man må sluge resten af sin drink i en ruf. Kan ikke engang betale sig at unbuckle.
Jeg tror, jeg har ægløsning. Jeg er meget træt og depri. Ægløsning, eller måske det der piggy flu.
Nå. Hvis jeg er hu-hej oppe at køre når jeg kommer hjem igen, så hører I fra mig. Ellers går jeg bare i seng.
Men hun er da helt sikkert produceret med et lyserødt æg, hende her...
Dagens guldkorn
Klara er under aflevering i fritidshjem, men først følger jeg hende lige på toilettet. Mens hun så sidder der, med døren åben og snakker som et vandfald, spørger hun mig:
Klara: Moar, hvordan blev jeg egentlig til en pige?
Mig: hmm, ja, altså, det er sådan noget der bare sker inde i maven, når ægget fra moderen og frøet fra faderen finder hinanden.
Det logisk tænkende barn: var det fordi ægget var lyserødt?
Mig: hahahahaha, ja, det kan da være. Det er det da nok.
Klogt barn: ja, og så er fars æg blå, ikke?
Mig: Jo. Kom nu ned fra det toilet.
Kugler og penalhus
Lige lidt lovet fotodokumentation. Der er nok en del, der har ventet med tilbageholdt åndedræt - og de må efterhånden være godt gasblå i hovedet, for det har da trukket noget ud med at få taget billeder af de kugler. Man kan bruge dem til at sy på hårbøjler, hårspænder, tøj osv. Er man en 18 mdr. gammel Entreprenør, er de også utroligt gode til at trille rundt på gulvet i hele huset...
Undskyld, at mit kamera tager så dårlige billeder indenfor og tæt på.
En bluse til Agnes i brun velour, købt i genbrugsbiks for 20 kr. Ligner en million nu, med Libertykugler på!
Og dagens projekt - et penalhus til skolestarteren! Hun har selv valgt farver og stoffer, ud af de efterhånden omfattende bunker jeg har tildelt mig selv. (og jeg holdt det heller ikke helt ved ghost-shoppingen i går... Malika og Rosa havde lidt på udsalg...)
Den ene side
Den anden side
Moderigtigt småblomstret indvendig
Scenen er sat i en altankasse med citronbasilikum, kanelbasilikum, dværgbasilikum og alm. basilikum ude på altanen.
Er der nogen?
Nå.
Så sidder man her. Det er fredag aften. Min kærst´ er taget på landet med sin gruppe af musikfyre. De skal lave noget video og måske musik. Man kan nok også godt regne med, at de drikker lidt øl. Måske deler de bare en. Kasse.
Det er mod al forventning lykkedes mig at få børnene til at sove uden særlig meget ballade.
Så nu sidder jeg her i min sofa, med slik og blåbær og mac og mobil og dankort og hindbærjuice. Bare det mest essentielle indenfor rækkevidde. Og keder mig.
Jeg har ghost-shoppet børnetøj og for flere tusinde kr. stof. Når altid lige at lukke browseren inden jeg trykker på køb. Jeg har facebook og nd og msn og sms´er, men jeg keder mig alligevel. Hvor er folk henne?
Og den der Ledsaget udgang på tv2 er faktisk ikke så god. Jeg kan ellers godt lide Erik Clausen. Men åbenbart kun i De Frigjorte og Den store badedag.
Hvad laver I?
Note til selv om børnehold, nr. 2994075
Hvis du synes, der har været overraskende stille inde i stuen lidt for længe, og du ved din knap 18 mdr. gamle baby er derinde, så kan du nok godt regne med, at Den Lille Entreprenør har stiftet sit eget firma nr. 2.
Det første firma var som bekendt: Baby - vi flytter alt, når som helst, hvor som helst!
Firma nr. 2 i din driftige babys liv er: Baby - vi finder en vej. Det er et firma helt i Hr. Møllers, Rederens, ånd og det vil have et eller flere af følgende motto´er (motti?):
"Hvor der er vilje, er der en vej!". "Den der har evnen, har pligten!"."Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning!". "Der findes ikke problemer, kun udfordringer!" og andre frisk-fyr agtige slogans.
Hvis du så vover dig ind i stuen for at tjekke den dødelige stilhed, fordi du jo er nødt til at undersøge om din baby rent faktisk har kvalt sig selv med en sofapude (i Libertystof), så kan du ikke være bekendt at blive overrasket over din babys foretagsomhed. Du vidste det jo godt. Du vidste jo godt, at hun ville have skubbet en spisestuestol hen til skrivebordet. At hun ville være kravlet op på skrivebordet og at hun nu står oven på din MacBook (og så er de der 10-12 kg. pludselig ikke så lidt, vel?). Du vidste jo godt, at hun ville stå dér, for at nå De Forbudte Tudser. Og at hendes fingre allerede ville være malet i alle regnbuens farver.
Du kan i virkelighenden kun bebrejde dig selv, ikke? Du er jo Moar.
Arrhhh, for H... helgoland!
Fire dage - 4 bitte små dage - i det fritidshjem, og jeg er allerede stemplet. Nu er jeg Moderen Der Ikke Kan Få Barnet Med. Aaarrrggghhhh!
Jeg H A D E R de der kasser! For det første kender de mig overhovedet ikke, og så skal de ikke stå der og dømme mig baseret på en enkelt hændelse (eller to). For det andet, kan de da ikke bebrejde mig, at jeg ikke kan få min datter med hjem fra deres fede fritidshjem. Burde de ikke bare juble og klappe i deres små fedtede hænder, over at hun allerede er vild med at være der? For det tredje, vil jeg bare ikke være i nogen kasser. Jeg er herreunik, mand.
Så sidder der sådan en ung pædagogtype og siger "det er jo vigtigt at hun lærer at forstå, at hun skal med hjem, når du kommer" - no shit Sherlock? Er det virkelig?? Det har vi da OVERHOVEDET IKKE LÆRT EFTER 5 ÅR med et institutionsbarn. Hun ved da udmærket godt, at hun skal med hjem. Og hun skal også nok komme, når jeg siger hun skal. Det er da immervæk lykkedes mig at få hende med hjem alle dage indtil nu, op gennem vuggestue og børnehave...
Men indtil jeg siger til, så må hun da rende som hun vil. Og selv når jeg siger til, skal hun lige have de der 30 sek. før hun rent faktisk processer beskeden og omformer den til handling. Hun er 6 år jo. Hun har ikke tid til at stå stille. Hun har liv der skal leves, leg der skal leges og krudt der skal brændes.
Pæd. virkede ellers så sød. Ung, frisk. Sød. Men nu hader jeg ham/hende. Lidt. Og går hurtigt hjem med mit barn, i stedet for at hyggesnakke.
Søvnhuller
Så skete der det, der begynder at ske, når man er så træt. Eller okay, der sker to ting. Det ene der sker er, at man begynder at falde i søvn bag rattet, når man har en times kørsel på arbejde.
Det andet der sker er, at man begynder at falde i et søvnhul under putning af baby (som teknisk set ikke er baby mere, men come on, hun vil altid være min baaaaabyyyyyy).
Så egentlig burde jeg være friskere, for nu har jeg sovet fra 20 til 7.30. Men så vågner jeg jo kl. 01, da stoffer går i seng. Og jeg har alt tøjet på og ligger i en utrolig usmart, smertefuld, vinkel med min ene arm, og Agnes har lagt hovedet oven på den krimi (Kunsten at dø, af Anna Grue) som jeg læste i mens jeg puttede baby. Og så må jeg op, børste tænder, smide tøjet, lægge brillerne i vindueskarmen, stille vækkeuret - for ja, jeg skal jo på arbejde nogle lørdage. Og jeg må også lige ind og se om Klara ligger forsvarligt, og fjerne diverse puder og bamser, så hun reelt kan strække sig ud i sin seng. Og ikke bliver kvalt i søvne.
Og det er ikke for at være ond ved mænd, men MIT eksemplar tænker altså ikke på den slags. Det er min aftenrutine. Han siger; nu går jeg i seng. Og så børster han tænder og går i seng. Jeg siger; nu går jeg i seng - og så rydder jeg op på køkkenbordet, smører creme på fødderne, tjekker diverse børn og deres senge og dyner, lukker en masse vinduer og åbner andre, tjekker at døren er låst, tømmer min taske og fylder en anden, børster tænder, børster hår, smører creme på hænder, lægger ting på plads og SÅ går jeg i seng.
Nå, men det var et sidespor. Jeg vågner som sagt kl. 01 og går i seng igen. Og er gået glip af god hvidvin og aftenhygge med gæster der er kommet helt fra Århus. Så sover jeg lidt mere og så vågner Agnes kl 05 og mosler rundt indtil mit vækkeur ringer kl. 7.30.
Og så stod jeg op og nu er jeg på arbejde. Igen. Og er lige træt.
