By og charme
Den anden dag vendte jeg hjem til stenbroen efter et par dage udenbys. Havde nydt at sove for åbne vinduer et sted på Als, uden lyden af Jyllingevej i baggrunden. Og havde nydt grønne, bløde, bakkede landskaber og sol og frisk luft. Og fagligt indhold og god mad, men det er en helt anden historie.
Nå.
Men så skete det hverken værre eller bedre, end at jeg sidder i s-toget på vej fra HB til Vanløse. Og pludselig elsker jeg København. Det er sket før. Især på den her årstid. Der er noget med den her by og forår i tæt samarbejde, som er helt uimodståeligt.
Men er det kønt, det jeg elskede? Nej. Det var det ikke. Men det var charmerende. Det var lyden af s-toget, og det var lyden af tre fulderikker deri. De er så skide kloge, sådan nogle typer, ikke? I kender dem godt. Ikke helt forsumpede, men alligevel meget glade for guldøl. Og virkelig kloge at høre på!
De her tre, sad så og udveksklede fulde-historier. Og den ene tog virkelig kegler med denne her:
Han havde været på vej, et eller andet sted hen. Han havde drukket hjemmefra, fra om morgnen og var allerede i godt humør. Med sig på rejsen, har han sin håndbagage; en pose bajere. Så gik det som den slags nu går - han skulle tisse. Øl kommer ind, øl skal ud. Men eftersom han sad i bussen, kunne det ikke lige lade sig gøre. Han har så heldigvis en ekstra plastikpose på sig, og den vælger han så at urinere i, dernede bag i bussen. (på det her tidspunkt griner hans to bon-kammerater anerkendende af hans opfindsomhed og gå-på-mod). Desværre viser det sig så, at posen er utæt. OG at chaufføren kan høre det, på trods af at han sidder helt oppe foran i bussen, og vores ven her befinder sig bagerst... chaufføren kommer til og er "...helt vildt sur!" Han råber op og smider vores ven af bussen.
Intet specielt overraskende i den historie vel?
Men jeg blev faktisk virkelig overrasket, da fortælleren så siger til sidst, at han syntes det var "...helt vildt pinligt". På trods af at han var fuld, på trods af hans livsstil. Han kunne godt selv se, at det var pinligt at blive smidt af en bus på den måde. Og det kom faktisk bag på mig. Jeg troede, han ville have været uden for pædagogisk rækkevidde, at han ville have været ligeglad.
Nå, men det gjorde mig i godt humør. Kloge-åge fulderikker i s-toget. Livets salt.
Klara på gyngende grund
Der var ingen billeder af Klara ved Vadehavet. Vi kørte i lang tid, og straks vi steg ud af bilen, skulle hun tisse. Og så tog hendes far sig af det, imens vi andre drog til havs.
Men der er billeder af Klara fra sommerhuset. Med solbærsaft, grillpølse og gynge.
Ugens bedste billedbøger
Den her er ikke ny, men jeg har elsket den længe:
Antons sten, af Lotta Geffenblad.
Måske fordi jeg selv er sådan en samler-type. Og fordi jeg godt kan huske den der barnlige medlidenhed med alting. Jeg elsker at læse den her højt for Klara, som også i den grad elsker at få den læst højt. Det er en stille og rolig fortælling, med nogle meget smukke og anderledes illustrationer af forfatteren. Den handler om Anton, som finder en lille ensom sten på vejen, på vej hjem fra børnehave. En meget genkendelig hverdagssituation for børnefamilier. Min samler i hvert fald ALT muligt og umuligt op fra jorden, når vi går hjem. Nå, men pludselig bor der temmelig mange sten hjemme hos Anton, og hvad gør en klog forælder så? Jeg ville ikke afsløre mere her.
Ny er til gengæld opfølgeren, Antons gaver.
Det er de samme smukke, lidt melankolske, illustrationer af Lotta Geffenblad. Nu har Anton fødselsdag og han glæder sig. Han pakker pakker ind til alle, af ren og skær forventning. Og igen lykkes det Anton at få en masse ud af meget lidt, med hjælp fra sin store fantasi. Begge historier er meget rørende og lette at genkende for de små. Jeg ville læse dem højt for en ca. 3 årig og op efter. Klara kan stadig godt lide dem.
Nogle af mine all time favorittes er bøgerne om Benny, af Barbro Lindgren. Der er kommet to tidligere, "Jamen, Benny dog" og "Jamen dog, Benny", og nu er der så kommet en tredje, Øf Øf, Benny.
De er illustreret af Olof Landström, og det er lige så man har lyst til at skille bogen ad og ramme de illustrationer ind. Jeg ELSKER at de er så enkle i stregen, men alligevel indeholder de helt utroligt meget. Bennys bitte små griseøjne er meget udtryksfulde og nogle af hans ansigtsudtryk siger mere end tusinde ord, på trods af de enkle streger der er brugt. Det er stor kunst.
Barbro Lindgren er jo også altid en dejlig fortæller, og de her bøger om Benny er sådan nogle der fik mig til at tude af rørelse, da jeg var gravid med Agnes og læste dem for Klara. Hun er godt nok lige ved at vokse fra dem, men heldigvis er der kommet den tredje, Øf Øf, Benny, hvor en af hovedpersonerne hedder Klara - så nu gider hun dem lidt igen.
Det er helt enkle hverdags historier om Benny, hans evigt støvsugende mor, hans søde/skrigende lillebror og hans bamse Lille Øffe. Man kan genkende rigtig meget fra sig selv, især elsker jeg den scene hvor Benny får nok og bare får lyst til at grave sig et mudderhul - hvem har IKKE prøvet at være dér??
Sidst men ikke mindst, har vi herhjemme haft utrolig stor fornøjelse af en af de seneste Fupz-Aakeson historier. Det er svært at sige om det er den nyeste, for den mand sprøjter jo historier ud i en lind strøm. Heldigvis.
Denne her, "Derfor prutter man" er muligvis ikke helt ny, for jeg tror den har været med i Sallies Historier tidligere. Men nu er den illustreret af Rasmus Bregnhøi og det er med et rigtig godt resultat. Den er super sjov til de lidt ældre, 5-6 årige, for de elsker jo alt sådan noget med numser og prutter og falde på halen humor.
Det er kort fortalt, historien om hvorfor mennesket prutter. Fortalt med masser af humor og i typisk Aakeson´sk stil. Noget med mennesket i gamle dage, der bærer deres børn i munden, ligesom katte, fordi vi skulle svinge os i træerne. Og derfor udviklede vi numsesproget, så vi ikke kom til at sige noget med børnene i munden og derved kom til at tabe dem ned til krokodillerne. Meget underholdende. Og sandt.
Her går det godt...
- send flere penge!
Var det ikke altid det, man skrev hjem, når man var på lejrskole? Og man havde brugt den fyrstelige sum af 150 kr. man havde med på is, postkort og frimærker. Og grimme souvenirs, man ikke kunne leve uden?
Nå. Men det går godt, og I må da gerne sende penge, hvis I vil. Jeg ville så vælge at bruge dem på stoffer, frem for is. Nej ikke narkotiske stoffer. Seriously, det er lige social realistisk nok. Nej. På stoffer til at sy af. Er helt stof-afhængig. MÅ huske også at sy noget af det...
Lavede kæmpe fællesbestilling sammen med to veninder i søndags, fra shaukat.co.uk. GODT nok dyr porto, så godt vi var flere om den. Men billige metervarer. Halv pris på Liberty i forhold til herhjemme. Venter nu spændt på at det ankommer, og så skal jeg have bukser i Grøn Capel og Blå Strawberry Thief. Og bliver der noget tilbage så får pigerne hver sådan en nederdel i blandede baner. Stoffer og baner. Det her indlæg kommer til at give nogle spøjse hits på google.
Klara sover hos Iris i nat. Hun har glædet sig, og sms opdateringerne lader mig vide, at de endnu ligger og snakker. kl. 22.18. Bare de ikke også får popcorn til morgenmad. Ligesom sidst. Men altså, hvis man ikke skal more sig når man er 5 år og sover hos sin bedste veninde, hvornår skal man så? Man kan tidligt nok blive knap 33 og slap i koderne og huden og vågne med hovedpine. Og så er ens højdepunkt, at man nu ser tv med manér. Og at Mr. Darcy også gør sig godt på storskærm. Svigermors gavmildhed er indløst og det fine tv er så pænt.
Agnes sover hos mig. Igen i nat. Hver nat.
Hun har langt om længe fået sin 1 års vaccine i dag, hvor hun fyldte 14 mdr. Hun pev ikke overhovedet, men underholdt hele venteværelset og er, som stort set altid, i top humør. Lidt utilfreds var hun dog her til aften, og meget øm på lårene. Men hun faldt fint i søvn og har (endnu) ikke været vågen, så måske slipper hun uden sideeffekter. Nogen der ved, hvor længe man skal være opmærksom på om vaccinen giver feber? Kan hun f.eks. pludselig få det om 14 dage?
I søndags legede vi, at vi stadig var på barsel. Vi sov længe, bagte boller til morgenmad. Og gik så med klapvognen hen til Marlene og Vigga, vores gamle partnere in crime og var mødregruppeagtige hele dagen. Brugte penge på netbutikker, åd boller og sæsonens første jordbærtærte. Gyngede. Nogen af os sov også en 2-3 timer ude i haven, i vognene. Desværre var det ikke Marlene eller jeg. Jeg kunne godt bruge 6 mdr. mere på barsel.
I stedet har jeg fået noget efteruddannelse af mit arbejde. Et kursus i børnebibliotekarisk halløj, under syddansk uni. 3 moduler, hvoraf det første starter i maj. Og er der nogen kolleger derude som trænger, så meld jer dog til. Det er ikke så vildt dyrt og der er stadig ledige pladser. Efteruddannelse er vigtig, og der er ikke mange tilbud for børnebibliotekarer. Det her er det første i mange år og udspringer af den rapport der kom sidste år, Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Kom nu, meld jer til. Det bliver en fest!
Hvilken slags bibliotekar er du?
Det er da godt nok utroligt, hvad man kan teste sig selv i, derhenne på det der Facebook. De sidste par dage har jeg testet hvilket job jeg ville passe til (læge eller sygeplejerske, fordi jeg godt kan lide at hjælpe andre), hvilken hårfarve der passer bedst til mig (blond...) og nu - hvilken type bibliotekar er du?
Jeg troede, jeg var den glemsomme, ung-med-de-unge, kreative børnebibliotekar type, men nej, jeg er:
"Your Result: Reference Librarian
You are a human search engine who always wins Trivial Pursuit. Logical, direct and clever, you'll spend days tracking down bits of information, even though the patron who requested it has long since moved on. If you can stop beginning all of your sentences with "Well, actually" or "I've always found that...", your co-workers will start talking to you again. Primary sources and well-structured databases make you quiver with excitement, and you probably stand the best chance of surviving Armageddon due to the breadth of knowledge tucked away among your little gray cells."
Jeg ved ikke rigtig... det er sandt, at jeg tit vinder i TP, og det er også sandt, at jeg ikke giver op. Jeg bliver tit ved med at lede efter svaret, selv om låneren er gået. Nogen gange beder jeg om deres nummer, og så ringer jeg til dem dage eller uger efter, når jeg har fundet det helt rigtige. Det er også sandt, at jeg ved alt muligt mærkeligt om alt muligt mærkeligt. Jeg ville sandsynligvis kunne overleve Armageddon på paratviden om hvilken vej nord er, hvordan man tænder bål, hvilke vilde urter man skal spise for at få de rigtige mineraler og hvordan man finder de informationer man ellers skal bruge.
Men det der med primary sources og databaser har altså aldrig rigtig gjort mig våd i trussen. Måske fordi jeg bare tager det for givet. Jeg kan godt blive rasende, når det ikke virker ordentligt og man får en masse latterlige tomme poster i sin søgning osv.
Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg en rigtig god bibliotekar. Jeg er meget positiv og venlig og rar. Jeg finder tingene. Jeg har en god intuition, så jeg ved godt hvad de spørger efter, selv om de formulerer det meget ringe. Og jeg giver meget af mig selv. Før jeg gik på barsel blev det pludselig på mode at tale om, at "sætte sig selv i spil, overfor låneren" og jeg forstod det ikke. Er det ikke det, vi alle sammen altid gør og altid har gjort? Kan man hjælpe dem uden at gøre det?
Man kan selvfølgelig også sætte sig selv for meget i spil. Som i onsdags, hvor jeg flirtede for vildt med en mandlig låner, og det var i den grad gengældt. Jeg har aldrig oplevet så god kemi med en låner. Bare en skam, han var født i 1938.
Dejlig dag
Jeg har været til temadag i sæsonens nye børnebøger i dag. Det er noget Gentofte bib holder en gang om året, hvor folk fra forlagene kommer ud og fortæller og viser frem og "sælger" deres nye bøger til de interesserede børnebibliotekarer. Det var som altid meget inspirerende og en god og nem måde at få et hurtigt indbiik i en masse nye bøger. Og der er mange spændende nye ting på vej, synes jeg.
Det sluttede kl. 15 og vejret var godt og lækkert. Der var heller ikke for meget trafik på vejene. Og der havde været rigtig lækker frokost og en masse rare mennesker jeg kender fra de andre biblo´er.
Så hentede jeg børnene, og de var begge to rigtig glade. Agnes stod i sand til knæene og blev for første gang i sin karriere som vuggestuebarn slet ikke pivet da hun genså mig. Hun piver ellers altid lidt når man henter hende, som om hun pludselig kommer i tanke om, at jeg jo fandtes og at jeg jo var gået og helt ærligt, det kunne jeg ikke være bekendt. Men i dag var hun bare glad og ude på legepladsen sammen med en masse andre små typer. Og Klara ville gerne med hjem. Hun kom første gang jeg sagde, hun skulle. Vildt. Plejer altid at skulle jagte hende rundt på legepladsen og insistere på, at nu er det nu og hun kommer jo derhen igen i morgen, altså!
Så kom vi hjem og legede ude i haven, i solen. Og så kom Kristoffer. Så gik vi op, og jeg havde fået mit nye medlemskort til Børn i Byen med posten. Skal til Katvig VIP lagersalg i weekenden.
Så tjekkede jeg mails, og så at jeg har VUNDET ovre på Babybusiness, i den der konkurrence med at promovere sitet. Jeg har jo haft banner og link på her, og har spredt Anettes visitkort ud over byen med lind hånd. Og så har jeg vundet et flexi bath! Sammenklappeligt badekar! Som jeg bare har ønsket mig siden de kom på markedet! YAY!!!
Der var også en mail om, at den bObles krokodille som jeg har bestilt er blevet sendt og gerne skulle være her i morgen.
Og så ringede min gavmilde svigermor og forærede os penge til et splinternyt fjernsyn. Fordi stoffer pev sådan i påsken over, at det gamle døde og at vi nu kun har et 1000 år gammel 20 tommer nokia. Godt at mødre aldrig holder op med at tage sig af deres børn.
Så tak, siger jeg bare. Tak, for den dag.
Kolik
Var der nogen der lige så praxis? Om det med kolik?
Jeg vil bare sige, at ja, det så lidt voldsomt ud, det hende damen lavede. Jeg ville ikke selv svinge en lille baby så meget.
Men.
Da jeg så det, fik jeg total flash back. Da ham den lille dreng græd og græd i starten, begyndte jeg også at græde. Og fik gåsehud. Og ville hoppe ind i tv´et og GØRE noget! Selv om jeg godt ved, at det kan man ikke. Men min krop husker. Den husker Klara og starten med hende.
Og så huskede min hjerne også noget. Det der gymnastik, det virker. Vi prøvede også alting. Kamillethe, sukkervand, mere mad, mindre mad, svøb, zoneterapi, kiropraktor, massage, et bestemt greb og ligge på fars arm, sove i vores seng, sove i egen seng, ja, det var fandme lige før vi også prøvede med varme sten og psykoterapi. Noget af det havde lindrende effekt, en masse andet gjorde ingen forskel.
Det, der gjorde den største forskel var gymnastikken. Jeg følte nemlig også, som hende sp´en i Praxis sagde, at baby kedede sig. Der skulle ske noget! Så vi trillede hende frem og tilbage på sengen, vendte bunden i vejret på hende, cyklede med benene, bevægede armene ud og ind, op og ned og sang og sang om hjulene på bussen og vinduerne der går op og ned. Og det gjorde hende lidt gladere. Stimulans af nervebaner og balancecenter!
Og nu, hvor hun er stor, så ved jeg bare, at kolikbørn er mere krævende end andre børn. Fordi de er kloge. De keder sig, de vil stimuleres. De er K L O G E! Og de får så meget opmærksomhed og omsorg, at de bliver meget sociale, trygge og udadvendte når de kommer over baby-pjatteriet. En anden fordel er også, at man bliver så vant til skrigeriet, at man tackler det total cool når ungen er tre og kaster sig på maven i den berømte supermarkedskø. Man er rutineret, man ved den ikke er ved at dø.
Så faktisk skal man være lidt glad, hvis man er så heldig at have et kolikbarn. Ud over nærdødsoplevelsen, er der mange fordele ved det.
Påsketravlhed
Nogen mennesker er jo vilde med såkaldt "aktive ferier". Jeg tror dog ikke, de har den her form for aktiviteter i tankerne...
Dagens Bedrifter:
Har:
- passet 13 mdr. gl. baby, med alt hvad det indebærer af måltider, underholdning, lure og diverse ble-bedrifter.
- syet to par bukser, str. 1 år og 4 år, til fætter og kusine. De får dem som påskeæg i morgen. De er gule. Bukserne, ikke børnene.
- bagt to tærter til svigermors påskefrokost i morgen.
- vasket tre vaske.
- hængt tre vaske til tørre udenfor.
- sået gulerødder og salat.
- leget påskehare og gemt påskeæg rundt omkring i haven. Set på med fryd, mens Klara fandt dem. Hun tror stadig på påskeharen.
- støvsuget hele hytten.
- hængt dyner til luftning på altanen.
- støvsuget hele sengen, vendt og banket madrasser, luftet topmadras udenfor.
- set Titanic
og glæder mig nu til at sove i den friskeste seng nogensinde. For jeg er faktisk ikke til aktive ferier. Jeg er mere typen på en hængekøje og en god bog.
Påskeferie
Har lyst til at skrive, men har ikke så meget at skrive om. Andet end:
Vi holder påskeferie, og når jeg siger vi, så mener jeg mig og mine døtre. Ham den anden har ikke fri. Ved ikke engang om han har tænkt på at tage det, eller om det bare ikke er en mulighed i det firma. Nok det sidste. Men nu har jeg i hvert fald fri og del hygger, dels stresser, alene med de to børn.
De er søde jo jo, men hold da k... hvor genererer de meget arbejde. Der er H E L E tiden mindst en, der er sulten. Jeg synes ikke, jeg laver andet end at koge grød og smøre madder og skære appelsiner ud i både uden skræl og samle ostehapsemballage op fra gulvet rundt omkring.
Og de flytter simpelthen sådan rundt på ting. Både mine og deres. De skulle ansættes i verdens mindste, men mest effektive, flyttefirma. De kan flytte hele indholdet af din lejlighed i det sekund du blinker - du opdager det ikke, før du prøver at sætte dig ned på den stol der var lige bag dig, lige før. Men nu er den væk. Måske står den ude i entreen, sammen med 7 umage sko, 1.336 perler, 36 umage sokker og en stoleforhøjer? Den lille har fået en forkærlighed for Den stores underbukser. Så hun tømmer hele tiden dén skuffe. Den store har fået en forkærlighed for Den lilles schleich dyr, så hun tømmer hele tiden dén pose.
Den store har i årevis haft en forkærlighed for mine ting, og de er forsvundet i en lind strøm de sidste 2-3 år. Nu har hun så også kastet sin interesse på mit voksende stof-lager, til sy-projekterne. Og således nåede jeg kun netop at standse hende i går, inden hun satte stofsaksen i noget Amy Butler, med hvilket jeg har andre planer end at det skulle klippes ud i småstykker.
To timer senere, var hun væk. Sammen med iris var hun løbet ud fra haven, hen ad fortovet og ned til Robert. Uden at sige det til os. Og sådan fortsatte hele dagen.
Den lille piver. Kindtand nr. 4 buler og er på vej igennem. Hun kravler også op på alting og falder ned hele tiden, så hendes hoved buler også andre steder end omkring tænderne. I går da hun skulle i seng, blev hun ved med at sætte sig op og slå sig selv i hovedet, mens hun sagde av av av av. Og jeg ville helt ærligt også have en kæmpe hovedpine, hvis jeg havde mishandlet mit hoved i samme grad, som hun gjorde i går.
I dag skal hun have sko. De første rigtige sko. Hun går så fint og så meget nu, at det er påkrævet.
Vi er også ved at bage chokoladekage. Klara var så fascineret af elpiskeren og dens magt over æggehviderne, at jeg måtte love hende, at hun må få den, når jeg dør. Hvilket ikke kan vare længe, hvis jeg ikke snart får 5 minutter i fred og ro.
En god dag
- og der er ingen billeder af Klara, for hun havde også en god dag - ovre hos naboen og Sofie. Fra 12 til 17. Tak Nabo.
Vi andre ordnede have. Den grønne spand til haveaffald er proppet til randen nu, og der er sække fyldte ved siden af. Aner ikke hvornår de kommer og henter det. Men min have er flot nu. Klar til lidt nyt er den også.
Og Agnes... ja, hun skulle lige vænne sig til græsset og de to nr. for store arvede gummistøvler. Men så var hun også i sit rette element. Hun morede sig så meget, at hun måtte i bad, før hun kom i seng.
