Julegaverne
Åh, de gode rare julegaver. Vi har fået sådan nogle gode nogen, igen i år!
Mine:
Gavekort til ansigtsbehandling ved Greenskin, lilla skindhandsker, Greys Anatomy sæson 4 på dvd, "en charmerende mand" af Marian Keyes, to piet hein elipse ovnfaste fade, et hjertefad fra Le Creuset, lidt penge, en chokolade opskriftsbog, et selvportræt malet af Klara (vildt flot!) og denne her formidable kogebog, der bliver min nye bibel
Klaras:
En lilla, børnestørrelse, men rigtig, harmonika (!), en kravlende lyserød pony, en lille kuffert med brocher, mange ting til kreative projekter, et komplet træningssæt fra Hummel, et forklæde, "Roselil" af Josefine Ottesen, tøset playmobil slotshave med springvand og et stort fe-slot puslespil
Agnes fik:
En orange mini fjällræv, en grøn teletubbiedukke der spiller en melodi og ler en psykotisk latter, en hjemmesyet bold i Liberty stoffer, to små schleich dyr, en lille hvid bamse og et De tre små grise eventyr-sæt, med tre huse, tre grise og en ulv.
Alt i alt en ret god høst. Stoffer fik naturligvis også noget, men ikke nær så fede ting.
Agnes, 10 mdr.
Ja, tænk at hun er blevet så stor. Hastigt på vej mod et år. Lidt lang video og der sker ikke så meget, men vi er jo nogen der bare synes hun er så dejlig, og som ikke kan få nok.
Bemærk i øvrigt på videoen; man kan se Agnes´s tre yndlings julegaver. To små dyr - en hund og en kat, fra fætter og kusine. Et lille piano fra farmor og farfar som har en dejlig sprød lyd. Og en stofbold fra mig, som jeg selv har syet i 5 kanter, af Liberty stofrester som jeg har fået af Lis.
Agnes Update
Okay, så er Klara taget hen til Oscar E for at lege. Og Agnes er vågnet efter en 3 timers lur i klapvogn med en smule hævet hovedgærde. Så nu er jeg den eneste der er træt.
Og så kan jeg pludselig se min gode gamle Agnes igen. Hun smiler sq! Ungen smiler!! Havde helt glemt hvor mild og glad og nem hun var (er?).
Hun har fået tand nr. 7. Hun rejser sig op hele tiden, ved mulige og umulige ting og har en del blå mærker i panden. Hun speed-kravler. Hun spiser fint og drikker af kop. Hun kan sove 4 timer uden at vågne. Hun klapper. Hun vinker. Hun kan vise, hvor stor hun er, med armene over hovedet. Hun danser til musik. Altid. Hun kan slå smæk med tungen. Hun ryster på hovedet når hun ikke vil have mere mad/vand. Hun trommer til alt musik. Og hvis jeg synger lalalalalala synger hun med. Og hun giver de bedste krammere, med de to små fede arme om halsen på mig.
Og hun siger altså ord. Flere gange om dagen, siger jeg noget til hende (naturligvis) og mange af gangene lyder det som om hun svarer. Altså på sådan en måde, så man sidder tilbage og tænker, HOV - det lød da som om hun sagde??? Sagde hun ikke lige??? Aj, det kan ikke passe. Og så er man videre.
Men her er en liste over "lyde" hun har sagt på rette tid og sted, som svar på spørgsmål osv. Hov. Ja. Hej hej. Vuf vuf. Op. Moar. Mammam. Klara. Miau. Tak. Hva´det?
Og så har vi sådan en leg med telefonen. Hun snakker lystigt med hvem der nu gider, når de ringer. Og hvis jeg så siger dingelingeling, hvem er det der ringer? Det er til Agnes! Hej Agnes. - så holder hun sin hånd op til sit øre! Og så leger vi telefon.
Om lidt her på kanalen - musikvideo featuring AgynessAgnes.
SOS
Lige et nødråb herfra. Jeg drukner i snot, hoste, feber, nye tænder, udviklingsspring og ingen nattesøvn what so ever. Og det er ingen som i I N G E N !
Men vi havde en dejlig jul, med godt selskab og gode gaver og en masse hygge. Og søde børn, ovenstående til trods.
Vi skal bare være hjemme nytårsaften, og det er nok godt med de planer (eller mangel på samme) sådan som Agnes tager på vej over en smule snot. Hun ligger og jamrer hele natten. Nej vent, undskyld, det passer ikke. Hun sover fint fra 20 til 24, men så snart jeg går i seng, vågner hun og begynder at jamre. Pga snot.
Vi regner med at spise sammen med underboen og har planlagt en blandet fælles menu, der skal tilgodese et barn på 5, to voksne der aldrig får rødt kød og hungrer efter det og en aldrende vegetar. Det bliver som sagt lidt blandet.
Og hvad så med det nye år? Hvad er godt, hvad er skidt?
Jamen først og fremmest så glæder jeg mig til at Klara skal i børnehave igen og så skal jeg sove når Agnes sover, hvilket godt må være hele dagen. Og hele natten.
Og så er der januar udsalget. Ikke at jeg har nogen penge (især ikke efter noget med bilen og bremserne og 5000 kr. lige før jul), men Agnes vokser og hun mangler nogle basisting. Gør Klara faktisk også. Det er utroligt som sådan en 5 årig fra den ene dag til den anden pludselig består udelukkende af arme og ben. Laaaange arme og ben, alle vegne! Hvor får hun det fra? Jeg er jo ikke så lang. Hun bliver højere end mig, tror jeg. I går tømte jeg ud i hendes skab og fyldte vitterligt en hel stor, blå ikea pose med tøj hun ikke kan passe rigtigt mere. Måske man skulle holde loppemarked igen.
Så skal jeg starte arbejde d. 23.2. Det er både noget jeg ser frem til og noget jeg ikke ser frem til. Selve arbejdet - opgaverne, kollegerne, brug-min-hjerne-delen osv er rigtig fint og bliver godt. Men kørsel to timer pr. dag, bringe og hente to unger, handle, lave mad, hverdagshalløj - det tror jeg bliver en udfordring. I hvert fald i starten, til man får det kørt ind. Og det med ikke at være sammen med Agnes hver dag, nyde hende og følge hendes små skridt, hænge ud med veninder, gå på cafe osv - det kommer jeg til at savne rigtig meget. Friheden ved ikke at skulle noget hver dag, på helt bestemte tidspunkter.
Nå. Glem det. Gem det væk i 2 mdr. mere.
Nogen der ved, hvornår Normann starter udsalg af Holly´s?
Det sidste bagværk
SÅ mangler jeg heller ikke at bage mere i år!
Jule-frugtkage
Ingredienser:
5 dl mel
4 æg
2 dl tørret frugt
1 tsk salt
1 dl farin
1½ dl nødder
2 l whisky
Fremgangsmåde:
1.Find en mellemstor skål
2.Smag på whiskyen for at forsikre dig om, at den er god.
- Hæld den gerne i et decilitermål og drik . . .
3.Gentag punkt 2
4.Tænd for elpiskeren
5.Pisk 1 dl smør og 1 tsk sukker sammen
6.Tjek at whiskyen stadig er OK, ved at drikke en deciliter
7.Schluk elpiskeren
8.Pluk to høns og schmid disse i skåhlen sammen med den frørrede tugt .
9.Thhænd f..for elpizzkeren igen
10. Hvis den frørrede tugt sætter sig fast i schkålen, så grav den fri
11. Smag derefer på whiskyen. Tze er vightit den schtadig er fffin
12...Ssså ..schkal du bruhhhhe 2 ss schalt, eller sssåådannåed...
13. Det er forresten ikke så intes.. intras.. vichktigt
14. Tzjeck wiskyen .. hik
15. Hak nødder. Og så llidt zåhkker, eller hva faen der er i nnnærhedn
16. Schmør ovnen
17.Vrid kageformen 220 grader. Glem ikke at *hup* schlukke elpizzzzzkeren
puhhh
18. Schmid schkålen ud af vinduet og tjek whiskyen igen
Gå ihhh zæng. Hvem faen ka' alligehhveller li' frugtkahhge
Der blev sagt juleFRED!
- men ingen af mine rådne unger har tilsyneladende hørt efter? Mand, de er irriterende i dag. Har seriøst lyst til at stoppe den ene ned i halsen på den anden, drikke mig fuld i den juleakvavit stoffer har fået fra sit arbejde og åbne alle(s) pakker selv. Kan sagtens se for mig, hvordan jeg ville sidde der, midt i en stor bunke flået gavepair, skeløjet og snøvlende, men lykkelig og afslappet, når stoffer kommer hjem. Kan man forære sine børn væk til de fattige i anledning af julen? Hvis nu en lille lavindkomstfamilie har svært ved at nå hele vejen rundt om træet? De må gerne få de tilhørende gaver med til hver barn - det skal da ikke være en økonomisk byrde for dem. Og eftersom ingen af børnene hverken vil spise eller sove, så får de da ingen problemer med det.
Hvis det ikke var fordi jeg endnu ikke har fået mens efter fødslen af Agnes, ville jeg virkelig mene, at jeg er pms. Jeg er så anspændt, at jeg har fået en gigant myose i skuldrene og hver gang jeg snerrer af babyen kan jeg mærke myosen vokse. Men helt ærligt, hun kan da bare SOVE! Hvor svært kan det være?
Sov. Spis. Leg. Man skulle da ikke bede mig om det to gange. Så nemt som at klø sig i bagdelen.
Og som om det ikke var nok udfordring i sig selv med en 10 mdr. gammel pilfinger, der ikke vil sove eller spise eller lege, men kun sidde på arm og/eller RÅBE, så havde jeg jo også lovet Klara at vi skulle bage brunkager i dag. Dejen var slået op jo. Men prøv lige at udstikke en milliard grise, graner, engle og geder og damer med den ene hånd, mens du jonglerer minibrokkerøv med den anden. Og så skal de skide kager jo ikke bage mere end 5-10 min. pr. plade, så der skal hele tiden være en ny klar og ind og ud af ovnen osv. STRESS.
Er det ikke bare typisk, når man nu havde planlagt at hygge sig? Ligesom de der par der tager på ferie og ender i skilsmisse, fordi ingen kan leve op til de planlagte niveauer af hygge og romantik.
Opdatering: kl. er 23.28 og pt sover de allesammen. Pt blev der sagt. Og jeg ser den der film Mean Santa med Billy Bob Thornton. Og det slår mig, at så sur som han er og sådan som han taler til den der dreng, hvis hjem han crasher, det er præcis sådan jeg har haft det i dag. Jeg har også haft lyst til at råbe fuck og shit i hver sætning - en samtale mellem Klara og jeg kunne have forløbet sådan her:
Julen er kommet!
Det skete sådan set allerede i går, hvor jeg stod op og straks satte en stor øko flæskesteg i ovnen. Fordi vi skulle til julefrokost med den gamle mødregruppe fra frokost tid. Det var som sædvanlig enormt hyggeligt og julestemningen sneg sig ind på mig, midt i mellem duften af stegt steg og pakkelegen og ålen. Dét, et eller andet sted.
I dag har vi givet den et nøk til, ved at sætte gang i den store bagning. Der er lavet dej til brunkager, som så lige skal stå et døgns tid, så dem kan vi udstikke i morgen med de udstiksforme, som Klara nok så belejligt fik af nissen i morges. Pudsigt nok ved jeg, at nissen har en mini kagerulle med i morgen!
Der er blevet pakket gaver ind, syet lidt ekstra smågaver og stukket hele nelliker i appelsiner. Åh, tænk at minder og oplevelser kan ligge så godt gemt i alle de dufte.
I morgen skal vi også lave flere vanillekranse. Dem vi har lavet har vi enten spist eller foræret væk. Og så mangler klejnerne, efter min fars opskrift, og så er julen i hus!
Så faldt jeg lige over det her indlæg hos Grosgrainfabulous - og seriøst - det der lille forklæde er jo som skabt til Klara og alt vores bagning! Jeg skal bare vinde det! Tak!
Bivirkninger?
Hvis jeg regner meget nøje på det, så kommer jeg frem til at jeg får omkring 4 timers søvn hver nat. Ikke nødvendigvis sammenhængende. På de gode dage måske små 6 timer. Det er jo helt klart for lidt, det kan vi godt blive enige om. Og ud over at lære min baby at sove igennem, ikke at amme om natten og selv at blive bedre til at gå i seng før midnat, så er der nok ikke så meget at gøre ved det.
Men. Om det er direkte følger af for lidt sammenhængende søvn, eller om andre truende faktorer spiller ind, så som stigende alder, små piger i husstanden eller forkerte venner, så er der begyndt at ske sære ting.
Den anden dag, gik det f.eks. op for mig, at jeg egentlig lidt kan lide de der nik og jay. Og jeg mener, hvis der er NOGEN som har gjort grin med dem (undskyld) og syntes at de var for latterlige (undskyld) og for selvfede (undskyld) så er det nok mig. Men nu synes jeg, de er lidt sjove. Nu synes jeg, at den der selvfedhed er sjov. Fordi der ingen selvironi er over det. De mener det. Alvorligt. Ligesom de der pingviner i Madagaskar filmene - de mener det også alvorligt! Og det underholder mig. Og så kan jeg sært nok godt lide deres nye nummer. Klara er vild med det. Vi ser for meget Boogie på DR. Men det er så sødt når Agnes danser til alle hits. Skal nok prøve at fange det på film.
Og når alle tre tøser sidder og ser boogie, så går vi allermest amok til det her nummer. Det er vores yndlings. Og vi vil alle sammen stikke af, flytte til Miami og leve af at danse i musikvideoer. Så min gamle flugtplan er blevet fælleseje.
Måske kan jeg lide det, fordi jeg kan relatere til det? Tror ikke, jeg nogen sinde har kendt en mand, der havde nemt ved at beslutte sig?
Kan du sige...
seperationsangst? Eller skal jeg stave det for dig?
Hænderne op, de der er trætte af at gå på toilettet med et mini-menneske på skødet? Man får jo total hård mave og stress af at skulle nå det hele på den halve tid, alt i mens hun sidder så tæt på ens ben, som hun nu kan komme, og jamrer, som om jeg havde tænkt mig at forsvinde ud gennem toilettet og for evigt forlade hende.
Hvis jeg sætter hende ned på gulvet piver hun. Hvis jeg ikke har hende på mig, piver hun. Hvis jeg forsøger at tage mit bryst med ud af soveværelset, piver hun.
Det eneste tidspunkt, hvor hun ikke piver, er kl. 04 om morgnen, hvor hun vågner og er super optimistisk og meget glad og frisk og gerne vil lege. Helst oven på mit hoved, for tænk hvis jeg forsvandt fra dobbeltsengen.
Det mest provokerende i verden, er en mand der snorker. På trods af at hans knap 10 mdr. gamle datter uddeler flade lussinger til ham, og på trods af at hans kæreste ligger lige ved siden af og EMMER af vågenhed. Jeg er så vågen og så sur over det, at jeg simpelthen ikke forstår, han kan sove fra det. Eller at han ikke i det mindste bliver kvalt i min dårlige stemning, mens han sover. Men nej nej. Han vågner TIMER senere, og er lige så frisk, glad og optimistisk som sit yngste afkom. Og så bliver hun jo endnu mere lykkelig over at han endelig er vågen, for en frisk og vågen far er til alle tider sjovere, end en sur, forkølet mor, der gnavent insisterer på, at morgen ikke eksisterer før efter 07. Og SÅ står de endelig op sammen og "hygger" sig. Bvadr.
Så sådan er det.
Er der nogen, der gider gentage efter mig (så højt at vi selv tror på det, tak): Det er en fase, det er en fase, det er en fase, det er en fase, det er en fase, det er en fase, det er en fase, det er en fase.
Gaveregn
Ih, Julen er faldet tidligt i år! Vi er blevet noget så begavede herhjemme.
Først - en længe ventet og højt ønsket ting - sengerandsskjuleren til Agnes. Måske nogen husker, at jeg havde købt en dejlig stor sengerand, der kan stå selv og ikke vælter rundt, men at de lyserøde og lyseblå farver på den var alt for skrigende til mig og min indretning? I stedet for at sælge den og købe en ny og mere slasket (ubrugelig) model, fandt jeg Lis. Eller faktisk fandt hun mig... men hun er et fund, det er sikkert.
Lis har sin egen biks på Karlssons Kludeskab, og en fælles forkærlighed for Liberty stoffer bragte os sammen, bragte mig en sengerand og bragte Lis på vanviddets rand. Men til sidst lykkedes det og alt er godt som ender vel og den slags. Og her er den så. Sengerandsskjuleren, et kommende arvestykke her i familien. Små blomstret sort stof med patchwork blomster i forskellige Liberty og liberty-lignende stoffer. Og nej, den bliver ikke sat i produktion, skulle jeg hilse fra Lis og sige (selv om, hvis I spørger mig, kunne hun sælge dem for mindst 1000 kr. og inde i Creme de la creme a la edgar ville de være grønne af misundelse!)
Agnes tester den:
Hun overvejer nøje, om den føles helt rigtig....
JO! Den ER pragtfuld!
Hun kigger ned i den... er den mon OK der også?
JO! Den er ALLEtiders!
TAK Lis, fra Karlssons Kludeskab. NU kan Agnes sove igennem uden farve-fremprovokerede stressreaktioner.
Ja. Og hvis nogen har bemærket de små hæklede dyr, som Agnes så lykkeligt klemmer, så er det en anden gave vi har modtaget med posten. Fra vores hemmelige nisse. En pingvin, en gris, en elefant og en skildpadde. De er NUSER og vi bowler med dem.
Sidst men ikke mindst, så holdt vi Lille Jul i går, med min søster. Fordi vi ikke skal fejre den Store Jul sammen i år. Hun gav Klara en perlemors-lilla harmonika. Det er fandme kun mostre der kan slippe afsted med den slags... men okay, Agnes elsker Klaras nye musik og danser lystigt på sine knæ til de skingre toner. Jeg fik et gavekort til en øko ansigtsbehandling (og det er den bedste gave til mødre på barsel, for ikke alene får man en øko ansigtsbehandling. Man får også en time + - helt for sig selv! Og det er nærmest gave nok alene.)
I dag har Kristoffer også fødselsdag, så der røg lidt flere gaver ind på den konto. Hurra for december!
Jordskælv
Hold da OP for en morgenvækning.
Jeg lå dér, med Agnes, der sov fra det hele. Og Stoffer var i køkkenet og spise sin morgenmad. Og pludselig vågner jeg ved at det hele ryster. Virkelig ryster igennem. Så meget, at jeg ikke var spor i tvivl om, at det var et jordskælv.
Det var min første tanke. Men så begyndte jeg at tvivle på mig selv og tænkte om det nu også kunne passe? Jordskælv, så kraftigt? I Danmark? Ai helt ærligt, Julie??! Og så var min næste tanke, at det måske var en UFO der var landet inde i centrum, og at rumvæsner netop i dette øjeblik gav sig til at hærge storkøbehavn, og at de indenfor en times tid ville nå til Vanløse og at dette muligvis var dommedag og the end of the world as we know it. And I feel fine.
Ved ikke, hvorfor tanke nr. 2 forekom mig mere realistisk end tanke nr. 1? Man skal nok altid bare huske at stole på sine instinkter, sin første indskydelse. Ikke?
(men okay, andre end mig tænker sære ting - jeg citerer en dame et sted på DR´s hjemmeside "Jeg troede, at det var et kæmpedyr, der vendte sig på loftet. Hele huset rystede og raslede." ... og jeg spørger mig selv, hvad i alverden det kunne være for et dyr, hun tror, hun har på loftet? Rotter er vist ikke store nok til den type rystelser...)
Så kom stoffer ind og spurgte om jeg også mærkede det, og det gjorde jeg jo, og så var vi to om det, hvilket gjorde det hele lidt mere virkeligt.
Bagefter lå jeg og tænkte på, om et rødstens hus fra 1910 kan holde til den slags? Eller om taget nu har rystet sig løs og en af dagene vil falde sammen om ørerne på mig?
Og så blev jeg ligesom Colin, i det der afsnit af Beverly Hills, hvor de har jordskælv og han panikker over at bo i LA og hele tiden er bange for, at der skal komme endnu et skælv. Det blev jeg også bange for. Og jeg foretrak virkelig at bo på noget jord der ikke ryster så mærkbart. Så tak for oplevelsen. Men nej tak, til en anden gang. Ellers tak.
Den tid på året...
I går kom vi lidt sent hjem fra noget familie jule-tamtam. På vej op ad trappen siger Klara " så bliver det spændende at se, om nissen har været på spyd!"
Hvortil jeg svarede, at det håbede jeg da sandelig ikke. Det ville være lige makabert nok. Og så i en børnefamilie!
Coldplay
Hov - der var coldplay billetter til salg i dag! Jeg har købt tre, hvor mange skal du have? Jeg tror de har dem endnu...
Ups
Gad vide hvad Giftlinien har at sige om grønne tusser?
Jeg vendte bare ryggen til et nanosekund og det næste jeg ser, er en baby der ser nogen lunde sådan her ud... fik ikke lige hevet kameraet frem, fordi jeg havde mere travlt med at vaske hendes mund med vand og vatpinde.
Så er det nu, vi flytter Klaras kreative hjørne ud af stuen og ind på hendes eget værelse. Desværre.
Plads please
Nå, så fik jeg ringet til pladsanvisningen. Man har jo godt fulgt lidt med i lokalavisen og den slags, så jeg vidste da godt at der mangler en hel del institutions pladser her i bydelen. Men jeg regnede egentlig lidt med, at hvis jeg nu bare ignorerede problemet længe nok, så ville det løse sig selv. Er det ikke sådan tingene normalt går?
Men nej. Vi har skrevet Agnes op med behovsdato d. 1.1. Og i går gik det op for mig, at det jo egentlig er lige om lidt. Så i dag ringede jeg. Og - hvis vi er heldige, vel at mærke - så kan der måske komme en plads til maj. Til maj. Og hun står altså hhv nr. 7 og 11 til de to steder hun er skrevet op. Maj. Jammen hvad har de forestillet sig inde i Københavns kommune??
Så nu gør vi en af to ting. Enten skriver vi hende på akutlisten og får en plads i Tingbjerg, med følgende morgentrafik kaos for at aflevere, og en ret stor omvej for os begge. Og indkøring dér, og så indkøring igen når hun får "den rigtige plads". For hun kan godt beholde sin anciennitet i den inst. hvor Klara går. Det er der, hun er nr. 11.
Eller også, strækker vi barslen så længe som muligt. Det er for sent at forlænge den på nedsat dagpenge sats og helt ærligt, så kunne vi heller ikke overleve med de 5000/md. Men jeg kan tage al min restferie og feriefridage og så er jeg hjemme hele februar med. Og så har stoffer to ugers restferie og så kan vi måske lokke efterlønnerne en uge til byen hver på skift? Og måske kan Maya tage en uge. Og så er vi igennem marts. Mon ikke de hhv 6 og 10 andre på ventelisterne før os, så har givet op og fundet andre pasningsmuligheder og så får vi en plads?
Ellers kan vi jo altid til den tid skrive hende på akutlisten. Den garanterer en plads indenfor 2 mdr. Så vi kan vente med at skrive hende på den til ultimo januar?
Jeg vil helst ikke køre hende ind to steder indenfor så kort tid. Og jeg vil helst ikke skulle på en timelang omvej forbi Tingbjerg hver morgen i myldretrafikken... kald mig bare doven, men det føles helt hen i vejret.
Noget helt andet er... tænk at vi allerede er nået her til. Kan I fatte at hun allerede er så stor og skal ud? Hun er 10 mdr. d. 21.12. Den her barsel er gået alt for stærkt. Og helt egoistisk, så vil jeg meget gerne blive hjemme med hende til slutningen af februar. Hvis det kan lade sig gøre med ferien og alt det.
Åh, min lille unge. Tiden går alt for stærkt.
Øen, naturen og tur
Lidt billeder fra Fuerteventura. Bedre kendt som futte-øen.
Det er en gammel vulkan ø, som består af 98 procent udslukte vulkaner, 1 procent geder og 1 procent sand, der blæser ind fra Sahara med nogen kæmpe storme. Faktisk synes jeg ikke den var sådan lækker eller pæn. Men den var anderledes og interessant og fascinerende.
Fra hotellet kunne vi se starten på Las Dunas, som er en lille filial af Sahara. Ørkensand, blæst over vandet og landet der. Bagved noget vulkan. Min søster har nogle bedre billeder af det, dem må I få senere.
En af de første dage gik vi en tur ned til Corralejo by, som vi boede i udkanten af. Vi fandt en sti, langs vandet, og den gamle fiskerby så sådan ud på afstand
- også dér var Agnes lykkelig
En anden dag lejede vi en bil der kunne rumme 7 personer og kørte på en heldags tur. Op i bjergene ad hårnålesving, ud til små atlanterhavs kyst byer og mindre turistede områder. Det var en god tur. Vi kunne få autostole med, så børnene sad sikkert og godt og Agnes sov lidt ind i mellem. Og brokkede sig lidt, men ikke så meget.
Vi tog den forkerte vej en gang, og pludselig var vi i Afghanistan...
Wrrrooooooaaaar - lavaen kommer!!!!
Atlanterhavet
De oprindelige indbyggere hed Guancher og så sådan her ud
Bonus info: "Guancherne kunne ikke bygge både. Det har underet historikerne, for det er usædvanligt for en øbefolkning. Det fortælles at kvinderne havde en meget stærk position i samfundet: hun havde tre mænd: en i marken, en i køkkenet og en i sengen! Dronningen af Tejeda på Gran Canaria siges at have haft mere end 200 mænd. Guancherne blandede sig efterhånden med erobrerne, som kom til øen i 1300-1400-tallet. Beboerne på Fuerteventura kaldes i dag for ”majorero”. Et ord, som kommer fra Guanchetiden, hvilket i øvrigt mange lokale navne gør."
En kirke
En af de gamle traditionelle møller, som der var en del af - Furteventura betyder stærk vind.
Her spiste vi en rigtig god is. Og ejeren blev vild med Klara og lod hende vælge noget slik gratis. Der var den bedste udsigt ud over atlanterhavet fra den der overdækkede terrasse.
her ses den længere væk bagfra
Som I kan se, er det ikke det mest afvekslende landskab nogensinde. Ret tørt og brunt. De dyrker figner, tomater og geder. De laver en rigtig god gedeost. Og så fisker de. Hovedernæringen kommer fra turisme. I 70´erne boede der kun 15.000 mennesker på øen, men nu er de oppe omkring 60.000. Turismen skaber mange arbejdspladser, og spaniere fra fastlandet flytter over for at finde arbejde. Der er også en del afrikanere, da øen ligger lige ud for marokko og sahara
I morgen kommer I med på en sejltur til Lanzarote og så er turen slut for denne gang!
Bif date
Jaja, så har man nok været ude og lufte ørerne.
Med sin mand? Nej nej. Nåmmen bare med en eller anden mand, så? Nej nej. Med sit 5 årige barn. Det er den eneste måde jeg kommer i biffen på efterhånden. (Eller ud, i det hele taget. Faktisk sagde damen nede i Netto den anden dag "nårh, er du kommet i byen uden børn?" - og så ved man bare, at man har handlet i den Netto lidt for mange gange, med lidt for mange børn!)
Anyways, Klara og jeg benyttede os af at Stoffer var hjemme i dagtimerne fredag, fordi han havde aftenarbejde. Så vi tog i biffen og så Madagascar - Return 2 Africa. På dansk altså. Den var virkelig sjov. Sjovere end den første, egentlig. Jeg elsker de der hardcore pingviner og deres overlegne selvsikkerhed.
Og så har Klara siden da gået og små-sunget denne her sang. I den danske version er det noget med "du er så lækker, så dejlig flommet, så stor og vommet"... så jeg forsøger ikke at være i nærheden, når hun synger den ude i offentligheden... men her får I original versionen, og den er også god:
Hotellet
Nu får I altså ikke alle 300-nogen billeder at se. Fordi SÅ forskellige er de vulkaner og/eller børn bare heller ikke. Men her kommer lidt. Jeg deler dem op over flere indlæg, for overskuelighedens skyld.
Her er Hotellet set udefra.
Og her er udsigten, overfor hotellet.
Her er poolområdet. Vi boede i den lejlighed der er ca. midt i billedet. Med altan, 1. sal til venstre, set fra dit synspunkt. Mine forældre boede ved siden af, med den anden altan. Og min søster boede nedenunder, lige ud til poolen. Der i hjørnet med palmen. Bag de brune træ-søjler ude til venstre er restauranten, hvor vi indtog vore måltider. Og også baren, hvor vi hentede gratis drikkevarer dagen lang.
Agnes var umiddelbart glad for poolen og vandet.
Om aftenen var der mini-disco med underholdning og dans, vejledt af en meget skræmmende klovnedame. Ungerne elskede det og Klara kom ret sent i seng alle dage. Men hele det der Spanien er jo indrettet anderledes. De sover lang middagslur og er oppe til midnat alle sammen. De synes vi er nogle total sære snegle fordi vi putter vores børn i seng så tidligt.
Kan nogen spotte Klara i mængden?
De var ret glade det meste af tiden, de børn
- og pludselig rejste Agnes sig op - for første gang! På min søsters terasse ud til poolen. Hvor Agnes legede meget med den der bold.
Agnes var naturligvis populær, også i Spanien, og her er hendes yndlings tjener. Pigen stak af med Agnes op til flere gange.
En af dagene fik nogen af os massage af en indisk massør, som kom til vores værelser. Han så også Agnes og udbrød - med tyk mumbai accent "oh my God - most beautiful baby in world! Send her to Hollywood - big succes in Hollywood! Little Barbie!!" Man skulle nok have været der, men jeg behøver bare at sige Oh my God med indisk accent nu, og så er vi alle færdige af grin. Har desværre ikke noget billede der illustrerer denne anekdote.
Her er vores soveværelse, som det så ud ca. 5 min. efter at vi var ankommet - så følte vi os helt hjemme
Aftenudsigt fra vores altan
Morgenudsigt samme sted
Klara og en veninde, der bader
Vores værelse, forældrenes og min søsters neden under vores - hun har parasol - total smart og hyggeligt.
Vi havde en lejet paraply klapvogn dernede, som det lykkedes Agnes at sove lidt middagslur i - her på min søsters terasse
Og Agnes var lidt af en vandhund - hvem skulle nu have troet det?
Vejret var ok. Lidt blandet. Nogen dage sol, mest om formiddagen og så blev det lidt skyet ud på eftermiddagen, hivilket jo bare var dejligt. Et par dage regnede det. Og om aftenen skulle man have en trøje på. Det var vel mellem 22-25 grader om dagen. Stoffer talte med en englænder der havde en butik, og havde boet der i 7 år, og han sagde at det var den værste november md. han havde oplevet rent vejrmæssigt. Det plejede at være varmere og mere tørt. Men jeg siger skidt med det. Det var bare rart at man ikke behøvede være så emsig med solcremen hele tiden. Man kunne opholde sig ude hele dagen uden at dø en lille smule.
Og det er da lykkedes mig at få en - for årstiden - unaturlig glød i kinderne. Så fint faktisk, at jeg den anden dag stod og så mig i et spejl og ikke forstod, hvorfor jeg pludselig så så godt ud - helt sund og frisk... indtil det gik op for mig at det var gløden i kinderne. Måske man har nået en alder hvor man skal til at bruge kindrødt og den slags??
Nå, men det var hotellet. Så tager vi et indlæg med øen, naturen og turene.
Om at komme hjem igen
Åh, jeg synes det er lidt sært at være hjemme. Rart og godt, men det er som om det tager lidt tid at komme op i omdrejninger igen?
Jeg gider ikke blogge eller tjekke internettet - en hel uge uden har åbenbart allerede kureret mig for den afhængighed. Og hver gang jeg tjekker min mail er der vildt mange jule-tilbuds mails fra børnetøjsbutikker online, og jeg har ingen penge. Spor. Overhovedet. Som i denne gang mener jeg det!
Agnes er begyndt at rejse sig op ved tingene og det afstedkommer tilsyneladende en helt utrolig mængde hjerneaktivitet - bedre kendt som "et udviklingsspring" - og hun nægter at sove om aftenen. Hun vil simpelthen bare ikke give slip. Hverken rent mentalt eller fysisk på min brystvorte. Det tager tiiiiiiimer at putte hende i denne uge. Med skrig og brok og jammer og ve og klage og mig, der skiftevis har vildt ondt af hende og vil gøre alt for hende, for så sekundet efter at føle afsky, afmagt og et raseri så vildt og blodigt at jeg må forlade lokalet og bide i en stol, og sende Faderen ind i stedet.
For ligesom at toppe den kransekage af, så har stoffer aftenvagter torsdag og fredag, så det er mig alene på skansen, med to børn der skal i seng. Det er et under de overlevede i går. Og i aften får Agnes lov til at blive oppe til hun segner. Eller til jeg går i seng og tager hende med. Jeg gider ikke bruge de timer på at kæmpe med hende, og alligevel føle at jeg taber lige meget hvad, fordi hun falder i søvn på sådan en kedelig måde. Hvor nazimor er sur på hende, og hun er ked af det og forvirret. Det er altså ikke en måde at sove på, hvis I spørger mig. Søvn skal være en tryg og varm havn, som man synker ned i med et afslappet og gladt sind. Ellers kan det ligesom være lige meget.
Jeg skal også nok skrive om rejsen. Jeg vil bare gerne have styr på billederne først, for nogen af dem skal I da se. Alting gik rigtig fint. Begge børnene var gode til at flyve - Agnes jublede ligefrem under letning og landing. Rundt om i flyet kunne man høre børn græde, og så sad hun dér og lo. Hun er simpelthen så glad, at det nærmest er overfladisk. Bare hun ikke er sådan en tom, lalleglad type... aj, er hun ikke. Hun har holdninger.
Hotellet var super fint. Vi havde en god lejlighed med lidt køkken, en stue og et soveværelse. En høj stol, en klapvogn og en weekendseng. Og altan med udsigt mod poolen. Dér sad jeg ret meget hver aften, for jeg ville ikke gå fra børnene mens de sov. Det var faktisk slet ikke en mulighed i mit univers, men alligevel blev der stillet lidt spørgsmålstegn ved det. Forstår jeg ikke.
Klara brugte rigtig meget tid i poolen og fik flere små nye veninder. Der var næsten kun danskere og svenskere på det hotel. En af venindernes forældre var også rigtig søde, så vi andre fik også nogen at snakke med.
Maden var ok, men lidt fedtet i længden. Alt det engelske morgenmad - pheww, det er bare for meget efter de første to dage. Men aftensmaden var som regel lækker. Masser af grillet gris og fisk og lam og tilbehør. Agnes fik smagt lidt af hvert, men spiser sig ikke mæt i den slags mad endnu. Grød og bryst - det ved man hvad er!
Vi var også på ture. Lejede en bil en dag og kørte øen rundt nærmest. Vildt med bjerne og hårnålesving og vulkaner og et landskab der lignede billeder man har set fra Afghanistan. Ret tørt. Ret øde. En del geder. Vi var også på en sejltur til Lanzarote, som er naboøen.
Nu vågner Agnes. Hej hej.
The Mile High Club
Hva? Nårh dén? Nej nej nej, ikke den klub.
Det jeg tænkte var, om der måske findes en form for Baby Mile High Club til babyer der har fået skiftet lorteble i 11 km.´s højde?
Og får de højere status i klubben jo flere gange det er lykkedes dem at tvinge mor eller far ud på det minimale flytoilet og jonglere fæces og baby i et rum på størrelse med et skab?
Hvis der ikke findes en, vil Agnes gerne stifte en. Og måske kalde den The Baby Mile High Shit Club?
