Tanden
Agnes har fået en tand. Midt for, i undermunden. Så nu vil hun vel snart have røde bøffer og guldøl og flytte hjemmefra og den slags?
Opdatering: Tand nr. 2 er nu brudt igennem, ved siden af den første. Hun følger sin storesøsters mønster til punkt og prikke. Så snart kommer der en foroven, regner jeg med?
Er du skidt, skat? Har du skidt, skat?
Jeg er startet på det her indlæg flere gange. Det er blevet svært at være personlig, fordi min far sidder og læser det, og min svigermor og min søster og min arbejdsplads, min mødregruppe, alle mine veninder (undtagen maya, den dovne hund) og ind i mellem også min kæreste. Og nogle af hans venner. Og nogen fra Klaras gamle vuggestue. Gud og hver mand, mere eller mindre.
Så hvis alle de der kender mig, lige gider lade som om jeg er en fremmed, og dermed har lov til ikke at være perfekt i jeres øjne, så gør lige det. For jeg er ikke perfekt. Så sidder de frække af dem og griner og siger, at det vidste de da godt og hahahaha, hvor er det bare SKIDE morsomt. Men det er det ikke.
Lige nu er jeg f.eks. misundelig. På stoffer. Fordi han er en mand og ikke ammer og ikke har hormoner og gener, der modarbejder hans hjerne. Han kan stort set være sig selv, som han altid har været og som han har lyst til at være. Han kan blive inviteret til fester og gå til dem og drikke en øl eller to og grine og gennemføre en samtale i fred og ro, med jævnaldrende.
Jeg sidder her, i mit selvvalgte og højt elskede gyldne bur. Og ammer og har fået deller og er blevet gaaaaaaaammel. Og bager alt det skide brød. Og det er som om, der er lidt hud under mine øjne, som er begyndt at hænge????!
Når jeg i virkeligheden hellere ville sidde på the carribean og få en stor drink med frugt i og så cykle til islands brygge og spise sushi fra hatoba nede ved vandet. Og tale med jævnaldrende, uden afbrydelser og uden at det skal handle om afføring, søvn, amning, strækmærker, grød og mos eller bagning af alt det skide brød.
Jeg har ikke noget imod ( - aj, for fanden, så bare fordi man tager sig 5 skide minutter i fred, for at skrive nogle tanker ned inden de er væk i aftensmad og børnetime og tandbørstning og godnathistorier igen, så brænder den forbandede hjemmelavede tomatsovs på, og så skal man også tage sig af DET - jeg er så færdig med at tilberede hjemmelavede og næringsrige måltider, mand) - nå, men jeg har ikke noget imod at min mand laver alt det han gerne vil. Hvorfor skulle jeg have det? Han er fri, han er glad. Men hvad med mig? Jeg kan sagtens tage ud, hvis jeg vil, det er ikke noget problem for ham. Kun for Agnes. Og det er jo anderledes lige om lidt. Så skal hun ikke ammes så meget mere og så får jeg min frihed igen. Men er jeg der så endnu? Kan det være for sent? Er jeg så stadig mig? Og har jeg overhovedet brug for al den frihed? Jeg har altid været sådan en "mit hjem er mit slot" type, der hellere stener på græsplænen med en G&T og nogle gode venner.
Jeg ved ikke, hvad det er jeg vil. Eller hvem det er, jeg er. Jeg er de her børns mor, og det fylder ret meget, både for dem og for mig. Men et eller andet sted inde bag ved efterfødselsfedtet og ammeindlæggene er jeg jo også stadig en kvinde, et menneske, mig selv. Julie.
Julie. Der ikke gider feste, men som heller ikke gider sidde hjemme. Der ikke gider tilbage på arbejde, men som heller ikke gider gå hjemme. Der ikke gider tabe sig, men som heller ikke er ligeglad med maven. Eventyrlysten tryghedsnarkoman. På randen af et eller andet. Spat?
Ps. jeg ved godt jeg bruger for mange bandeord. Sådan kan det gå.
En dags hårdt arbejde
- første dag hjemme og her er resultaterne:
Har købt og afhentet brugt christiania cykel (og dermed afværget lurende financiel krise - nu ER der ikke flere penge til uforudsete udgifter, så nu kommer der ikke flere af dem).
Har lært Klara at cykle uden støttehjul. Pludselig kunne hun bare.
Har købt og hængt hængekøje op i to træer og skygge.
Fået legehus til levering på fredag, af mormor og morfar.
- Mangler:
Treogfirs tøjvaske - mindst.
Oprydning efter hærgende horder - HVEM har boet her, mens vi var væk????
Mad.
Græsslåning, lugning ved vejen (PS køb aldrig en hjørnegrund), grave huller til plante-gaver der er i overhængende fare for snart at visne, vande alt.
Gå seng og få nattesøvn.
En uge i billeder
Ja, der er jo ikke så meget at skrive. Sol, sand og vand. Den slags. Lad os starte med at konkludere, at man saaaagtens kan have to børn i en emmaljunga combi vogn (også selv om den ene ser en anelse beklemt ud...)
Og at selv små damer sætter deres hat, som de vil
Og at man godt kan være en badenymfe, fuldt påklædt og i skyggen, såvel som i badedragt og fuld sol...
Og så fik Agyness nok af paparazzierne og sagde talk to the hand, ´cause the face ain´t listening! (lad nu bare væææææære mor!!)
Så resten er Klara - så meget sig selv
Jammen, jeg lå bare dér og nød så meget, hvordan solen skinnede på vandet og på min familie. Det var så lækkert med alt det glitter i baggrunden. Tak sol.
Derefter tog vi til Fuglsang slot, som er vores yndlings. Det er lille og fint, der er en troldeskov og nu har de også fået kunst i naturen. Dén nød Klara (hun mooner kunsten, ser jeg nu...)
Ferie
Vi har ferie nu. Det er godt nok.
Stoffer og Klara var i Planetariet i weekenden. Og i dag var vi i Tivoli hele dagen. De havde turpas og jeg havde Agnes, og så prøvede de ellers alle de vilde ting. Klara var i snurretoppen to gange. Hun var så lykkelig og glad, for hun havde glædet sig såå længe. Hun elsker Tivoli men vi kommer der egentlig ikke så tit. Der er for mange turister året rundt. Her er Agnes, som i korte stunder kan finde ud af at sidde lidt op efterhånden - man er vel snart 5 mdr. Det var kun bygevejr om formiddagen, så blev det sol.
Ferien kommer til at bestå af lutter hyggelige og børnevenlige ting. Vi skal i sommerhus ved Marielyst nu her når det gode vejr kommer tilbage. Og torsdag skal Klara i cirkus med farmor og farfar. Så skal vi hygge med andre mødre og børn, og vi skal en tur til Fyn til mormor og morfar. Vi skal også nogle dage til Jylland, på bondegårdsferie. Et sted i midtjylland med heste og katte og geder og høns og kaniner og afslapning. Og i køreafstand til Klaras version af himlen - Legoland. Vi tager også i Givskud løvepark, fordi vi jo alligevel kommer gratis ind med vores Zoo årskort.
Til sidst, efter alt det her, slutter vi af d. 10.8. med en dejlig barnedåb for Agnes, hjemme i Vanløse. Vi har lejet en cafe og får buffet og alting serveret. Og jeg glæder mig rigtig meget. Så det er jo ikke for sent at lave navnet om... er hun alligevel en Debika? En Baloo? En Kiki eller en Coco? Skal vi stave det Agyness? Nej. Hun er bare Agnes Sofie, er hun. Hun er perfekt.
Olé!
Så kom min søster hjem fra Spanien - med gaver...
Bemærk især Klaras sko - som hun nemt kunne gå, løbe OG danse i, selv om de var lidt for store - godt underboen er på ferie. Og godt underboens hund, som er bange for torden og høje lyde, er på ferie...
Derefter gik vi alle fem helt amok i flamengo musik, smældende hæle, fingerknips og hidsige klapperier.
Aftenen sluttede med, at vi alle skrålede med på Når lyset bryder frem, af Sebastian, og fik vækket Agnes, der ellers var dejset flamengo-udmattet omkuld. Så tror jeg NOK moster Mette er tilbage i byen!
(man kan kun finde den dumme sang i to skøre versioner på youtube - så må I selv vælge om I er til peace-love-and-harmony versionen, eller crazy-knald-i-låget versionen...da vi sang den herhjemme var det i hvert fald mere hen ad den sidste...)
Karmisk økonomi
De der kender mig godt, vil vide at jeg altid har kørt min økonomi efter et meget hippie agtigt begreb. What goes around comes around. De der giver, skal modtage. De der bruger, får.
Sådan er det bare. Jeg har altid brugt mine penge løbende og når det så aller sortest ud, så vupti fik jeg penge tilbage i skat, eller havde fødselsdag eller modtog et arveforskud eller en gave eller noget andet. Det har ALTID løst sig. Altid. Og jeg har altid ment, at de der gemmer til natten, gemmer til katten. Så ikke noget med at spare op til uforudsete begivenheder - for det eneste du så kan være sikker på at få, er netop uforudsete begivenheder og/eller regninger. Det er universets orden. Karma. Uomtvisteligt.
Jeg har aldrig diskuteret disse forhold med min ellers meget søde bankmand. Selv om han altid har travlt med at pointere, hvor meget han forstår mig osv, så tror jeg måske at lige den her strategi er for meget for hans blodtryk. Han kan bedre lide når vi snakker kapitalpension og børneopsparing.
Nu er der så sket det, at jeg her i juli - som jo i forvejen er en dyr terminsmdr. - har modtaget to dyre uforudsete regninger. Og jeg har undret mig over hvorfor (altså ud over, at det var fordi jeg havde et hul i en tand og nogle penge vi skyldte for daginstitutionen...) - hvorfor pludselig alle de voldsomme udgifter?? Ferieplaner, barnedåb, tandlæger, kommunen osv, og så oven i købet nu, hvor jeg her midt i august går over til dagpenge i stedet for fuld løn.
Og så slår det mig! Det er da min egen skyld, mand! Jeg har gemt til natten og til katten! Jeg har sat penge til side, til uforudsete udgifter - og det er så lige præcis hvad jeg har fået. For hvis man forestiller sig noget nok, så sker det. En anden uomtvistelig sandhed.
Jeg har jo gemt en masse fra det der arveforskud, som jeg fik til jul. Satan og helvede, det er min egen skyld! Så nu skal de penge bruges! VÆK med dem - bruger dem på barnedåb og ferie, og resten vil jeg forsøge at omsætte til sådan en her:
Har vi en plan? Det tror jeg NOK vi har!
Wii
Vågende med den særeste følelse her til morgen.
Var det fordi jeg havde drømt, at Agnes løb sin morfar i møde på en mole, blev skræmt af to fremmede, snublede og faldt i vandet? Min far kunne ikke nå hende, og jeg hoppede i, men kunne ikke finde hende i det mørke og iskolde vand. Vågende midt om natten og havde helt ondt i maven over det.
Eller skyldtes den sære følelse måske, at jeg havde hovedpine i går, for første gang efter graviditeten - det fedeste ved at være gravid er, at jeg aldrig har hovedpine eller minimigræne - og fordi jeg havde hovedpine i går, gik jeg i seng kl. 17, stod op til aftensmad, og gik i seng med Agnes bagefter igen. Og sov hele natten, kun afbrudt af amninger.
Eller kom den sære, pludselige, brusende følelse mon af lykke? Fordi det er sommer, vi har fri og er hjemme, Stoffer har snart ferie og alt er bare så HYGGELIGT!
Nej.
Nej nej nej.
Det er da fordi det er d. 17.7. i dag. Og i aften kommer min søster hjem fra Spanien. Hurraaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa. Så bliver min verden hel igen. Fuck de der små uhyrer jeg producerer med min krop - nej, min SØSTER! Dét er noget, der rykker ved noget! Hun er kommet for at blive.
Jeg sælger ud
Ja. det gør jeg. Jeg har besluttet at sælge alt via trendsales og emigrere til Chile.
Aj, okay, drop det med emigrationen, men ellers er det rigtigt nok. Jeg vil af med ting. Alt hvad jeg ikke enten bruger eller direkte elsker, skal sælges. Tøj, sko, dvd´er, bøger, børnetøj. Hvad som helst jeg kan finde.
Jeg skal bare lige have ladet batteriet til kameraet op, så der kan komme billeder af tingene.
For første gang i over et år er der nemlig minus på mit dankort. Og det skyldes den lede tandlægeregning og et gammelt udestående med kommunen, fra dengang hvor vi pludselig gik fra stoffer på SU og mig på 11 timers deltid med supplerende dagpenge, til 2 normale indkomster. Dengang var der nogen (mig) der glemte at indberette ændringerne til kommunen, og så har de så senere fået dem fra Skat, naturligvis. Og jeg klager ikke, for jeg vil gerne betale de penge vi skylder. Jeg har også med det samme betalt dem og valgte ikke at få en afdragsordning... men det kan så ses på mit dankort.
Og om en uge skal vi på ferie, og vi skal holde barnedåb og vi skal også LEVE. Er I måske klar over, at ting der før kostede 20 kr. i Netto, nu pludselig koster 24? Sådan er det hele vejen rundt. Vi kan ikke få flere børn, fordi det er blevet for dyrt at føde på dem. Så Agnes skal ammes til hun flytter hjemmefra. Farvel brystvorter. Det var dejligt at kende jer, så længe det varede.
Og her midt i august stopper festen endnu mere, fordi da er det slut med barsel på fuld løn og så går jeg over til dagpenge. Og det er endnu mindre. Jeg ser ikke frem til det. Så stopper den her blog da fuldstændig med at være forbrugs- og shoppe orienteret... så kan jeg KUN skrive om alt det skide brød jeg selv bager. For at spare penge. Og så begynder jeg at vise billeder af børnetøj som jeg selv syer af gamle gardiner. Ikke at der er noget galt med det i sig selv... jeg syer bare utroligt grimt og dårligt, og vi ved jo at I alle sammen hellere vil se billeder af tasker og sko.
Så hvis der er nogen som leder efter et velgørenheds projekt eller et sponsorbarn aka en voksen kvinde med minus på bundlinien, så send en mail til thejulesrules snabela gmail.com og få udleveret kontonummeret. Tak.
- eller hvis I ved der er noget jeg har, som I gerne vil købe - så byd! (gælder ikke børn og/eller kropslige ydelser)
Endnu en favorit
Her er endnu en sang der bliver danset rundt til herhjemme for tiden. Og skrålet med på, mens man laver mad og ens kæreste sender en skræmte sideblikke...
Fødselsdag, på ugebasis
Klara tror hun har fødselsdag hele sommeren. Vi har hele tiden sagt til hende, at til sommer har hun fødselsdag. Og nu er det jo sommer. Og hun har haft fødselsdag. Og det ene hænger ligesom sammen med det andet. Så længe det er godt vejr, er det sommer. Og så længe det er sommer, har hun fødselsdag.
Og vores måde at fejre den på gør det ikke bedre. Det startede allerede sidste fredag, hvor min ene moster var forbi her, med en gave til Klara. Lørdag var vi så på fyn, og Klara fik en gave af oldemor og en fra mig og stoffer. Søndag fik hun så en af mormor. Mandag er den egentlig fødselsdag og dér fik hun mange gaver fra flere. Tirsdag kom hun hjem og fik de sidste gaver af mor og far. Onsdag.... hmm, onsdag var der måske ikke nogen gaver. I dag torsdag, fik hun en lille ting af mig igen og så fejrede vi fødselsdag i børnehaven. Og i morgen kommer hendes gamle mødregruppe veninder og så går det løs igen. Så de der folk der fejrer bryllup i tre dage og tror de er noget, de kan godt pakke sig.
Det var ellers rigtig hyggeligt i dag, i børnehaven. De er nu søde, når man ikke selv har ansvaret for sådan 18 stykker af dem. Efter indtagelse af sukker-muffin-bomber.
Muffins!!
Nå. Men jeg har jo sådan set aldrig bagt en kage før. Eller mange små kager. Jeg har bagt boller og pizza og brød. Men ikke noget sukkerværk.
Før NU. Tadaaaaa. Hausfrau-barsels-sindssyge slår til igen. Måske skyldes det, at jeg var både bedøvet og i chok (sidstnævnte pga prisen) efter et tandlæge besøg i dag. Der er nok noget om den der gamle talemåde "en tand per barn..."
Og i morgen skal Klara fejre sin fødselsdag i børnehaven og det kommer til at ske med manér. Ikke ligesom sidste år, hvor jeg havde to æsker flødeboller med. Eller året før det, hvor jeg havde købt chokoladekage i føtex bageren og banket lidt på den og strøet flormelis over og lagt den i min egen bradepande, så den så hjemmelavet ud... jeg er SÅ meget ovre det der faker-stadie.
Nu har jeg bagt muffins. Fandt en grund-dej på nettet et sted og tilsatte på eget initiativ hakket hvid chokolade og vanilie fra ægte vaniliestænger. Og pyntede med hvid glasur og lyserøde sukkerdimser. Godt det ikke er mig, der er pædagog i den børnehave i morgen, 20 min efter indtagelse af de her små hidsige bomber... jeg klyngebomber børnehaven med sukker.
Ja, og ud over at de faktisk ser okay ud, så smager de faktisk virkelig virkelig godt. Det kom egentlig lidt bag på mig. Så meget havde jeg ikke turdet håbe på. Her udpeger Klara den bedste!
Og her har vi pyntet dem:
Så YAAY for mig!
Nåååååårrrhh
Så kan selv jeg lide tv2 - når Tina synger det - det er som om både tekst og sang er meget federe... meget rammende...
Hvis jeg ikke...
... havde børn lige nu, så tog jeg på Roskilde festival og hørte de her og dansede craaaazy-dans hele natten. Det er både sikkert og vist.
Men ikke under nogen omstændigheder sov jeg i telt...
- marie - er det ikke Lars med pilotbrillerne, på trommen???
Klara 5 år
Klara fylder 5 år i dag. Og hendes mor er tilsyneladende blevet gammel - jeg havde lige skrevet et langt fint indlæg, og så kom jeg til at lukke den browserfane ned. Super fedt, virkelig tjekket, spørg lige om jeg hader mig selv. Aj okay, det gør jeg ikke, men jeg er vred så. Og skuffet!
Jeg sov længe sammen med Agnes i dag, for Klara er på ferie hos mormor og morfar. De skal sejle fra svendborg til kbh. i dag på min fars arbejdsplads, det gode skib Haabet. Klara glæder sig selvsagt meget, så jeg må overleve at vi ikke er sammen på denne hendes første halvrunde fødselsdag.
Magisk nok, så vågnede jeg præcis kl. 8.50, som er dér hun blev født for 5 år siden.
Klara 5 år i billeder:
- og nu har hun også en lillesøster, som hun elsker overraskende meget. Det er så vidunderligt at se. Jeg troede, der ville være mere jalousi, men nej. Agnes er rykket ind på første pladsen. Det er hende hun vil snakke med i telefonen, når vi ringer til hende hos mormor. Det er Agnes hun først spørger til om morgnen. Det bliver de to, sammen, for evigt.
Opskrifter
Nå. Hvis vi nu alligevel skal kamme over i hausfrau-barsels-blogging, så tager vi lige en runde opskrifter.
Charlotte - en læser med barnebarn (wauw, vidste ikke jeg havde læsere med børnebørn!!) - efterspørger sidste års opskrift på vandmelon smoothie. Og den er da også perfekt nu, hvor varmen er kommet tilbage.
Okay. Køb en vandmelon der er godt moden og sød. Skær kødet i tern og fjern alle kerner. Frys kødet ned i tern, så har du til flere gange og kan nemt tage op til en smoothie eller to, her og der. Ca. 500 gr. frossen vandmelon i tern blendes så sammen med 2 dl sukkerlage (sukkerlage laves af lige dele vand og sukker) og saften fra en halv frisk citron. Voila viola = melonsplashie. Virkelig kølende og forfriskende. Er man modig, kan man f.eks. eksperimentere med lime i stedet for citron. Og hvad med lidt citronmelisse fra haven? Måske bare som pynt... og en paraply og et fancy sugerør, og så er det barnebarn da vist solgt, Charlotte?
Så var der speltbollerne, som er Kat´s opskrift og som Sara efterspurgte. Det er sådan en opskrift som er lidt på slump, men er de fleste gode bageopskrifter ikke det?
Man tager 15 g. gær og opløser i en halv liter lunkent vand. Ikke for varmt, hellere for koldt. 1 tsk fuld salt, 1-2 spsk. rørsukker, 1 spsk olie. 1 stor håndfuld havregryn, eller mere efter ønske. Og så mel. Speltmel, grov og/eller fin. Grahamsmel, hvedemel, rugmel - bare bland det du selv vil, efter hvor grove du vil have dem. Man kan jo prøve sig frem, til man finder sin yndlingsbolle. Dejen skal være sådan, at du stadig kan røre i den med skeen. Den må gerne slippe i siderne af skålen, men ikke i bunden. Altså en fugtig dej.
Så lader man den stå i køleskabet natten over (man skal lave den om aftenen) med et viskestykke over (hvis du vil lave bollerne samme dag, skal du bruge 50 g gær i stedet for 15 og så skal den hæve og efterhæve som de fleste andre boller). Næste morgen står du op, dødfrisk før resten af familien (hahaha) og former bollerne på en plade med bagepapir, med to skeer. Fordi dejen er fugtig. Det gør ikke noget, hvis de er uformelige. Bag dem ved varmluft 180 grader, ca. 15 min., måske kun 12. Hold øje med dem. Og så er der morgenmad!
OKay, og så vil jeg til sidst anbefale pizza margaritha. Hvis man laver tomatsovsen selv, fra bunden og bruger de bedste råvarer man kan skaffe, så smager den helt fantastisk. Også kold, til madpakker, eller lidt snack til gæster.
Find solmodne tomater. Dem fra min mors drivhus smager bedst, men andre går an. Hvor mange du skal bruge, afhænger af deres størrelse, men blomme-tomat str. så skal der vel en 10-12 stk til. Hak dem i stykker. Svits noget hvidløg i noget god olivenolie. 1-4 fed afhængigt af, hvor vild du er med hvidløg. Svits, som sagt, og så tomaterne oven i. Tag lidt friske basilikum blade og riv dem i stykker og smid dem i. Lad herligheden koge ind, ved ikke for høj varme. Det skal koge, men ikke brænde på. Kog ind, indtil sovsen er tyk og ikke vandet. Smag til med salt. Fordel den over pizzabunden, skær frisk mozarella i skiver og læg oven på - jo bedre mozarella, jo bedre smag. Dryp lidt olivenolie hen over og fordel friske basilikum blade. Giv den 12-15 min. ved 200 g.
Enjoy!
Supermor
Man ved, at de kreative projekter og ens lav-en-papkasse-om-til-et-dukkehus ideer, er gået for vidt, når ungen - i det man ellers sidder på toilettet i forsøgt-fred (note til selv; ikke længere nok at lukke døren, husk også at låse!) - smækker døren op med et brag og entusiastisk udbryder; "MOR!" - "hvordan laver man den her om en til en terrasse??"
Hvorefter hun holder en tom tyggegummiæske hen mod mig...
Tak for tilliden, siger jeg bare.
Delirum-delarum
Så gik den her barsels-symbiose for vidt. Nu er vi syge begge to, samtidig. Vi snotter, hoster og har feber. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft feber.
Natten til i går vågnede Agnes med et skrig af en anden verden, og jeg mistede helt fatningen. Så går det virkelig op for en, hvor lidt det her barn skriger i det daglige. Jeg var helt på bar bund!! Hvad gør man? Ungen skriger?? Hvordan stopper man det? Min løsning var at vække barnets far - og PS, så er det kun 3. gang i de knap 5 mdr. vi har haft Agnes, at han var vågen om natten!! Så lidt skriger hun! - han er meget bedre i krisesituationer.
Eller okay, jeg er også god i krisesituationer, men lige den her nat sad jeg bare med babyen og sagde schh schh schh til den, og det havde øjensynligt ikke den ønskede effekt. Jeg nåede også at tænke, hvordan i alverden han dog kunne sove fra den infernalske støj. Men endelig vågnede han, og så gik han lidt rundt med hende på armen, i det der tigergreb og så faldt hun til ro. Måske havde hun ondt i maven? Hun var også lidt varm allerede dér. Næste morgen havde det så udviklet sig til 39.4 i feber og en helt slatten bebs. Og en lige så slatten mor! Så vi lå bare i sengen hele dagen i går. Og sov.
I dag er vi lidt friskere, Agnes er nede på 38.1 og jeg ved ikke med mig, for jeg skal ikke have noget termometer op i min popo. Men jeg kan da åbne øjnene uden at de løber i vand. Mit hoved er dog stadig stoppet med snot og meget tungt.
Nu ved jeg så ikke, om det skyldes febervildelse, men jeg har besluttet at jeg vil have varm mad til middag. Så nu er jeg gået i gang med at koge tomatsovs til pizza margaritha. Jeg ved ikke rigtig om jeg ikke synes, det er at gå over gevind med det her hausfrau barsels-shit. Sådan at begynde med varm middagsmad. Jeg har også bagt alt for mange speltboller på det seneste.
