Endnu en uge er gået
Hvad så med de der østrigere, hvad? De er da vist helt ude på et sidespor... Hvorfor har de så travlt med at spærre folk inde i kældre? To sager nu, på så kort tid? Man kan jo blive helt bekymret for, hvor mange andre der sidder i kældre rundt omkring. Og så ser jeg lige nyhederne, hvor de interviewer naboerne, og så er der sådan en ældre mand, som udtaler at "ja, det er jo den slags der sker, når myndighederne nu har så travlt med kun at tage sig af alle de udlændinge!! Og ikke har tid til andet!!" Er da det mest latterlige argument nogensinde, men klart nok, lad os da bare give udlændinge skylden for hvor syge vi selv er.
Nå, men Agnes har fået skoldkopper. Det er forvirrende, for folk har mange meninger om babyer og skoldkopper. Oven i købet har jeg hørt nogen sige, at babyer slet ikke kan få skoldkopper, så længe man ammer. Nå, men jeg ammer altså på livet løs, og hun HAR skoldkopper. Man er ikke i tvivl, når man har set dem før. Og Klara har jo haft dem. Så var der en anden en, der sagde, at hvis babyer får skoldkopper før de er tre mdr. gamle, så udvikler de ikke nok antistoffer og kan derfor risikere at få skoldkopper endnu engang, når de bliver ældre. Hvilket da er vildt irriterende, fordi noget nogen andre siger er, at jo yngre børn er når de får det, jo nemmere kommer de om ved det.
Og Agnes tager det rimelig lunt. Hun er ligeglad. Hun kan ikke klø sig, for hun ved ikke hun har arme. Og hun har ikke feber eller noget. Hun har enten fået dem af naboens pige, eller af en storesøster i mødregruppen. Alle har bare de der skoldkopper, mand. De er SÅ meget oppe i tiden!
Men ellers tror jeg faktisk, at hun er på sporet af de der arme. Hun har hænderne i munden hele tiden næsten, og når hun ligger på sit legetæppe så rammer hun tingene der hænger dér, og det ser en lille smule bevidst ud.
Og nu vi er ved det, så er hun altså enormt fremmelig. Hun er simpelthen så tæt på at kunne rulle om på maven. Hun kan komme helt om på siden, og så halvt om på maven - men så er den underste arm i vejen - og eftersom hun endnu ikke har fattet at den er hendes og at hun styrer den, så kan hun ikke flytte den. Endnu. Men jeg tror, vi har med et geni at gøre her.
I dag var vi til sådan noget efterfødselstortur. Det er meningen at jeg skal gå til det hver mandag nu, sammen med nogen fra min mødregruppe. Det er okay. Det er et lille center, som ikke er alt for smart og det er fuldt af gamle damer og så er det lyst og pænt. Og vi var kun tre på holdet i dag.
Agnes lå og skreg af grin, mens vi gumpede rundt til eminem, foran enorme spejle, og under kyndig vejledning af en solarierunken fitnessqueen, som har været i gang siden det dér aerobic var nyt og smart. Først var jeg ret bange for hende, men hun vandt ved nærmere bekendtskab, og så syntes hun, at min baby var en stjerne. Og så er alt i orden. Folk der er vilde med mine børn, bliver tilgivet meget.
Nazimor belønnet
Jeg har købt en jakke i dag. Og det er bare så vanskeligt for mig. Jeg er for bred for neden og for lille foroven til at kunne passe de fleste jakker. Og derfor ender jeg altid med at rende rundt i en trøje - eller endnu værre - en fleecetrøje - her i overgangs perioden. Jeg ser alle de pæne piger i deres forårsfrakker og sommerjakker og efterårsfrakker og er død misundelig. For jeg kan kun passe kæmpe vinterfrakker åbenbart. Har i hvert fald aldrig, før nu, fundet en lettere jakke som jeg både kunne lide og passe. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så føler jeg ikke at en fleecetrøje yder mig nogen retfærdighed. Jeg har altså mere stil end som så, uden for min have.
Men faktisk startede det hele i går. Eller, egentlig startede det i forgårs, da stoffer pludselig sms´er fra sit arbejde (typisk at han ikke turde ringe med den besked) og siger, at han PS forresten skulle i Tivoli med arbejdet onsdag aften og spise og se Niels Hausgaard. Og hvis der er noget jeg ikke er særlig vild med, så er det at lave mad, passe spædbarn og tackle 4 årig på en gang, alene.
Hvis jeg havde elsket det, så kunne jeg jo bare have valgt at være enlig mor, ikke? Men der er jo en grund til, at man er to. Det er smart. Færre børn dør på den måde. For Agnes sov naturligvis ikke mellem 14 og 22 i går, og til sidst var hun så overtræt at hun skreg det meste af tiden. Og hver gang jeg fik hende lullet til ro, så var Klara der. Må jeg få mælk? Må jeg spise en pølse? Må jeg holde Agnes? Vil du lege med modelervoks med mig? Jeg keder mig. Lægger en frisør læbepomade på? Jeg er sulten. Jeg er fææææææærdig! Osv. Konstante krav om enten stillingtagen, forklaringer eller service.
Til sidst havde jeg også lyst til at skrige, eller til måske at tage den ene og stoppe den ned i halsen på den anden. Og så ringer han derinde fra, med tivolilyde og morskab i baggrunden, og god mad og drinks og samtale mellem voksne mennesker. Og spørger hvordan det går. Jammen det går bare SÅ fint retardo!
Nå. Men da jeg så vågnede i morges følte jeg to ting. 1) en voldsom svimmelhed, og 2) en tvivl om hvorvidt Agnes er det helt rigtige navn?? Til det første tog jeg nogen jernpiller, og har intentioner om at huske det igen i morgen. Til det andet, tjah, der er ikke rigtig nogen løsning. Nu hedder hun det jo bare. Og så kan hun vel altid selv ændre det? Men måske skal vi stave det Agyness, ligesom tasken?
Men så kom Klara ind for at sige farvel, inden de kørte, og så sagde hun, at jeg måtte love at være sød ved babyen og ikke råbe ad den, heller ikke når den spiser. Og så fik nazimor dårlig samvittighed, og tænkte at det nok var bedst at komme ud og gøre noget godt for mig selv, når nu jeg er den bedste og nærmeste til netop det. Så Agnes og jeg gik langs damhusengen og mødtes med en fra mødregruppen, og så endte vi i Rødovre Center. Og så skete det med jakken!
Jeg fandt den i Bahne, som har 20 procent på alt modetøj i dag og i morgen. Den er fra Stella Nova, og man kan se den her, på billede nr. 24. Jeg købte også en tunika/kjole fra Second Female - den her
Den skal selvfølgelig løftes en del op, når man skal amme, men altså til sommer kan hun holde længere mellem amningerne, og så kan man jo vælge kun at tage den på steder hen, hvor man ved man kan sidde i et rum alene og amme med kjolen oppe om ørerne. Who cares, jeg ville bare have den, ikke? Jeg skal vel heller ikke amme resten af mit liv.
Ellers sker der mest det at jeg får gået en del. Gik hele vejen hjem fra Zoo den anden dag. Er alligevel en tur på knap 2 timer. Men jeg orkede bare ikke metroen i myldretid med barnevogn og alle de der trætte arbejdere der stirrer surt på mit skrigende barn og dømmer mig og mener jeg burde sidde hjemme det næste år. Så hellere gå. Med Klara gik jeg engang hjem til Amager fra Hvidovre. Det giver gode ben. Og flade fødder. Men nu har det jo også været virkelig dejligt vejr til at gå ude i. Hvis det fortsætter bliver jeg nødt til at investere i en hat også. Eller solbriller med styrke. Men hellere en hat.
Agnes er 9 uger i dag og hun er, skrigende eller ej, stadig alle pengene værd. Hun smiler så nemt og så meget. Selv når hun er ked af det, smiler hun hvis man smiler til hende. Bare hun ikke bliver sådan en pushover, der ikke kan mærke sine egne følelser?
Nå, men her hun så. Læx, eller hvad?
Og her er lidt dobbelt-lækkerhed. Klara læser godnat historie for Agnes. De mest idylliske 10 minutter mellem 14 og 22 i går.
Og det her er fra en anden dag. Bemærk den fantastiske og til mange ting anvendelige ammepude fra Creme de la osv. Jeg tror, de ser tv. Men prøv at se, hvor de ligner hinanden. Næser, munde, kinder, øjne, hele moletjavsen!
Dårligt salg
Hvis man sidder og er telefonsælger, hvorfor tænker man sig så ikke om? Vil man ikke gerne sælge så meget som muligt?
I løbet af en aften, indenfor de sidste tre timer, er jeg blevet ringet op ikke færre end tre gange. Først af en der ville sælge mig et abbonnement på Jyllands Posten. Dernæst af GAD research, der ville spørge mig om noget med moderskab og holdninger. Og sidst, men ikke mindst, at nogen der ville sælge mig et abbonnement på magasinerne Junior og/eller Vores Børn.
Tror I jeg gad købe og/eller svare på noget som helst?
Hvad laver folk mellem 18 og 21? Især mødre med holdninger og manglende abbonnementer på børne magasiner? Ja, hvad tror I selv?
Vi laver aftensmad, vi tørrer snotnæser, vi spiser aftensmad, skifter bleer, tørrer røv, råber af vores mænd. Og så børster vi tænder, læser historier, synger sange og render frem og tilbage mellem værelser og stue i fast rutefart.
Og når vi endelig er færdige med det, hvad vil vi så? Snakke i telefon med åndssvage sælgere? NEJ! Sjovt nok ikke. Vi vil sidde ned. For første gang i dag. Og vi vil se tv. Især når der er doku om Jørn og det der med kvinderne der er gået ud af byen. Læser sælgere ikke tv-programmet? Burde de gøre.
Mor, altså...
Så troede jeg lige, at Agnes havde fået et stort brunt modermærke midt på issen.
Men det var bare en klat smeltet chokolade. Så nu er det slut med at hyggespise, mens hun sidder på skødet.
Et billigt grin
Babyer behøver så godt nok ikke dyrt legetøj eller mariehøne-snurre tæpper fra Lamaze. Nej, en gammel avis er rigeligt. Gad vide, hvor gammel en baby skal være, for at grine sådan her? Jeg gad godt høre Agnes grine. Hun smiler hele tiden og er en meget glad og venlig baby. Men hun har sådan et glimt i øjet. Jeg tror, hun er en ballademager inderst inde. Nå. Men se lige ham her få sig et billigt grin:
blabla bla bla bla
Hold da kæft (ja, hvis bare hun ville) - jeg har sådan en ringetone for ørerne. Klara snakker hele tiden. Hele tiden. Konstant. Uafbrudt. Og nu tror I, jeg overdriver, men det gør jeg ikke. Hun snakker hele tiden. Hvem der end sagde det der med, at man bruger de første to år på at lære sit barn at tale, og de næste 10 på at bede det om at tie stille - havde ret.
Jap jap jap konstant mand, indtil jeg nærmest har blod løbende ud af ørerne og har lyst til at skrige så hoooooooold dog kæææææææææææft! Jeg bliver SINDSSYG!
Og hun får ikke spist halvdelen af sin aftensmad, fordi hun snakker HELE tiden!
Nogen gange får hun sagt noget sjovt, som f.eks. i dag da min moster spurgte hende, hvad hun havde lavet i børnehaven i dag. Og Klara svarede; jeg har rendt rundt. Godt så, nok en meget præcis beskrivelse.
Hvad har jeg så lavet i dag? Jeg har også rendt rundt. Hele vejen ned til Damhussøen, skråt over og op til Rødovre Centeret. Hvor jeg byttede noget gaveværk i H og M, købte sushi og en pilatesbold. Så skal der æddermæme trænes korsetmuskulatur!
Nå, men nu er der fred. Ungerne sover og farmanden er i kælderen med en ven og laver musik. Og jeg shopper på internettet... en lille smule. Vil I se, hvad jeg har købt? Ja, det vil I da. Her kommer det:
En uro, til at have over puslebordet og en body med fugle
Og det mest fantastiske legetæppe. Man kan lægge baby på maven, og så kan den dreje sig selv rundt og se alting, og pludselig elsker baby at ligge på maven. Og det hader baby ellers... man kan også tage drejedimsen af og bruge det uden.
Er det ikke fantastisk?? Nu kan jeg slet ikke vente til posten kommer. Jeg købte også nogle flere af de her natursutter, som er lavet af naturgummi og uden ting man ikke vil have ens baby sutter på. Agnes har en, og hun er meget glad for den - men de skal jo skiftes ud ind i mellem og det er også rart at have mere end en. De ser lidt store ud i babys mund - det ligner sådan en stor vingummi cola-sut! Nårh ja, og så en heldragt fra Nanoou - den er så lækker, den grønne farve.
Men så sluttede jeg også. Og nu går jeg i seng. My work here is done!
Agnes, 7 uger.
Nå, men der går rygter ude på internettet om, at nogen ikke kan få tiden til at gå på arbejde, uden at side og læse blogs. Freaks. Der er da INGEN der spilder deres arbejdstid med at læse blogs, vel??
Men her går det fint. I nat har vi sovet ret godt. Alligevel føler jeg mig så træt, at jeg ligner en mand. Hvis der er nogen som lige kan fange sådan en lille intertekstuel reference. Den der fanger den, vinder en hel nats søvn! Og jeg er i hvert fald så træt, at jeg sjældent tænker en sammenhængende tanke.
I weekenden, f.eks., var vi sammen med min søster og en masse andet familie til noget 50 års fødselsdags brunch. Og jeg forsøgte at forklare min søster, hvorfor Klara ikke havde været i børnehave det meste af ugen. Men jeg kunne ikke. Fordi jeg simpelthen ikke kunne huske hvorfor, Klara ikke havde været i børnehave. Hvad fanden var det vi lavede? Jeg VED, at jeg mødtes med nogen, var ude, lavede et eller andet, hver dag hele den uge, for jeg kan huske at jeg syntes, det blev for meget og derfor laver jeg nu næsten intet i denne uge.
Bortset fra en enkelt lille bitte gang mødregruppe, som startede op onsdag. Det virker meget godt, men vi er ikke så mange. Faktisk var vi kun 3, men så kommer den 4. så med næste gang. 4 er meget sårbart. Hvis nu nogen flytter eller melder fra eller bare er en plain ass jack. Tror jeg nu ikke. De virkede søde. 29 og 33. Begge pædagoger. Men de sagde selv, at der ikke skulle være noget faglig snak om udviklingstrin. Hvorefter de så snakkede om Piaget??? Som øjensynligt skulle have baseret hele sin teori på et enkelt barn, nemlig hans eget. Meget godt gået, at han så danner skole og sætter standard... så kan vi andre da være lige så gode, når vi også har et barn. Og hvad med os der så har to? Waaayyy klogere, mand! Nå, men er der blot kage, så skal det nok gå.
Og så vil jeg snakke lidt om vejret. ER det ikke bare dejligt? Det synes jeg. Der er en vældig stor tilfredsstillelse i, at gå rundt med sin vogn og sit sovende barn, midt i solen. Det virker logisk. Sådan skal det da være. Men jeg overraskede mig selv noget i går, på vej hjem fra den mødregruppe. For da begyndte det at hagle helt vanvittigt, og jeg blev helt gennemblødt inden jeg nåede hjem. Og alligevel - på trods af det - kunne jeg ikke få tørret det selvtilfredse grin af mit ansigt. Barsel er fedt. Baby er fed! Og 7 uger i dag. Ca. 5100 g.
Og så til noget helt andet. I aften genudsender de på tv2 det der program med Jørn. "Er du mors lille dreng?". Jeg så det, dengang i 1998, og jeg har tænkt på den unge lige siden. Det er virkelig sjældent at tv går så dybt ind og gør så varigt indtryk. Så jeg vil anbefale folk at se det, og efterfølgende kramme eget afkom ekstra meget. Og så også se opfølgelsen, hvor vi ser, hvordan det siden gik Jørn, der nu er 10 år. I det mindste er han da i live. Min søster arbejdede engang i en vuggestue, hvor en baby bare døde. Af omsorgssvigt. Han fejlede ikke som sådan noget, han lagde sig bare ned og valgte at dø, fordi ingen tog sig ordentligt af ham. Han var ikke startet i vuggestuen endnu, men de kendte ham, fordi de ældre - og lige så sølle - søskende gik dér. Og de havde råbt vagt i gevær til kommunen såååå mange gange, uden at der blev gjort noget. Og så døde babyen. Af mangel på omsorg.
Nå, men hej igen. Jeg skal lige ud og overstimulere Agnes.
Forbuden frugt
Nå. Jeg troede ellers det ville være billigere at være på barsel, når man nu bor ude i villakvarteret, og ikke inde på stenbroen og lige ned til nordeuropas længste handelsgade. Men nej nej. Faktisk er det dyrere, for oven i kommer nu også udgiften til klippekort når man skal med s-tog og metro for at komme ind til The Promised Land.
I dag har jeg således købt sko. Bløde, lækre, sorte ballerinaer fra Ecco som man kan gå meget lange ture med barnevognen i, hele sommeren. Jeg var også i babybio og se 27 bryllupper (som ikke er stor kunst, men som var ret sjov og kunne holde til babybøvl på sidelinien). Og jeg spiste brunch.
Og i morgen skal jeg lidt ud med Maya, og jeg har faktisk planlagt at købe en barselsgave til mig selv. Nogen vil kalde det kynisk og uromantisk, men jeg gider ikke vente 10 mdr. denne gang. Jeg er en strong independent woman, jeg tjener mine egne penge og jeg har (fandme) fortjent et ordentligt stykke juvel for 9 mdr´s hårdt arbejde og tre til ni timers sindssygt, grænseoverskridende og smertefuldt, hårdt arbejde. Så jeg skal i Carré og jeg skal have en godbid.
Jeg kunne også tage et smut forbi Hotel Phoenix, hvor der er Salgssalon i morgen - man kan læse mere om det her. Dér kan man bl.a. se de lækre tasker fra MettesAfrika og en masse andre rigtig lækre ting, som I kan læse mere om på www.salgssalon.dk.
Og helt helt skidt er det, at jeg har fået øje på den her:
Tasken hedder Agyness og er fra Mulberry. Og jeg har jo en datter der hedder Agnes. Forskellig stavemåde, men samme navn. A match made in heaven? Muligvis... Men den er dyr, så jeg overvejer lidt om jeg skulle sælge min Luella. Den hvide med æbleprintet. Men ved ikke rigtig... Der er følelser involveret jo. Til gengæld tror jeg faktisk jeg vil sælge de blå Marc Jacobs pumps. Efter to graviditeter er jeg vokset et helt nr. i sko nu, og de sidder ikke godt mere. De strammer for meget. Er der måske en interesseret køber derude? De er i rigtig god stand, næsten ikke brugt. De skal kun til kærlige hjem.
Beautiful day
Okay, gæt hvis børn der er ude af huset? Den store sover hos moster mette, den lille triller i barnevogn med sin far. Og gæt så, hvem der laver lammeculotter, ovnkartofler og hvidløgs-persille fyldte svampe, mens hun hører musik for fulde hammer? (det eneste man mangler er jo en kølig gin-tonic! - så var det sommer!!)
Og gæt hvad hun hører...
Mit nye billede
Jeg har fået det her billede. Det hedder Mutter med englebørn, og er da enormt aprospos! Jeg fik sådan lyst til at vise jer det i stort format. Total forårs farve, den gule!
Hvis nogen er misundelige, og vil have et billede selv, så kan de købe det hos Pia, som også har lavet alle mine andre illustrationer. Hun har åbnet et netgalleri HER .
