Nye billeder af Miss Vanløse
Så sover hun i sin vogn. Og i følge alle de kloge, er det nu den trætte mor også skal ligge og sove. Har prøvet.
Men hvem i alverden kan bare lægge sig og så sove på kommando, selv om man er træt? Især når man VED at i det øjebiik man rammer noget der ligner dyb søvn, bliver man flået op igen, af en alarm der hopper og danser og et barn som helt bestemt ikke skal sove mere! Jeg ved ikke med jer andre, men sådan er mit liv altså. Jeg gider ikke engang prøve mere. Babyer VED bare, hvornår du sætter dig til bords med din varme, lækre bøf - og så vågner de. Og de VED hvornår du tror, du lige skal lukke øjnene - og så vågner de! De VED også, hvornår du smækker benene op, trykker på play og gerne vil se en film - det vil de da heller ikke gå glip af!
Alle babyers motto er: du kan sove, når du bliver gammel! - Ikke at det gælder for dem selv, naturligvis. Agnes kan lystigt sove 4 timer i vognen, men kun hvis jeg holder mig vågen. Hvis jeg drister mig ned under dynen med alarmen, så vågner hun sjovt nok efter kun et kvarter.
Nå. Men så sidder man her. Og holder sig vågen for at ens barn kan sove. Og hvad er så mere nærliggende, end at flashe de nyeste billeder af vidunderet.
Her er et par af mine unger i sne:
Og her er de nyeste af Agnes, dugfriske fra i dag. Som den opmærksomme læser kan se, så holder vi af farver herhjemme. Ikke noget med nogen douche cremefarvede hjem til os. Vi er sådan nogle med knald i låget og knald på kulørerne. Uden at det kammer over i 90´er farver på væggene, altså. Væggene er hvide, som baggrund for alt det andet.
Vesten har mormor strikket og buksen er en uldbuks fra katvigs efterår 2007 kollektion. Body fra Ejsikkelej.
Og her er et, hvor vidunderet matcher striber med sin far:
- og fordi alle skriver, at Agnes ligner Klara så meget, så har jeg nu opdateret og sat et billede ind af Klara - det er Klara i den hvide kjole med små røde blomster. Og ja, de ligner hinanden rigtig meget. Klara er nok et par uger ældre, på hendes billede, end Agnes er nu.
Babys blå bog - 5 ugers US
Så har Agnes været hos doktoren i dag og fået sin 5 ugers undersøgelse. Den klarede hun virkelig flot. Både lægen og reservelægen som var der, var helt vilde med hende. Ih og åh og næh og uh og hun var jo så VÅGEN og så kvik og så dejlig og så stor og tyk de rette steder - lovprisningen kendte ingen ende - så jo, hun ER altså Vanløses sødeste baby - i hvert fald af pigerne.
Babydata:
Fødselsvægt 3624 - 5 uger 4850 - meget fin stigning.
Fødselslængde 52 cm - 5 uger 57 cm! En cm om ugen, ikke noget at sige til at hun vokser ud af tøjet! Skal hun mon være højere end sin mor? Ja, så er der jo faktisk kun godt 100 cm igen...
Hovedomkreds ved fødsel 35 cm - 5 uger 38 cm.
Favorit hobby: at stirre på bogreolen
Yndlings restaurant: Hooters
Wellness favorit: fodnusning
Efter doktoraftalen gik vi en lang tur med vognen, og endte i metroen og tog til Frederiksberg. Jeg var i Aniel efter natursut, da Agnes faktisk er et suttebarn efterhånden. Hun er allerede glad for sin naturlige sut. Så kan hun jo gnaske på den, når hun ligger i sin økobomuld strækvikle, den lille øko-snob.
Efter Aniel kom jeg forbi et par børnebikse med lidt restudsalg, og det kom jo så også Agnes til gode. Jeg fandt faktisk også en top og en cardigan til mig selv. Ret lang tid siden, jeg har fået noget. Og det her er rigtig forårsagtigt, og cardigan´s er meget praktiske når man ammer.
Da jeg blev sulten købte jeg en frokost-sushi menu og en vand, og sad så på en bænk i solen og var totalt meget på barsel. Man burde have taget et foto af scenariet, da der kort efter kom en temmelig usoigneret mandsperson, og satte sig ved siden af mig, mens han nød en smøg og en tuborg. Billedet skulle have heddet Kontraster i hverdagen.
Så tog vi hjem, og eftersom NOGEN har fået penge tilbage i skat og derfor skyndte sig i babysam i forgårs efter de lækre super nova alarmer, så kunne den samme NOGEN lade sit barn sove videre ude i haven, da vi var vel hjemme. Og sådan endte hun så med en lur på 4 timer i alt. Hvem skal man mon knalde heromkring, for at få ungen til at gøre det samme om natten også?
Klara har stadig ikke fået feber, hvilket er virkelig sært, nu hvor hun har den diagnose synes jeg. Hun var til tjek i går, og overlægen sagde at han nu stadig var sikker på, at det var PFAPA, og at vi bare skal komme næste gang hun får feber. Og så fik de en tid til tjek om 6 mdr. også.
Og så fik jeg jo min socialisering i går. Vi var nogle februar mødre fra netbabyklubben, som mødtes hjemme hos en, og spiste brød og dikkede babyer og prøvede vikler og slynger. Det var virkelig hyggeligt, og lige hvad jeg trængte til. Det er da godt man kan arrangere sin egen mødregruppe, når det offentlige er så langsomt.
Og nu! Til frikadellerne!
Lidt af hvert, meget om Agnes.
Nå, men vi er her endnu. Fulde af påskeæg og lammekølle. En af os bliver nemlig virkelig sulten af det der amning. En anden af os bliver heldigvis ret mæt af det. På torsdag bliver hun 5 uger og vi skal til undersøgelse hos lægen. Jeg er spændt på, hvor meget hun har taget på. Er det ikke underligt, som man kan blive rigtig mor-stolt over et par 100 gram?? Men sådan har jeg det. Jeg ser de der fede kinder som mit duelighedstegn. Hendes kinder, ikke mine.
Mine kinder er ikke fede. Jeg er på 3 kg. mindre end før graviditetsvægt. Men med den sult jeg føler, så lad os se, hvor længe det varer. Burde starte til noget motion, men synes ikke Agnes og hendes rytme og lure er stabile nok endnu. Gider ikke have skrigeunge med i fittness.dk
Lige nu, f.eks., vil hun gerne amme ca. hver halvanden time, med mindre hun sover. Hun kan godt sove 2-3 timer ad gangen. Men det kan også være mindre. Helt ned til 15 min. Der er ingen fast rytme endnu, og ikke noget med at man kan sige "nåmmen fra 14 til 17.30 da sover Agnes, så der kan vi godt sådan og sådan og sådan..." Men det kommer, det ved jeg det gør.
Det hårdeste er nætterne. Dér kan jeg blive helt glad, hvis der bare går over 2 timer mellem at hun melder sig. Jeg kigger på min mobil hver gang hun vågner, men om morgnen kan jeg ikke huske tidspunkterne alligevel. Men det er noget med omkring 01, omkring 3-4 stk. og så igen omkring 06, hvor hun gerne skider 3 gange i træk og helst med bleskift mellem hver omgang. Op ad seng, ned i seng, op ad seng, ned i seng, op ad seng, ned i seng osv. Og så er vi vist også helt vågne. Så sidder far som regel og snakker og pjatter lidt med Agnes i sengen, mens jeg bare ligger og er. Og så står Klara op og så sover Agnes og jeg som regel lidt mere.
Nå. Men det gode er, at selv når det er hårdt, så VED jeg nu, at alt er en fase og at chancen for at alt er anderledes i næste uge, den er ret stor. Måske begynder hun allerede i næste uge at spise lidt mere ad gangen, så hun kan sove lidt længere? Måske kommer vi snart op på 5 timer i træk? Det er jo nærmest en hel nattesøvn.
Jeg ville godt snart have gang i noget mødregruppe. Jeg synes snart, der er behov for noget snak med ligesindede. Lidt socialisering. Man kan blive ret træt af at høre sig selv tale. Især med den der baby-stemme. Agy agy agy?? Men nu har stoffer heldigvis restferie/afspadsering i 3 uger, og så må han snakke med mig. Han SKAL!
Ja, og så går vi jo bare og venter på at Klara får feber. Det er den tid på måneden. Kan lige passe, at hun så ikke får det nu, med fin diagnose og alting... Hun skal på børne afd. i morgen, til tjek. Med eller uden feber.
Det er hvidt derude
Og hvor er det smukt! Det er den slags man ville ønske man kunne tage et billede af, men et billede vil aldrig kunne formidle den præcise skønhed lige nu. Træerne der er helt hvide, verden, der er helt stille.
Helt stille er der så ikke hjemme hos mig. Klara har påskeferie de her tre dage. Og stoffer arbejder ekstra meget. Og Agnes er her jo også. Så jeg er ikke Julie pt., jeg er kun nogens mor. I døgndrift og hele tiden.
Leg med mig, bær mig, skift mig, feed me!!!! Underhold mig, tør op efter mig, ryd op efter mig, trøst mig, hør på mig, skift mit tøj, byg mit lego, læs en historie, am am am mig!
Konstante krav og forventninger. Pyha!
I går var de ret billigt til salg begge to, men i dag skal Klara over til Iris et par timer og Agnes og jeg skal ned i byen med barnevognen - der heldigvis er temmelig terrængående. Og i morgen tager vi over til Mormor og morfar og går det som det plejer, så ser vi ikke meget til Klara i de dage. Og så er det da aflastning.
God påske, og godt snevejr!
Babys blå bog
Så fyldte Agnes tre uger i går. Og hun har travlt. Jeg syntes da godt nok også, at jeg gik rundt med følelsen af, at denne gang skal jeg huske at nyde det, selv mens hun skriger og hendes hoved roterer, for det hele går så stærkt og før man ser sig om starter hun i skole - og Klara flytter hjemmefra...
Men jeg troede nu alligevel ikke, at det gik så stærkt. I ved, jeg skrev den anden dag at hun smilede til mig. Fagvidenskaben hævder jo ellers at babyer skal være ældre før de kan den slags, og der var garanteret også mange af jer, som ikke troede på mig. Men nu er det bevist! Sundhedsplejersken så det selv!!
Hun var her nemlig i dag. Og Agnes smilede så totalt bevidst og charmerende til hende, at SP var helt solgt. Så nu har jeg officielt den sødeste og bedste baby i Vanløse. Sorry, alle I andre, men så er det løb kørt. Agnes kunne også følge ting med øjnene, og det er bare vildt meget mere end hun skal kunne i sin alder. Jeg planlægger at lære hende at læse, inden SP kommer igen næste gang. Tricket bliver at få hende til selv at holde bogen, eftersom ungen endnu ikke ved at hun har arme.
Nå. Fakta.
Fødselsvægt 3624 g. Nu, 3 uger: 4400 g. Det er 300 g. mere end forventet. Nok ikke noget at sige til, at hun har fået den dobbelthage.
Fødselslængde 52 cm. Nu, 3 uger: 55 cm. Det er altså en cm. om ugen. Tænk lige, hvis vi andre voksede på den måde?
Hovedomkreds ved fødsel 35 cm og nu, 36 cm.
Yndlingsmad: mælk
Hade-ting: ærmer
Bedste venner: babs og nutte.
Og så sidder jeg lige og ser det nye Angora by Night, og det slår mig, at ham Jan Krabbe, han ligner da Agnes på en prik. Mest det der skeptiske, lidt overraskede udseende. Se selv.
Ja, okay, måske er det kun mig, der kan se det? Men det er også svært at tage et billede af Agnes, hvor hun holder det helt rigtige udtryk. Jeg kan også lide det her billede, hvor Agnes hjælper mig med at blogge.
Og her er hun i katvig dragt fra oldemor, med uglydoll fra venner, med hovedet på økostofble fra min moster
Det første smil
Okay, så skider jeg på hvad videnskaben mener om den sag, men Agnes smilede altså til mig i går. Bevidst. Hun så på mig, hendes øjne var åbne, hun var ikke ved at prutte eller skide eller have ondt i maven eller noget som helst med ticks eller nervøse trækninger eller noget.
Hun smilede til mig. Og jeg smilede til hende. Og så var det væk igen. Men ihh, hvor er hun smuk, når hun smiler.
I nat sov hun fra 24 til 04, og det ville have været stort og fantastisk - og hårdt tiltrængt for mor her - hvis ikke Klara så var vågen to gange i det samme tidsrum. Første gang fordi hun ville ind til os og sove, og anden gang fordi hun skulle tisse.
I dag skal Agnes til zoneterapi en gang mere, og så tror jeg vi har nappet det i starten. Hun virker i hvert fald meget gladere når hun presser nu, og der kommer også noget ud når hun gør det. Det kender man jo fra sig selv, at det opleves som en stor fordel.
Ellers sker der ingenting. Jeg fik sushi i mandags.
Nårh jo, og så har jeg udviklet en ny frygt. Fordi der er altid plads til lige en bekymring til, ikke?
Nu hvor jeg har to børn, og en far til dem som tilsyneladende ofte er ude af huset om aftenen (så skal han i bio, så skal han lave musik, så skal han træne fodbold, så skal han til generalforsamling i ejerforeningen etc) så er jeg blevet meget bekymret for ildebrand.
Hvis nu branden opstår i underboens køkken. Og breder sig opad. Hvordan skal jeg så, med en baby, kunne komme gennem mit køkken - som ligger over underboens - og hen til Klaras værelse og redde hende ud? Med en baby? Det er som om en voksen ikke er nok til at mandsopdække to børn.
Vi har en røgalarm der i høj grad virker - det demonstrerer den hver gang vi steger bacon... men jeg er også ude i noget med, at der måske skal være en rebstige til rådighed på Klaras værelse, så vi kan komme ud af hendes vindue? Men igen - med en baby???
Og hvad, hvis man skal vælge? Hvad, hvis man kun kan nå at redde en?
Agnes Update
Tiden går, klokken slår, eller noget. Så blev hun...humhumhum... 17 dage gammel allerede. Jabba The BabyHut har fået sig en helt ny dobbelthage, og ser nu endnu mere fjollet ud, når hun spidser læberne og ser skeptisk på mig.
Kristoffer sagde i dag, at det var sjovt som man ligesom lærte at elske det her barn. Man lærer dem at kende, og pludselig elsker man dem helt vildt, og man tror det er det største nogensinde, bare for at opdage, at dagen efter elsker man dem endnu mere. Og så videre.
Sådan havde jeg det også med Klara. Hende lærte jeg at elske. Jeg havde ikke den der overvældende moderfølelse ude på barselsgangen. Det var jeg simpelthen for udmattet til. Jeg kan huske, at jeg ikke græd da hun blev født og det følte jeg var forkert. Jeg følte, jeg burde græde af glæde, fordi det var mit første barn og jeg havde glædet mig i så mange år og det var sådan en stor ting osv. Men det gjorde jeg ikke. Helt ærligt, klokken var lidt i 9 om morgnen, og jeg havde været i gang siden kl. 16.40 dagen før. Jeg ville altså helst bare have et bad og en ordentlig nats søvn. Men efter et par uger opdagede jeg, at jeg elskede hende, som jeg aldrig havde elsket nogen før. Og på trods af de udfordringer hun udsatte mig for, så voksede den kærlighed dag for dag, og det gør den stadig.
Men Agnes elskede jeg på en anden måde lige fra starten. Fordi jeg ikke var udmattet og fordi hun ikke skreg sig igennem de første døgn (og uger). Jeg ved ikke, om det er dårlig mor-stil at elske sine børn forskelligt? Men de er jo altså forskellige. Og jeg er en anden og mere erfaren mor nu, end jeg var som 26 årig da Klara blev født. Jeg er ikke bange for Agnes, sådan som jeg var for Klara. Klara var skræmmende, fordi det hele var så nyt og ukendt og det var ligesom en stor test. En prøve. Og jeg vidste virkelig ikke, om jeg ville bestå den.
Men nu har jeg jo øvelsen. Den store lever endnu, ikke? Så vi kan da ikke have gjort det helt galt. Folk kan også godt lide hende. Vi har stadig en rimelig stor vennekreds og familien gider godt passe hende. Hun kan ikke være helt tosset, konkluderer jeg så. Så derfor er jeg ikke så bange for Agnes. Derfor, og så fordi Agnes ikke skriger sig igennem døgnet, dagene, ugerne. Hun øffer. Og grynter. Og kalder lidt.
Hun skreg to nætter, fordi hun havde ondt i maven. Men efter zonetereapi i fredags, så er det slut igen. Nu presser hun med det ønskede resultat. Jeg har også købt mig sådan en koala vikle i økologisk strækbomuld, så når hun bliver lidt for morglad og urolig og bare vil hænge på mig, så putter jeg hende i viklen og så sover hun med det samme. OG jeg har begge arme fri.
Alt i alt, så synes jeg det går ret godt. Klara er en sød og omsorgsfuld storesøster og hun har helt klart alderen med sig. Hun siger det bare, hvis hun har problemer med noget, og så snakker vi om det. Hun behøver ikke slå eller hidse sig op. Stor fordel. Agnes er en sød og forholdsvis zen-agtig baby, som jeg forventer mig meget af. Og stoffer er den samme gode far han altid har været. Og jeg er jo bare mig. Nu med mindre sammenhængende nattesøvn.
Man ved man ammer når...
ens nye favorit lekture er Irma´s blad, Krydderiet.
Glem Costume, BoligLiv og Vi forældre, som ellers har ligget i front længe. Nej, Krydderiet, DET er ordentlig læsning.
Tog et eksemplar i Irma i forgårs - hvor jeg by the way var gået op med barnevogn og Agnes! Første tur, solskin, og hun sov hele vejen ud, ind i Irma og hjem igen. Dejlig unge.
Nå. Men Krydderiet. Jeg har læst det flere gange om dagen siden. Eller, der er jo ikke så meget at læse, men jeg kigger på billederne af maden, nærlæser opskrifterne og tænker, at det jo ikke virker så kompliceret, og så savler jeg over beskrivelsen af den nye Heiberg´s Blåbær is, som de har fået i sortiment.
Denne md´s Krydderiet har fokus på marrokansk mad. Og jeg må HAVE det. I morgen bliver manden sendt afsted med udspecificeret indkøbsliste og afstivet selvtillid a la "du kan GODT finde harissa i Irma. Du har en kandidatgrad for guds skyld. Og hvis du ikke kan finde harissa og frisk mynte og kikærter på dåse, så SPØRG efter det!!"
For prøv lige at se her. SE bare her:
Kikærte salat. Mmmmmmm. Kunne æde kilovis. Men jeg tror, jeg vil skifte tomaterne ud med små salte niscoise oliven. Søde appelsiner, skarpe rødløg og salte oliven er en super kombination, som mange mennesker overser.
Og til det, skal man da have lam. Måske sådan her, som de foreslår:
Lammespyd. Mums. Og så noget med aubergine, de foreslår en aubergine salat, som ser sådan her ud:
Men man kunne også lave den der auberginepuré, som min iranske onkel laver på sin restaurant. Og så nogle tynde brød til. Kæft, hvor er jeg sulten mand. Og hvor er jeg træt af rugbrød med spegepølse. NU skal mor i køkkenet! Når man har sådan en baby der sover så meget, så kan man vel lige så godt lave noget mad, mens man venter. I stedet for at sidde og kigge på vidunderet 16 timer i døgnet... Og jeg AMMER jo, ikke!! Jeg er en mælkefabrik. Det kræver SÅ meget energi og næring at bygge et helt menneske op af mælk, som man selv producerer.
P.s. Hvis andre er blevet sultne af mit nye tvangsprægede forhold til Irmas blad, så kan I finde opskrifterne her.
