Du er
Okay, ved godt jeg er hende, der lige har født og alting, men KÆFT hvor jeg tudede da hende Laura sang "Du er" i det der X-faktor. Har den da på LP et eller andet sted...
Du er den eneste jeg holder af
fylder op den hele dag
Den hele dag
Du er det smukkeste, jeg endnu har set
Du er det bedste, der for mig er sket
For mig er sket
Du er det varmeste af alt på jord
Du er dér, hvor alle blomsterne
Blomsterne gror
Du tog mit hjerte med
Pas godt på dét
For det har ingen våben med
Se, dét er kærlighed
Du tog mit hjerte med
Pas godt på dét
For det har ingen våben med
etc.
Og så sidder man her med sin lille nye guldklump i armene. Og sin førstefødte guldklump har man lige lagt i seng, og hun sagde, at hun vil elske mig for evigt og aldrig flytter hjemmefra. Suk. Tudning.
Agnes Æblekind
En uge gammel:
Og ja, det er min klare intention, at næste gang jeg tager et billede, skal pigebarnet have åbne øjne...
Buketterne
Hvis der er noget, som er dejligt at få, så er det blomster. De er desværre også en flygtig gave, som er svære at gemme og mindes.
Så er det jo godt at digital kameraet er opfundet. Det kan dog desværre ikke gengive den duft af hyacinter, tulipaner, roser, fresier og pæoner (hvor i alverden opdriver man pæoner på den her årstid??) der gennemstrømmer mit hjem pt. Det tager næsten duften af ammemælk og gylp...
Den her er fra mit arbejde:
Den her er fra min moster Elin og hendes familie (tak fætter USA, som læser med):
Den her er fra farmor og farfar, altså børnenes:
Den her er fra mine forældre:
Og den her er fra min gudfar og hans kone:
Total forårsstemning!
Ilddåben
Ja, så blev Agnes en uge gammel. Og sikke en uge. Man vidste jo godt, det ville blive en splittelse ind i mellem, at skulle være der lige meget for to børn, men jeg havde godt nok ikke regnet med sådan en ilddåb, så alvorlig og så svær og så tidligt i mit liv med to børn.
Jeg har ikke kunnet skrive, for der er sket så meget og jeg har haft det underligt og ret svært med det.
Det startede mandag aften, med at Klara pludselig fik feber igen. Det har hun jo sådan set haft en gang om md. i hvert fald i et halvt år nu, måske længere, og vi burde jo have vidst at det kom, fordi vi var omkring d. 24.-25. i måneden.
Men hun fik altså feber, og tirsdag morgen ringede jeg så til lægen og sagde, at nu var den gal igen. Hun kunne så sagtens huske os, fra sidste md., så vi fik en tid med det samme og Kristoffer og Klara kørte derned.
Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde regnet med, men jeg havde i hvert fald ikke regnet med det, der skete. Nemlig at Kristoffer ringede en halv times tid efter, og sagde, at lægen simpelthen ikke kunne finde ud af noget, og at hun derfor havde sendt dem direkte videre til børneafdelingen på Hvidovre Hospital med det samme.
Det i sig selv var lidt et chok, men på den anden side, var det jo også rart at lægen tog det alvorligt og sendte os videre, når hun nu ikke selv kunne gøre mere.
Kristoffer og Klara tilbragte så det meste af tirsdagen ude på børneafdelingen, og hver gang vi ringede sammen sagde han det samme; de kunne ikke finde ud af, hvad det var.
Endelig, omkring spisetid, var alle blod- og urin prøver taget, og de fik lov til at køre hjem og vente på svar.
I det, de træder ind ad døren herhjemme, kan jeg se, at der er noget stoffer skal sige. Nu må du ikke freake ud, siger han. Men de fandt en mislyd på hendes hjerte. Så vi har fået en tid til scanning næste onsdag. Aaaargggg - mislyd??? Hjerte??? NÆste onsdag?? Hvem tror I tudede?
Vi spiste lidt, Klara spiste ingenting, for hun havde jo stadig høj feber. Og så ventede vi. Hvorfor ringede de ikke?? Omkring kl halv ti ringede stoffer så til dem, og en sygeplejerske sagde, at de da kun ville ringe, hvis der var noget i prøverne. Det havde stoffer bare lige glemt. Nå, men hov, lige et øjeblik, sagde hun så... og da hun kom tilbage sagde hun, at der vist alligevel var noget i blodprøverne, hun ville lige finde en læge. Vente vente vente, og så fik vi den besked, at de gerne ville se Klara igen med det samme. Ja, bare ærgerligt at hun sov, vi skulle komme med det samme.
Så ind og klæde feberhed sovende 4 årig på, og afsted med de to igen.
Tror I lige, jeg var ved at blive hysterisk? Vi taler her om 4.-5. dagen efter min fødsel, min krop er et uvejr af hormoner, og så skal min store datter hastes ind på børneafdelingen sent om aftenen. Så jeg ringede til min søster, og hun skulle heldigvis ingenting, så hun kom herud og sov, fordi Stoffer og Klara skulle blive på børneafd. natten over. Den endte med at blive halv 2 før de blev ordentligt indlagt og fik en seng.
Onsdag morgen fortsatte undersøgelserne, men de fandt stadig ikke nogen årsag til feberen. De blev ved med at spørge, om vi havde været ude at rejse for nylig, som om det var noget eksotisk og ukendt Klara fejlede. De tog røngentbilleder og flere blodprøver. Og jeg sad herhjemme og ammede og tudede og ammede.
Og blev bange for om Klara var alvorligt syg, og om mine bekymringer ville stoppe mælken, og om Agnes kunne fornemme min angst og om hun så ville ødelægge sit zen og holde op med at være en glad og rolig baby. Og hadede at jeg ikke kunne være der for Klara, selv om hun havde sin far og de havde det fint. De fik nye legekammerater derude på børneadf. og blev interviewet til en avis.
Da jeg var allerlængst ude, var jeg sikker på, at det var min skyld, hvis Klara var alvorligt syg. Fordi jeg ikke bare kunne nøjes med hende. Mit ene perfekte barn. Fordi jeg absolut skulle udfordre skæbnen og have en til. Det VAR jo for godt til at være sandt, ikke? Det hele gik lidt for nemt og lidt for godt. Jeg skulle ikke have bedt om mere! Og sådan er mødre. Vi kan altid vende det om, så det hele er vores skyld.
Onsdag aften fik de heldigvis lov til at komme hjemme og sove. Feberen var ved at klinge af, og det var dejligt at have sin familie hjemme igen. Men jeg havde alligevel hele tiden den der tunge knude inden i maven, når jeg så på Klara.
Torsdag skulle de så være derude kl. halv ti igen, til en samtale med en overlæge, som er specialist indenfor "sådan noget" - svært at sige hvad, når de ikke rigtig vidste, hvad hun fejlede. Jeg ville så gerne have været med, men sygeplejerskerne sagde, at det skulle jeg ikke, med Agnes. De havde alt muligt skidt på den børneafd. og det var ikke noget sted for en nyfødt. Så stoffer lovede at skrive alting ned og at få overlægen til at forklare alting indtil han helt sikkert forstod det.
Og det var heldigvis gode nyheder. Det der med mislyden på hjertet, det skulle vi bare glemme, sagde overlægen. Han havde kigget på det, og det var ikke andet end helt almindeligt. Stort set alle børn med høj feber får sådan en mislyd.
Det med feberen havde han også fundet en diagnose på. Det er noget som hedder PFAPA - periodisk feber. Læs evt. mere her. Det er noget man ikke ved ret meget om, hverken om hvorfor det opstår eller hvad det egentlig er. Men det handler simpelthen om, at man får periodisk feber. Med ca. 4 uger i mellem. Det er ikke arveligt, det er ikke særlig farligt og man vokser som regel fra det. Man kan behandle med binyrebarkhormon, men det vil kun forkorte feberperioden, ikke fjerne den helt, og det har en del kedelige bivirkninger, bl.a. den at feber anfaldene vil komme tættere på hinanden. Og så vil jeg ærligt talt hellere have et barn, der har uskadelig feber 3-4 dage om md., end at fylde hende med det skidt.
Man kan også fjerne mandler, men det er ikke alle, det virker på. Det kan godt være det vil virke på Klara, fordi hendes er hævede hver gang hun får det feber, og muligvis hænger det sammen med det faktum at hun har været ørebarn hele sit liv. Det lyder da logisk for mig. Men indtil videre gør vi ingenting. Jeg er jo hjemme det næste år, så da kan hun sagtens have de sygedage hver md. og så vokser hun måske fra det. Vi har fået en stående indlæggelse på børneafd., så næste gang der er optakt til det (og det bliver så d. 24.3. - 2. påskedag, hvis det med de 4 uger holder) så skal vi bare komme ud med hende, og så bliver vi indlagt uden om køen, fordi de gerne vil tage flere blodprøver. Ham overlægen er meget interesseret i, at finde ud af mere om den her sære, ukendte sygdom. Han har set andre børn med den, men ikke mange.
Den gode nyhed er så, at børn med den her sygdom meget sjældent fejler andet. Fordi deres immunsystem bliver meget stærkt af at blive så aktiveret hver md. Og det er jo også rigtig nok med Klara. Ud over den feber en gang om md. så er hun faktisk aldrig snottet, hun har aldrig andre luftvejsinfektioner eller diarre og den slags.
Nå.
Men det er derfor I ikke har hørt noget til mig og Agnes og de andre. Jeg var så bange og ked af det, og tænkte leukæmi og hjerteoperationer og død og ødelæggelse. Helt skrækkeligt. Og samtidig prøvede jeg at smile meget til Agnes og i det mindste være der for hende. Og i sidste ende kunne jeg ikke være der 100 procent for nogen af mine piger. Helt skrækkeligt. Og desværre nok ikke sidste gang man står med den følelse. Men forhåbentlig i mindre alvorlige situationer.
Torsdag havde vi første besøg af sundhedsplejersken. Hun virker sød og venlig, og syntes at Agnes var en superfin pige. Alt er som det skal være med en pige på hendes alder, og hun vejer nu 3.750 g. Dvs hun har taget 150 g. på i sin første leveuge, og det er rigtig fint. Jeg var også glad for et målbart bevis på, at bekymringerne ikke er gået ud over mælkeproduktionen. Jeg synes nemlig, at de betonbryster jeg havde fået mandag, helt forsvandt tirsdag og onsdag. Nu er de så også tilbage igen.
Og NU skal vi så alle sammen bare til at slappe af og nyde hinanden. Ikke??
Man skal huske
alle de der små ting ens unge - ungeR - siger. Tiden går så stærkt, man glemmer så mange sjove detaljer. Agnes har allerede fået større øjne, og fortsætter det, ja så bliver de lige så kæmpe store og blå som Klaras.
Ting Klara har sagt i de sidste par uger:
Over aftensmaden kommer samtalen ind på, hvor glemsom far ind i mellem kan være. Klara ser på ham, sukker kærligt og opgivende og siger "du er en klaptun, far. Men vi elsker dig alligevel, ikke også mor?" - jo jo, det gør vi. Klaptun... en mildere version af klaptorsk?
Den anden morgen, i køkkenet, i samtale med sin far. De kommer ind på noget om en eller anden som er dum, og Klara må da rette på sin far og siger "far, der er ikke nogen som er dumme. Der er nogen gange nogen som gør dumme ting!" - helt klart børnehavepædagogik der slår igennem.
Mandag morgen. Vi klæder Agnes fint på i en sparkedragt som hun har fået af farmor, og samme farmor og farfar er ventet et par timer senere samme dag. Desværre gylper Agnes ud over hele dragten kort efter, og Klara kopierer mors ærgerlige tonefald og siger "Agnes altså, vi er ikke sure på dig. Vi er bare meget kede af det!"
Det er jo tydeligt, at jeg har en ret gammelklog og meget velformuleret og velovervejet ung dame dér. Hun skal nok blive den helt perfekte belærende storesøster.
Agnes trives stadig. Skider, sover, æder. Meget basalt babyliv. Men hun er mere vågen når hun endelig er vågen nu, og kigger sig meget omkring med de stadigt større øjne. Jeg vågner om morgnen og føler mig glad og optimistisk, fordi jeg rent faktisk har sovet. Hun ammer ca. 2 gange i løbet af natten, men vi gør det liggende og jeg sover i mens. Og hun skriger ikke. Hun grynter bare, tager fat, gør sin ting og sover videre. Man kan blive helt ked af det, ved tanken om, at det sandsynligvis ændrer sig når hun bliver de der 3-4 uger gammel. Men den tid, den sorg, ikke? Lige nu er hun jordens nemmeste baby.
Beretningen om fødslen af Agnes
Beretningen om fødslen af Agnes
Det hele startede torsdag d. 21.02.08. kl. 04 om morgnen. Jeg vågnede med en ve, og lå så og tog tid på dem. De var regelmæssige, med 8-10 min. i mellem. Jeg turde dårligt tro på det, efter den der forrige fredag, hvor jeg også havde haft den slags hele dagen, uden at det blev til noget.
Men omkring 5.30 stod jeg op og gik på toilettet og dér røg slimproppen og der var også tegnblødning. Det er nok det eneste tidspunkt i en graviditet, hvor man ligefrem er glad for at se blødning fra de områder.
Kristoffer vågnede og forstod ikke, hvorfor jeg var stået op. Det opdagde han dog hurtigt, selv om han havde også svært ved at turde tro på, at det nu virkelig var nu. Jeg fik dog overbevist ham om, at det nok bedst kunne betale sig, at han bare blev hjemme fra arbejde. Jeg havde heller ikke lyst til at være alene og var bange for, om det pludselig ville gå stærkt, fordi jeg synes veerne tog pænt til i styrke.
Klara vågnede og blev gjort klar til børnehave og så kørte de to afsted, mens jeg ringede til min søster, som skulle med til fødslen, og til Maya, som skulle hente Klara fra børnehave. Kristoffer kom tilbage igen, og omkring kl. 9 havde jeg det ikke rart med at være hjemme længere. Jeg ringede til fødegangen, og de sagde at jeg bare skulle komme ind og så ville de se, om der ikke var plads på fødeklinikken, hvor jeg helst ville være.
Vi ankom til Hvidovre og kl. 10 blev jeg indlagt på fødeklinikken, hvor jdm Trine tog godt imod mig. Hun var rigtig sød og meget dygtig. Hun spurgte ind til min første fødsel og jeg fik nævnt det der med Klaras hjertelyd som dykkede ved hver ve og ubehaget ved at ligge på ryggen med målerudstyr på maven hele natten. Jeg tænkte ikke over det, da vi snakkede om det, men i løbet af de næste timer, hvor vi jo arbejdede ret tæt sammen lagde jeg mærke til, at hun ofte lyttede efter hjertelyd, med en løs lytter-dims, som ikke skulle spændes fast, og at hun gjorde meget ud af at fortælle mig at den var helt fin og at alt var perfekt. Det betød rigtig meget for mig. Hun var også enormt god til ikke at snakke for meget, men alligevel at sige alle de rigtige ting. Og hun var heller ikke bange for at røre ved mig og massere min lænd – hvilket hun altså var lidt bedre til end stoffer og min søster, som ellers virkelig gjorde deres bedste på det område.
Da hun først undersøgte mig, var jeg 4 cm. åben og det var lidt nedslående. Jeg havde håbet på mere. Men hun sagde, at det var helt fint, og at det godt pludselig kunne gå meget stærkt når det nu var anden gang jeg fødte. Så fik jeg lavement og stod derefter længe i brusebad. Måske en times tid? Bagefter var det meningen at jeg skulle i karbad, som smertelindring, men efter endnu en undersøgelse der viste at jeg stadig kun var 4 cm. åben, mente jdm. at det var bedre jeg gik lidt rundt. Det varme bad kunne risikere at få tingene til at gå i stå. Så jeg fik sådan et stativ med hjul og håndtag, som jeg kunne hænge hen over og gå lidt rundt med. Det var ret godt at hænge på og det hjalp på ve smerterne at jeg kunne stå op og bevæge mig under veerne, mens en af hjælperne masserede min lænd.
Omkring kl. 13 havde jeg meget ondt og derfor lagde jdm to akupunkturnåle i min lænd, for at tage nogle af smerterne deromme. Jeg ved ikke, om det var nålene der gjorde det, men lige efter fik jeg den vildeste pressetrang.
13.10 står der i min journal. Jeg troede ikke helt på det, for hun havde jo lige undersøgt mig for en time siden, og da var jeg stadig kun 4 cm. åben.
Men op på briksen med mig og jo, nu var jeg fulde 10 cm. udvidet og kunne bare presse med når næste ve kom.
Jeg kan huske, jeg sagde, sådan helt taknemmeligt, nej – er det virkelig rigtigt? Jeg var bare så glad for at måtte presse. Så kunne jeg se en ende på det hele og jeg tænkte, måske om en halv time, så er det slut! Jdm sagde senere, at hun mente det var det at jeg havde gået lidt rundt, som fik barnet til at rotere over i min højre side, i stedet for den venstre hvor hun ellers hele tiden har ligget, og i den bevægelse har barnet så fået hovedet ned og presset mig helt åben. Noget i den stil.
Det var en meget anderledes oplevelse end min sidste fødsel, fordi der ikke var gået så mange timer og jeg var slet ikke udmattet og ”væk” på samme måde. Jeg var mere bevidst om alt der skete og kunne mærke presseveerne meget bedre. Det var en virkelig underlig fornemmelse, med det der barn der bevægede sig nedad inden i mig.
13.18 prikker jdm hul på fosterhinden, som åbenbart er meget sej og ikke springer af sig selv. Vandet stod i en voldsom skylle ud i lokalet og ramte et bord ved den modsatte væg, et par meter væk. Og i samme skylle kommer hovedet ned. Næste presseve får hovedet ud, den næste igen skuldrene og så kommer den der virkelig lækre swuussjjjjjj følelse – total forløsning – barnet er ude kl. 13.26 og INTET gør længere ondt.
Agnes var ret blå til at starte med, helt mørk faktisk, men hun skreg da vi pustede hende lidt i ansigtet og så blev hun lækkert lyserød med det samme. Hun fik da også 10/1 og 10/5 i sin apgar score. Jeg var meget fascineret af, hvor meget mindre hun var end Klara. Hvor meget renere og pænere. Total baby-nuttet lækker, hvor Klara mere var Vred rød trold, 11 dage over tid og sulten på den arrige måde. Agnes var rolig, blød og sød og helt ren. Ingen blod eller afføring eller fedt eller noget på hende. 52 cm. og 3624 g. En lille fin pige.
Hun kom direkte op på min mave og så op på mig, med de der store øjne. Nå hej, er det dig? Og så moslede hun og krøb, indtil hun fandt et bryst og knappede sig selv på der. Det er så vildt, med de der instinkter man bliver født med.
Min søster klippede navlestrengen – stoffer gjorde det sidst og havde intet specifikt ønske om at gentage det. Vi blev på fødestuen et par timer, mens jdm syede 4 sting – av, skrev journal og indtil der blev en stue klar til os på klinikken. Så tog min søster hjem og stoffer og Agnes og jeg brugte resten af eftermiddagen på at stirre forelskede på hinanden. Eller, det vil sige, Agnes sov nu det meste af tiden. Hun sov også så meget den første nat, hvor jeg lå alene med hende fordi stoffer var taget hjem til Klara, at jeg blev helt bekymret for om mælken ville komme og alt det. Men det gjorde den jo, og hun sutter rigtig fint.
Fredag blev jeg udskrevet og det var rart at komme hjem i sin egen seng. Lørdag havde vi besøg af en barsels-sundhedsplejerske, fordi jeg kun havde haft en overnatning på hospitalet. Hun sikrede sig at min livmoder trækker sig sammen, at barnet sutter fint osv. Agnes havde slet ikke tabt sig i forhold til sin fødselsvægt, så det var rigtig godt.
I det hele taget, jeg meget glad for den fødsel og for hele forløbet. Undtagen det med at jeg stadig er forkølet.
Dag 2 med Agnes
Åh, jeg er stadig træt. Vi har ellers sovet udmærket i nat, Agnes og jeg. Jeg kan i hvert fald huske tre sære drømme, så jeg har da været væk. Og Agnes sover jo fint. Hvis bare jeg ikke stadig var snottet.
Hun er et dejligt nemt barn ind til videre. Sover meget, vågner og grynter og smasker og ammer som en proff. Hun skriger slet ikke. Og så sover hun igen. Og selv om hun er glad for at sutte og rigtig god til det, så kan man sagtens trække tiden mellem amningerne 2-3 timer, for hun SOVER jo bare. Det gjorde Klara altså ikke. Hun skreg allerede på det her tidspunkt, eller var bare vågen og urolig.
Der er to ting i det. ET - de er to forskellige børn, og TO - vi er nogle mere erfarne forældre nu. Jeg sad i dag og tænkte over, hvor behageligt det her er, og hvor meget jeg nyder Agnes og hvor rart vi bare har det, og så gik det op for mig, at jeg ikke er bange for hende. Og det var jeg virkelig for Klara. Skrækslagen. Med Klara var det sådan - åh nej, baby vågner, slå op i bogen, hvad skal vi gøre??? Og når hun sov gemte vi os i den anden ende af lejligheden og hviskede og hvis gulvet knirkede, så vågnede hun. Og skreg. Og var utilregnelig. Jeg panikker ikke når Agnes vågner, for hun sover igen senest en halv time efter.
Agnes sover over alt, hele tiden og fuldstændig upåvirket af os andre. Lærer man nok også hurtigt med en storesøster på 4,5.
Men hun ammer altså også fint og mælken er allerede løbet til. Vi havde besøg af en barsels-sundhedsplejerske i dag, fordi jeg er taget hjem fra hospitalet efter kun en overnatning. Så derfor ringede hun i morges og snakkede lidt om det hele og spurgte om vi ville have besøg. Det kunne vi da ligeså godt, synes jeg. Så hun kom og sikrede sig at min livmoder trækker sig sammen, hvilket den gør. Og at jeg ikke bløder for meget, hvilket jeg heller ikke gør. Og at amningen kører, hvilket den gør, og at Agnes ikke har tabt sig for meget - hvilket hun faktisk slet ikke har. Normalt taber de sig den første uge siger man, men det er der altså ingen af mine der har gjort. Agnes vejede stadig 3600 i dag og sundhedsplejersken var meget imponeret og sagde, at Agnes var den bedste på det område, af alle de børn hun havde besøgt i dag. Hvilket var mange, fordi folk åbenbart har født som gale her omkring fuldmåne?
Mine forældre kom i dag og var her nogle timer, og kørte så hjem igen. Det var hyggeligt og Agnes er jo nem at vise frem. Hun ligger bare og kigger, eller sover. De havde gaver med til både Klara og Agnes, og Klara mente det var lige så godt som jul, eller måske fastelavn? Ja, helt sikkert, for fastelavn er jo en anden meget kendt gave-dag, eller hvad???
Mormor havde strikket til Agnes. En fin trøje med hue og luffer der passer til. Og den sødeste lille vest. Veste er så in. De havde også gaver med fra oldemor. En lækker blød sparkedragt fra katvig, den der brune stribede strik kollektion, og nogle søde sokker.
Og så var der sørme en pakke i postkassen. Fra Karen her i Vanløse. Tusind tak for det, Karen, det er enormt sødt af dig. En meget sød jordbær rangle. Familien var meget imponeret af at læserne ligefrem sender gaver :-)
Jeg vil have skrevet min fødselsberetning, men jeg er for træt til alle de fakta og tidspunkter og detaljer. Jeg prøver igen i morgen. Indtil da, må vi alle nøjes med at nyde disse:
- og kendere vil bemærke, hvor meget Agnes ligner Klara som spæd. De ser helt ens ud. I morgen kan jeg måske finde et spædbarns billede af Klara også, så kan I se.
Om at smutte mandler...
Eller smutte og smutte - lidt ondt gør det jo.
Jeg er dødtræt, så det bliver kort, men ja -
Jeg har født.
Vågnede torsdag d. 21.2. kl 04 med veer. De fortsatte så med 8-10 min. i mellem, og på trods af mit nickname "kvinden der råbte ulven kommer hele sidste fredag" fik jeg overbevist stoffer om, at det vist nok bedst kunne betale sig at blive hjemme fra arbejde.
Han afleverede så Klara i børnehave og vi aftalte afhentning med Maya og Iris. Jeg fik ringet til min søster, som jo skulle med. Omkring halv 10 synes jeg ikke det er rart at gå hjemme mere. Veerne kommer med 3-4 min. i mellem og bider godt til. Jeg ringer til fødegangen, som siger jeg bare skal komme. At være anden gangs fødende åbner lidt flere døre derude, synes jeg.
Kl. 10 er jeg indlagt - yada yada yada - og kl. 13.26 ankommer Agnes Sofie i 3. presseve. Yndig, lyserød og meget nuttet. Jordemoderen er helt vild med hende, og helt vild med mig og min gode hurtige fødsel, min stærke bækkenbund og mine "perfekte" ammebrystvorter - det var én lovprisende jordemoder, hende der. Men jeg var nu også godt tilfreds med hende, og især hendes faglige indsats.
Agnes vejer 3624 g. og er 52 cm. lang. Hun ligner sin søster som spæd. Hun sov stort set igennem den første nat, kun afbrudt af sin mor der gerne vil have hun sutter en del, så mælken kan løbe til. Jeg fik ikke sovet ret meget, fordi det var sært at være alene og fordi jeg stadig er så forkølet, at jeg ikke kan trække vejret når jeg ligger ned.
Så nu går jeg i seng og håber på bedre held denne nat. Agnes sover allerede. I morgen håber jeg at få skrevet en ordentlig lang fødselsberetning med alle de klamme detaljer, samt at få lagt lidt billeder af vidunderet på.
Og Klara tager det hele så flot. Hun virker meget stolt og glad og vil gerne sidde med Agnes hele tiden og nusse hende. Når Agnes piver, ser Klara på mig og spørger "hvad siger hun, mor?" som om hun forventer at mor naturligvis taler det her sære babysprog.
Gravid?? Hvem??
Nå, men der er ikke andet end snot, der kommer ud af mig. Lækkert ikke?
I nat drømte jeg, at hele min familie blev myrdet. Og hvem var under mistanke for at have udført mordene? Hele min familie! Det gav mening i drømmen, men her retroperspektivt kan jeg godt se, at jeg burde have luret det bare var en drøm...
I går drømte jeg, at alle sagde til mig, at jeg havde født. Og jeg havde heller ingen mave, når jeg så ned. MEN, jeg havde heller ingen baby! Og alle ligesom aede min underarm, som om de lod som om den var babyen, og når de ville holde den, så holdt de ømt deres egne underarme... Men jeg var meget forvirret, for jeg havde ingen minder om nogen fødsel, og til sidst troede jeg, at fødslen måske havde været så traumatisk, at jeg havde glemt alt om den. Der var stadig ingen baby. Meget sigende. Jeg føder bare aldrig. (selvfølgelig gør jeg det).
Selv om, nogen minutter om dagen har jeg stadig ikke lyst til at føde. (er nok derfor jeg ikke gør det... man går over til man er 100% klar!). Jeg tænker, vi har det jo så godt som vi har det. Klara er så stor og nem og dejlig og perfekt. Hun sover f.eks. igennem om natten og gnaver ikke hul på mine bryster. Hun spiser selv og går selv på toilettet. Dét er da nemt. Så hvad vil man egentlig med sådan en lille fredsforstyrrer?? Og jeg kan jo ikke engang særlig godt lide børn. Kun Klara.
Jeg burde i stedet bruge min energi på at købe en ny mobil telefon! Se, dér er noget jeg VIRKELIG mangler! Den jeg har fylder 6 år her i feb. og har længe været utilregnelig. Sjovt nok virker den mere normal nu, efter at jeg i fredags tabte den i et glas vand... efter den ligesom er tørret igen, er den da holdt op med hele tiden at påstå at sim kortet ikke er klart. Problemet er, at alle mobiler er grimme. Virkelig firkantede og grimme. Jeg købte den her fine nokia for 6 år siden, fordi det var den pæneste. Jeg gav 3000 kr for den - fordi det var den pæneste. Jeg har aldrig brugt alt det den kan - men det var den pæneste. Og den har da holdt i 6 år, og så er det vel ikke så dyrt?
Men alle dem der er på markedet nu er grimme. Og jeg er også 6 år ældre og nogens mor, snart i flertal, og jeg vil ikke længere give så meget for en tlf. Jeg vil heller ikke skifte abonnement, så jeg kan ikke købe et af de der tilbud til en kr.
Livet er bare så fuldt af store eksistentielle problemer, ikke?
Nej
Jeg har ikke født. Men til gengæld er jeg blevet snottet og har fået ondt i halsen. Så nu kan jeg SLET ikke sove eller trække vejret, og så gider jeg altså ikke føde. Typisk.
Nix, nada, nul putte, Naaarrjjj
Ingen er blevet født endnu. Ikke her på matriklen i hvert fald.
Er 40+0 i følge jdm´s terminsberegning i morgen, men har opdaget at hvis baby virkelig vil være fisk - hvis det er dér skoen trykker - så skal den trække den til efter d. 20.
Fik zoneterapi i dag igen, og det kan godt nok mærkes. Hun er ret god. Så må vi se om dagen i morgen bliver ligesom i fredags, med alle de snydeveer - fredag var jo også dagen efter zoneterapi.
Og så har jeg købt billetter til REM, helt uden at gå i fødsel. Fik dog lidt løs mave af det. Alt det drama. Men det gik ok - de er åbenbart ikke lige så sindssygt populære som U2? Sidst jeg så efter, var det i hvert fald stadig muligt at købe billetter og siden er ikke engang gået ned. Det er da utroligt, hvis det slet ikke skal ske denne gang?
Nå. Men jeg mangler de sidste 8 afsnit af Sex and the city, sæson 6, så dem må jeg hellere lige få knaldet af, inden jeg går i fødsel.
Dagens favoritnavn: Agnes.
40+0, en god dag at føde?
Nå. Så nåede man den første termin. Har en til på tirsdag.
Og denne terminsdag startede så med veer. Vågnede kl. 7. Ve. 7.10 Ve. 7.20 Ve. 7.30 Ve. Osv. Ve ve ve, hele dagen. HELE dagen, med 6-15 min.´s mellemrum.
Ringede efter min søster. Ve. Holdt stoffer opdateret på arbejde. Ve. Fik afsat Klara til Maya og Iris og sjov og ballade og pandekager og Disney Sjov og slikfredag og overnatning. Ve. Gik lang tur. Ve. Drak tonicvand. Ve. Pakkede taske. Ve.
Overvejde at jinxe alting ved at skrive begejstret ve-indlæg på nettet. Men det var slet ikke nødvendigt, for de giver ikke en skid. De er her endnu. Hvert 10. min. Men de giver ikke en skid. Og det ved jeg, for vi er lige kommet hjem fra et tjek på fødegangen. Helt blød livmoderhals, men den er stadig 2 cm. lang og jeg er ikke det mindste åben. Så der var ingen løsning af hinder eller noget. Men de kørte en strimmel, og veerne er regelmæssige. De giver bare ikke noget. Så nu er jeg taget hjem for at se X-factor, æde slik og sove. Lorte veer. Tag jer dog sammen. Hvor svært kan det være???
Nattens drømme
De tager simpelthen prisen.
Først drømte jeg, at min far gav mig et komplet surf-sæt. Med forskellige typer brædder og alting. Total Dylan McKay. Og sååå lidt mig.
Bagefter drømte jeg, at jeg styrtede ned med to forskellige fly, lige efter hinanden. Ikke på den uhyggelige måde, men mere på den spændende rutschebane-agtige måde. Første gang nødlandede vi på H.C. Andersens Boulevard. Anden gang nødlandede vi ude til havs, uden for Kbh´s havn, og jeg kravlede op på en bøje og ringede 112. De lo af mig.
Da jeg dagen efter skulle aflevere Klara i børnehave, fortalte jeg mine styrt-historier til en af de andres børns far, og han var passende imponeret. Og gav mig faktisk et par rubin øreringe (helt klart inspireret af dette indlæg hos Jennie). Det var nogle ret pæne øreringe, og jeg kunne godt forestille mig f.eks. Carré Cph. lave dem...
Til sidst drømte jeg, at stoffer sagde til mig at han ikke elskede mig. Men at han godt kunne holde mig ud. Jeg elsker dig ikke. Men jeg kan godt holde dig ud. Fedt. Så vågnede jeg, og vækkede ham, og afkrævede ham en forklaring. Det er så typisk at drømme sådan noget, som gravid, fordi man er så sårbar og hormornel. Er heller ikke første gang jeg drømmer noget der henad. Og man har det så elendigt når man så vågner, fordi den der følelse stadig sidder i kroppen. Som om det var sandt.
Nå. Men vand under broen og alt det. I aften kommer min søster. Og vi skal have sushi. Mit ufødte barn har brug for de essentielle omega 3 olier til sin hjerne. Dem der fra fisk, ikk?
Se mig sy!
Ja, fuldstændig ubehjælpeligt og helt amatør agtigt, og med alt for meget af den der "hvor-svært-kan-det-være??" indstilling. Uden knappenåle, uden ordentlig stofsaks og uden tålmodighed. Men syet, det blev den:
Her er den ene side
og her er den anden...
Hvad ER det så, spørger nogen nok sig selv??
Jo, de babykyndige kan straks se det. Det er jo en pude med vaskemærker. Og hvorfor nu det? Fordi babyer ikke nødvendigvis giver nogen mening. Og fordi noget af det særeste jeg oplevede med Klara for mange år siden var, at hun vare mere interesseret i at nulre og gumle på vaskemærkerne på sit legetøj, end i selve legetøjet.
Det er der i mellemtiden også andre, der har opdaget, og derfor kan man for omkring 150,- købe noget der hedder Thildepuden. Den ser I her:
Men hvorfor give så meget for noget man næsten kan lave selv? Ja, okay, min er mere skæv i det. Who cares - det er til en baby, ikke til en milimeterfacist. Jeg er i hvert fald stolt af min. Vind og skæv, som den er. Stoffet er nogle rester fra min mors 70´er gemmer. Noget retro-blomstret bomuld og noget blødt blå velour. Bamsen er en af mange sære ting, som jeg ikke kunne smide ud, da vi tømte mormosters hus sidste forår. Vaskemærkerne er doneret og klippet af fra nogle af Klaras gamle bamser. Så gik den søndag da.
Sandheden om politik
En facebook/blogger veninde har sendt mig denne video - den er meget oplysende.
Nej
Jeg har ikke født. Ikke spor. Ikke engang en lille bitte smule.
Faktisk er min utålmodighed gået helt over igen. Jeg sagde jo, at jeg ikke var til at regne med.
Der skete det, at min gravidveninde Annette fødte sin datter i sidste uge, efter nogle dages heftig indtagen af De Gravides Sex, Drugs and Rock´n´roll - nemlig frisk ananas, tonicvand og helt almindelig urocket sex. Så for hende virkede det. Så blev jeg helt bange for alt det tonic jeg drak, og alt den ananas og alle de planer med stakkels kristoffer. Jeg tænkte, shit, hvad nu, hvis jeg rent faktisk føder!! Og så gad jeg ikke alligevel.
Så nu har jeg bare besluttet at se sådan her ud, resten af mit liv. I hvert fald indtil næste uge.
Jeg har dog en aftale mere med noget zoneterapi, fordi det er virkelig behageligt at nogen rør ved mine fødder. Jeg har ikke rigtig selv kunnet nå dem siden engang i november. Og efter sidste omgang zone havde jeg slet ikke halsbrand i 4 dage. Det er virkelig alle pengene værd. Og så siger damen jo, at det vil få veerne til at virke bedre og kroppen til at være mere moden, når dramaet endelig går i gang. Af sig selv. På babyens rigtige fødselsdag.
Men jeg tænker også ting som; hvad nu, hvis babyen ikke vil komme ud, før vi har et navn til den? Og vi kan bare ikke beslutte os. Vi kan lide alle de navne vi har på listen. Og Klara begyndte at tude den anden aften, fordi hun VILLE have at den skal hedde Rose. Jeg synes bare, den der R O lyd er for svær at sige pænt på dansk? Det bliver så guturalt. Som om man er ved at kløjs i navnet.
Og så tænker jeg; hvad nu, hvis den alligevel dør? Så kan det hele jo også bare være ligemeget. Hvis nu moderkagen sætter ud og baby sulter ihjel 10 dage over tid, eller hvis nu den her smule hovedpine jeg har haft de sidste par dage er svangerskabsforgiftning og det allerede er for sent. Eller, hvis nogen på hospitalet begår en menneskelig fejl, og giver mig en overdosis morfin og JEG dør. Eller, hvis moderkagen alligevel ligger nede foran og jeg forbløder under fødslen? Eller, hvis babyen alligevel står med numsen nedad i mit bækken, og ingen opdager det, og den sidder fast på vej ud og bliver kvalt? Eller, hvis jeg bliver indlagt og en fuld læge i forvirringen amputerer mit ene ben? Eller, hvad nu, hvis babyen alligevel har en pseudo-tvilling siddende i nakken, selv om jeg spurgte til misdannelses scanningen og damen lo og sagde, at det kunne hun i hvert fald ikke se? Eller hvad nu, hvis himlen falder ned om ørerne på os??
Så I kan nok se, måske er det alligevel bedst at jeg bare ikke føder. Ikke før i næste uge, i hvert fald.
Drøm
Jeg drømte om babyen i nat.
Det var en pige, og hun havde meget mørkt hår og var meget alvorlig. Hun lå i en sær gammel blå barnevogn, i en brun kørepose med et foer af små lyserøde blomster. Den lignede faktisk sådan noget retro moderne noget man kan købe i creme de la creme a la edgar. Men hun havde også fået et gråt strikket uldtæppe på, og hun var sur fordi det var for varmt. Det var sommer og hun stod udenfor et meget stort hus, i en indkørsel. Men hun ordnede det selv. Hun sparkede uldtæppet ned i fodenden og åbnede posen med fødderne og lå i en stribet dragt og så på mig. Jeg tog kalechen tilbage, så hun kunne se himlen, men så blev hun vred. Så trak jeg den op igen.
Da jeg vågnede havde jeg en helt tydelig fornemmelse af hende inden i. Af hvem hun er. Hvordan hun er. Og så tænkte jeg, at det da også er typisk mig at lægge så meget mærke til, hvad hun har på og hvordan udstyret ser ud. Tss.
Ellers sker her ingenting. Ingen veer, ingen vandafgang, ingen slimprop, ingen tegnblødning. Muligvis en mindre hjerneblødning.
Men jeg tror maven er sunket. Det er som om den sidder længere nede, og der er blevet moslet godt igennem derinde de sidste to dage. Kan være alt den zoneterapi og alle de plukveer fremkaldt af ananas og tonicvand, som har fået babyen til at mase hovedet ned i stilling. I hvert fald gør det meget ondt i symfysen nu og i lysken i begge sider. Og jeg kan dårligt gå. Det kan naturligvis også skyldes, at jeg i tirsdags faktisk gik i sammenlagt 2,5 time, frem og tilbage mellem hjem, massage, hjem, zoneterapi og så hjem igen. Jeg ved nu, at det tager mig en halv time i gravidtempo at gå ned til damhussøen. Så når jeg ikke længere er gravid, vil det vel tage et kvarters tid? Og så yderligere 10 min. op til højre, til Rødovre Centeret. Bliver en god tur med barnevogn.
I dag skal jeg ikke lave noget. Hvis jeg kan, går jeg ned i kælderen og sætter en vask over. Og så har jeg en mega pakke fars, så jeg kan lave frikadeller til fryseren. Er godt at have til efter fødsel. Stoffer laver god mad, men frikadeller kan han ikke. Endnu. Og de er jo nemme at varme til Klara.
Jeg er ved at læse en bog, af Marie Darrieussecq, der hedder Baby. Den handler om dengang hun selv fik en baby. Hun er fransk og skriver ret specielt - måske har nogen læst hendes debut, Kvinden der blev til en gris? Den er god på den smalle måde. Det er den slags vi har svært ved at formidle i folkebiblioteket. Men gerne ville formidle mere, hvis I spørger mig. Nå. Men den her baby bog er god. Hun beskriver det meget præcist, hvordan det føles, og jo især hvor stor forandringen er når det er første gang. Lad mig bringe et par uddrag:
"Netop som vi ikke kan mere, begynder han at smile, for enden af en flere uger lang tunnel af mælk, gylp, tis og lort. Han smiler lige tidsnok til at forføre os, så vi beholder ham."
"De første to måneder var jeg kun halvt til stede i verden, hørte kun halvt efter når folk sagde noget til mig, så kun halvt på folk og havde svært ved at læse bøger. Halvdelen af min hjerne var opmærksom på ham: Havde han det for varmt, trak han vejret roligt, klynkede han? Det nyttede ikke noget at fortælle dem, jeg snakkede med om det, for de tog mig tilsyneladende ikke alvorligt: Jeg var bare et skabagtigt kvindemenneske eller en krukket forfatter. Det var som at være gal. Jeg var konstant i forbindelse med en anden verden, som et rumvæsen, der hele tiden modtager signaler fra sin planet gennem hovedet. Jeg var allestedsnærværende og over-følsom."
Den er skrevet sådan i uddragsform. Som om, det lige er de par linier hun har nået at kradse ned, mellem hver amning eller mellem hvert skrig. Det gør den nem og hurtig at læse. Ellers havde den næsten været for intens.
Dagens tilstand
Minuttets humør: nogenlunde.
Bedre end i går, i hvert fald. Måske hende zone-aku damen satte nogle nåle i mit punkt for ZEN? Under alle omstændigheder føles det bedre i dag. OG jeg har min tid til massage om nogle timer. Nårh ja, og den der ekstra tid til zone, hos en dame i Vanløse.
Måske hjælper det også at mærke jeres store engagement i min tilstand. Det er sødt af jer, som I gerne vil give mig dårlig mave :-)
Jeg har også sovet helt fantastisk. Hverken Klara eller jeg har været oppe og tisse i nat!
Og så hjalp det faktisk, på en obskur måde, at Suzy bragte astrologi på banen. Når nu vi var ude på et overdrev alligevel, så mente hun ligeså godt vi også kan tage det med i betragtning. Og her må jeg erklære mig enig. Intet overdrev uden astrologi.
For med det synspunkt i bagagen, så kan vi hævde, at det barn kommer præcis når det SKAL komme, for at blive netop det vidunderlige barn, det vil blive. Tænk, min mor gik 10 dage over med mig, og havde hun ikke gjort det, var jeg aldrig blevet sådan en herlig sankt hans aftens unge. Faktisk var jeg dårligt nok blevet krebs, og alle der kender mig, de VED bare at jeg ville slet slet ikke egne mig som tvilling. Jeg ville jo være et helt andet menneske så!
Og jeg gik 11 dage over med Klara, og havde jeg ikke gjort det, så var hun aldrig blevet sådan et skønt 070703 barn. Og selvom vandmænd er nogle herlige typer (min søster f.eks.), så er en stille, drømmende fisk nok bedre til Klara og jeg, der er krebse. Og en fisk bliver det først på den anden side af d. 18.2. Stakkels Kristoffer (atypisk skytte) - han får sin sag for, med alle de tudvorne kvindfolk (følsomme vandelementer) i husstanden.
"Generelt om Vandmanden
Frihed og uafhængighed er nøgleordene hos Vandmanden, ligesom venskaber og gruppeånd også er vigtig, men som Vandmand er man ikke én af flokken – man er én. Det viser de så på en lidt provokerende og oprørsk måde. Det kræver en del af omgivelserne at forstå, at de ikke prøver at være vrangvillige, men blot giver udtryk for deres selvstændighed.
De er fulde af ideer og tanker om fremtiden, ja nogle af dem er endda forud for deres tid, eller formår at præge samfundet i den tid de lever i. Vandmanden elsker pludselige forandringer og der sker altid noget uventet i deres nærvær. En Vandmand kan arbejde utrætteligt med opfindelser, og lader sig ikke stoppe af modstand.
Kærlighed
Vandmanden knytter stærke venskaber, der ikke må forveksles med forsøg på utroskab, de er en trofast partner, men behøver luft omkring sig. Forfør dem med lange diskussioner om politik og samfundsforhold. De siger sandheden, men kan være lidt klodsede på kærlighedens arena.
Generelt om Fisken
Fisken er en drømmer og kan derfor virke både hemmelighedsfuld og verdensfjern. Her er ingen ønske om at nå til tops på karrierestigen, eller interesse i en akademisk verden af ideer. Omgivelserne har tendens til at opfatte dem som en eneboer eller en fantast. Eventyrlysten er udpræget, om end disse eventyr ofte foregår inde i deres eget hoved.
Fisken er følsom og de kan se dybt ind i andre mennesker og er nysgerrige. De har ikke den bedste ordenssans, men til gengæld er dette jo et symbol på kreativitet og her er Fisken de andre tegn overlegen. De er utrolig kreative og kunstneriske, tiltrækkes ikke af almindelige jobs, men ønsker nærmest et kald eller en mission.
Kærlighed
Det intense følelsesliv giver også dybde i kærlighedslivet, hvor de er meget romantiske og sentimentale. Den seksuelle side af kærligheden er af stor betydning og han/hun er en god elsker. Du kan regne med at få et forhold fuld af overraskelser, både følelsesmæssigt og økonomisk."
Kilde: www.stjernesvar.dk
Hmm... måske er en vandmand alligevel bedre? Måske ville jeg som mor, blive ret utålmodig med min lille fisk, hvis den ikke vil have nogen karriere og ødsler med økonomien? Det kan vi krebse ikke lide.
"Generelt om Krebsen
Krebsen er følelsesmæssig letpåvirkelig, men også selvsikker og udholdende. De har stor medfølelse for andre og en stærk intuition, der findes ikke den hemmelighed, som en Krebs ikke kan afsløre, hvis de ønsker det. En typisk Krebs, bryder sig ikke om at diskutere deres eget privatliv, men elsker at høre om andres. Måske derfor føler folk instinktivt, at Krebs er de rette at komme til for at få gode råd, fordi en Krebs kan lide at tage sig af andre, dette gælder ikke mindst deres familie, som er det faste punkt for alle.
Erhvervsmæssigt støder man tit på en Krebs i omsorgsjob/socialt arbejde, eller de formår at bringe det moderlige islæt ind på arbejdspladsen.
Kærlighed
En Krebs kaster sig ikke om halsen på nogen, uden at granske partneren omhyggeligt, men til gengæld giver de heller ikke slip på et så velovervejet forhold. Enten holder de af at tage sig af partneren, eller de forventer en moderlig omsorg. En stærk lidenskab med venlighed og sympati."
Hahahaha citat "En typisk Krebs, bryder sig ikke om at diskutere deres eget privatliv" - nej, vi kan ikke lide at diskutere det - men vi har absolut ingen problemer what so ever, med at skrive om det på internettet! :-D
Så FØD dog ALLREADY!!!!
mmjaahh, okay, så noget har ændret sig, ikk? Jeg ved godt, jeg sagde, at jeg var tålmodig. Men det var dengang og nu er nu og i dag er alting anderledes.
Jeg er så utålmodig. Eller - det er ikke sådan at jeg har LYST til at føde her og nu. Shit, hvilken freak var man så? Sjældent man hører kvinder sige "årrh, jeg har bare så meget lyst til en fødsel - det er lige hvad jeg trænger til!" Udskift ordet fødsel med gin tonic, jo, så er det sandsynligt. Man kan sige, at min lyst mere drejer sig om det jeg IKKE har lyst til, og nu allerede frygter; at gå over tid.
Man kunne nemt lave en Blair Witch Project inspireret film om en kvinde der gik over tid. Ville være mest scary plot til dato. Sådan lidt håndholdt mobil-film om en kvinde på vanviddets rand, der rager rundt og har snydeveer og kaster op i håndvasken og ikke længere kan passe sine gravidbukser, endsige nå sine egne fødder. Og RÅWER af familien, skiftevis tuder og ler hysterisk. Hverdag for de fleste kvinder, vil nogen måske ondskabsfuldt påstå? Nå, men her i huset hedder det over-tids-angst.
Det er i virkeligheden alt sammen min jordemors skyld. Hun ved det ikke, men hun har forhøjet mit blodtryk og gjort mig (endnu mere) umulig at omgås. Og det får hun LØN for! Alt sammen bare fordi, hun i torsdags sagde, at den termin hun regner ud fra er den som først blev fastslået til den første scanning i uge 12. Og den hedder d. 19.2. Jeg bruger d. 15.2. Og jo, fire dage gør en forskel. Går man over tid, kan fire dage virke som fire år. Jeg VED det, for jeg gik 11 dage over med Klara og jeg kunne have snittet mine håndled til sidst, bare for at blive indlagt.
Det vil sige, at jeg fra hospitalets synspunkt ikke er over tid før efter d. 19. Og så venter de gerne 10 til 14 dage, før de overhovedet begynder at undersøge en, med henblik på evt. igangsætning. Kan I se, hvor det bærer hen ad??? Marts. Marts, venner! Principielt har jeg intet imod marts. Det er en fin fin måned. JEG skal bare føde i februar. Det var det, der var aftalen!!
Jeg kan slet ikke overskue at være gravid en hel måned mere. Lyder det ikke også sindssygt unaturligt at være gravid i 10. md.?? Alle ved det kun er 9 mdr. jo! Det er kontrakten. Vi udholder det her, og hygger os til tider med det, og så er det KUN 9 mdr. Løgnagtige, manipulerende Moder Natur!!!!
Så nu står den på ananas i kg. vis. Og så mange aftaler, hos så mange fødsels-modnings-specialiserede zoneterapeuter som overhovedet muligt (takket være de evigt søde læsere har jeg allerede fået 4 anbefalet!). Gerne en om dagen fra nu af og til der sker noget. Man anbefaler også sex, fordi der er noget i spermatoforerne som kan fremkalde veer, et hormon eller noget, men er I klar over hvor mange liter det drejer sig om, før det har en effekt?? Den del af planen er urealistisk på mere end en måde. Især på "hej, jeg er en strandet hval der ikke kan nå sine egne fødder"-måden. Meget få mænd tænder på sætningen "nu ligger jeg bare her, ikk? Og så ORDNER du det!! NU!!"
Så ananas. Fordi der også er et eller andet ve-provokerende stof i. Man skal dog nok spise anseelige mængder. Men jeg har jo også tiden for mig...
Navnet igen igen - nu med omfattende numerologi
Vi er nede på tre yndlingsnavne. Esther Sofie, Dagmar Sofie eller Agnes Sofie og så det der berømte næsten hemmelige efternavn jeg har.
Og nu må der skrappere midler på bordet, så jeg tyer til internettet og numerologien. Her er resultatet for navnene.
Esther Sofie (og efternavn)
You entered: Esther Sofie .......
There are 18 letters in your name.
Those 18 letters total to 95
There are 7 vowels and 11 consonants in your name.
What your first name means:
Persian Female Star. Refers to the planet venus. Also myrtle leaf. Also a variant of Ishtar, the Babylonian goddess of love. Famous bearer: Old Testament Ester, who became a 5th century Queen of Persia.
Hebrew Female Star.
Biblical Female Secret, hidden
Your number is: 5
The characteristics of #5 are: Expansiveness, visionary, adventure, the constructive use of freedom.
The expression or destiny for #5:
The number 5 Expression endows with the wonderful characteristic of multi-talents and versatility. You can do so many things well. The tone of the number 5 is constructive freedom, and in your drive to attain this freedom, you will likely be the master of adaptability and change. You are good at presenting ideas and knowing how to approach people to get what you want. Naturally, this gives you an edge in any sort of selling game and spells easy success when it comes to working with people in most jobs. Your popularity may lead you toward some form of entertainment or amusement. Whatever you do, you are clever, analytical, and a very quick thinker.
If there is too much of the 5 energy in your makeup, you may express some the negative attitudes of the number. Your restless and impatient attitude may keep you from staying with any project for too long. Sometimes you can be rather erratic and scatter yourself and your energies. You have a hard time keeping regular office hours and maintaining any sort of a routine. You tend to react strongly if you sense that your freedom of speech or action is being impaired or restricted in any way. As clever as you are, you may have a tendency to make the same mistakes over and over again because much of your response is glib reaction rather that thoughtful application. You are in a continuous state of flux brought by constantly changing interests.
Your Soul Urge number is: 7
A Soul Urge number of 7 means:
With a number 7 Soul Urge you are very fond of reading, and retreating to periods of being alone and away from the disruptions of the outer world. You like to dream and develop you idealistic understandings, to study and analyze, to gain knowledge and wisdom. You may be too laid back and withdrawn to really succeed in the business world, and you will be much more comfortable in circumstances that are tolerant of your reserve, your analytical approach, and your desire to use your mind rather than your physical being.
You are very timid around people that you don't know very well, so much so at times that casual conversation and social situations can be strained. You tend to repress your emotions to the extend that some people have a good bit of difficult understanding you. You tend to be very selective with friends and you don't easily adapt to new environments or to new people very quickly.
The negative traits of the 7 include becoming too much the introvert and isolated from others.
Your Inner Dream number is: 7
An Inner Dream number of 7 means:
You dream of having the opportunity to read, study, and shut yourself off from worldly distractions. You can see yourself as a teacher, mystic, or ecclesiastic, spending your life in the pursuit of knowledge and learning.
Dagmar Sofie (og efternavn)
You entered: Dagmar Sofie .......
There are 18 letters in your name.
Those 18 letters total to 91
There are 7 vowels and 11 consonants in your name.
What your first name means:
Teutonic Female Dane's joy.
Swedish Female Dane's joy.
German Female Famous or glorious day. Derived from a compound of two German words.
Danish Female Famous day. Derived from a compound of two German words. Also, glory of the Danes.
Your number is: 1
The characteristics of #1 are: Initiating action, pioneering, leading, independent, attaining, individual.
The expression or destiny for #1:
A number 1 Expression denotes the skilled executive with keen administrative capabilities. You must develop the capacity to be a fine leader, sales executive, or promoter. You have the tools to become an original person with a creative approach to problem solving, and a penchant for initiating action. Someone may have to follow behind you to handle the details, but you know how to get things going and make things happen. You have a good mind and the ability to use it for your advancement. Because of these factors, you have much potential for achievement and financial rewards. Frequently, this expression belongs to one running a business or striving to achieve a level of accomplishment on ones talents and efforts. You have little need for much supervision, preferring to act on your own with little restraint. You are both ambitious and determined. Self-confident and self-reliant must be yours, as you develop a strong unyielding will and the courage of your convictions.
Although you fear loneliness, you want to be left alone. You fear routine and being in a rut. You often jump the gun because you are afraid of being left behind.
The negative attributes of the 1 Expression are egotism and a self-centered approach to life. This is an aggressive number and if it is over-emphasized it is very hard to live with. You do not have to be overly aggressive to fulfill your destiny. The 1 has a natural instinct to dominate and to be the boss; adhering to the concept of being number One. Again, you do not have to dominate and destroy in order to lead and manage.
Your Soul Urge number is: 8
A Soul Urge number of 8 means:
With an 8 soul urge, you have a natural flair for big business and the challenges imposed by the commercial world. Power, status and success are very important to you. You have strong urges to supervise, organize and lead. Material desires are also very pronounced. You have good executive abilities, and with these, confidence, energy and ambition.
Your mind is analytical and judgment sound; you're a good judge of material values and also human character. Self-controlled, you rarely let emotions cloud judgment. You are somewhat of an organizer at heart, and you like to keep those beneath you organized and on a proper track. This is a personality that wants to lead, not follow. You want to be known for your planning ability and solid judgment.
The negative aspects of the 8 soul urge are the often dominating and exacting attitude. You may have a tendency to be very rigid, sometimes stubborn.
Your Inner Dream number is: 11
An Inner Dream number of 11 means:
You dream of casting the light of illumination; of being the true idealist. You secretly believe there is more to life than we can know or prove, and you would like to be provider of the 'word' from on high.
Agnes Sofie (og efternavn)
You entered: Agnes Sofie .......
There are 17 letters in your name.
Those 17 letters total to 84
There are 7 vowels and 10 consonants in your name.
What your first name means:
Greek Female Poor, poor, or chaste. St. Agnes was a 3rd century Christian martyr whose January 21st feast day is described in Keats' poem 'The Eve of St Agnes'. Agnes was popular until the Reformation, then revived in the 19th century.
Your number is: 3
The characteristics of #3 are: Expression, verbalization, socialization, the arts, the joy of living.
The expression or destiny for #3:
An Expression of 3 produces a quest for destiny with words along a variety of lines that may include writing, speaking, singing, acting or teaching; our entertainers, writers, litigators, teachers, salesmen, and composers. You also have the destiny to sell yourself or sell just about any product that comes along. You are imaginative in your presentation, and you may have creative talents in the arts, although these are more likely to be latent. You are an optimistic person that seems ever enthusiastic about life and living. You are friendly, loving and social, and people like you because you are charming and such a good conversationalist. Your ability to communicate may often inspire others. It is your role in life to inspire and motivate; to raise the spirits of those around you.
The negative side of number 3 Expression is superficiality. You may tend to scatter your forces and simply be too easygoing. It is advisable for the negative 3 to avoid dwelling on trivial matters, especially gossip.
Your Soul Urge number is: 3
A Soul Urge number of 3 means:
With the Soul Urge number 3 your desire in life is personal expression, and generally enjoying life to its fullest. You want to participate in an active social life and enjoy a large circle of friends. You want to be in the limelight, expressing your artistic or intellectual talents. Word skills may be your thing; speaking, writing, acting, singing. In a positive sense, the 3 energy is friendly, outgoing and always very social.
You have a decidedly upbeat attitude that is rarely discouraged; a good mental and emotional balance.
The 3 Soul Urge gives intuitive insight, thus, very high creative and inspirational tendencies. The truly outstanding trait shown by the 3 Soul Urge is that of self-expression, regardless of the field of endeavor.
On the negative side, you may at times become too easygoing and too optimistic, tending to scatter forces and accomplish very little. Often, the excessive 3 energy produces non-stop talkers. Everyone has faults, but the 3 soul urge doesn't appreciate having these pointed out.
Your Inner Dream number is: 9
An Inner Dream number of 9 means:
You dream of being creative, intellectual, and universal; the selfless humanitarian. You understand the needy and what to help them. You would love to be a person people count on for support and advice.
Hmmm, hvilken unge vil man så helst have????
