Sidste jordemor besøg?
Har måske/forhåbentlig været til sidste jordemor besøg. Og nu står det i overskriften, så dem der ikke gider læse om det, de kan jo bare lade være.
SF mål var 33 cm, og bebs skønnes at veje 3100. Den står stadig fint med hovedet nede, men ikke fast. Jeg behøver dog ikke lægge mig på gulvet, hvis vandet går i Netto. Min jdm siger, at man ved mere nu om dage og at risikoen for at navlesnoren glider ned og sætter sig fast er meget lille, når barnet står med hovedet nedad. Det er mere hvis den står med numsen nedad.
Blodtryk og babys hjertelyd er også fint. Alt er i det hele taget bare fint fint. Jeg sidder sådan lidt og tænker så det knager, for at finde på noget at sige og noget at spørge om, når hun spørger om der er noget. Der er ikke noget. Alt er fint. Det er en nem graviditet.
Faktisk snakkede stoffer og jeg om, i går aftes, at vi godt kunne forestille os at få flere børn. Men at det er meget afhængigt at økonomi. Og plads. Vi synes bare, vi har så nemt ved det, og jeg er så ukompliceret gravid og vi laver jo sådan nogle helt utroligt pragtfulde børn... men altså - spørg mig igen om en måned, når jeg formodentlig har født, og så skal jeg sikkert ikke have flere nogensinde!
Jeg forsøger at holde fast i, at jeg ikke er utålmodig endnu. Men det bliver sværere og sværere. Utålmodigheden sniger sig ind på mig. I morgen er jeg 38+0, efter den sidste scannings beregnede termin, som er d. 15.2.. Jeg har også en termin der hedder d. 18.2. fra lægen, og en der hedder 19.2. fra den allerførste scanning. Desværre er det den sidste, som jdm går frem efter, så hvis jeg skulle gå over tid, så er der 4 dage ekstra der, før de vil gøre noget for mig. Men jeg tror hun forstod at jeg er bange for det med ovetid, og når vi ses næste gang d. 14.2. så vil hun give mig en dato til forundersøgelse med henblik på igangsætning, som ligger lidt tidligere end ellers ud fra den terminsdato.
Det er den slags der bekymrer mig. At man har en fint barn inde i maven og så går man over tid, og så sætter moderkagen ud eller noget og pludselig er den død. Faktisk, hver gang jeg har købt noget til baby, så tænker jeg, at nu får vi se om det kommer i brug. Tænk at man kan gå rundt hele tiden og være så bekymret og bare vænne sig til det, og egentlig ikke freake særlig meget ud.
Der var svar fra lægen i dag og Klara har ikke blærebetændelse. Men hvis hun får feber igen i slutningen af feb., uden at være snottet og hoste samtidig, så må vi ringe.
I morgen skal Klara til tandlægen, til det halvårlige tjek af de der kindtænder der er født uden lidt af emaljen. De ser fine ud fra mit synspunkt, så jeg håber ikke der er noget med dem. En dag falder de jo ud, og så kommer de blivende tænder, som sandsynligvis er helt fine og normale.
Efter tandlægen tager vi på cafe og mødes med nogle tykke damer, der skal føde i februar. Klara glæder sig rigtig meget, for en af dem har allerede født og har en bitte lille baby med, som Klara gerne vil sidde ved siden af. Hun har også allerede planlagt, hvilket tøj hun gerne vil have på. Mors pige.
Tude tv online
Hvis der er andre end mig, som sidder og keder sig og ellers er interesseret i graviditeter og fødsler - så kan vil jeg lige gøre opmærksom på noget fint norsk tv.
Jeg sidder pt selv og tuder mig igennem denne dokumentar serie om Jordemødrene
http://www1.nrk.no/nett-tv/klipp/285193
I´ve got the whole world
ikke i min hånd, men helt sikkert i min mave. Ja, jeg har slugt hele jorden, okay? Det var mig, der gjorde det. Rundstyk, det løb sq af sporet...
Er 37+2 i dag, og kan i teorien føde hvert øjeblik det skal være. I praktisk går der nok 3-5 uger endnu. Suk. Hvis bare den ville falde ned, synke ned, så en kunne trække vejret lidt nemmere.
Okay, den ser overdrevet stor ud her. Er altså også taget i frøperspektiv, med det der Photo Booth, der er i min mac. Det er meget nærbillede.
Til sammenligning, så det sådan her ud for 4,5 år siden, da Klara lå derinde. Det er faktisk samme størrelse, samme tidspunkt i graviditeten og samme mave-form. Her ser man den bare i en mere oprejst position. Og så er det på amager og en helt anden årstid. Men der er intet der kan få mig op af sofaen lige nu, bare for at tage billeder.
Det nye køkken
Så er der lige hurtigt nogle billeder, inden jeg skal ud af døren. Klara og jeg skal på nationalmuseert med min søster og lege indianere eller noget... Klara er rask igen, men er under mistanke for måske at have tilbagevendende blærebetændelse. Vi får svar på torsdag.
Men her er altså det nye køkken. Der var en, som spurgte til de der lamper pga farven, og jeg kan ikke huske hvad de hedder, men de er ligesom dem man havde i sin barndom i 80´erne. Tror de hedder Ball. Eller var det en sweatshirt. Sweatshirt... sikke et ord. Godt man ikke går i noget der hedder sådan, længere.
Nå, men her kan man se lamperne. Voksdugen på klapbordet ser bare hvid ud, men den er altså meget svagt lyseblå med hvide prikker.
Her ser man den anden side af køkkenet, den med GULDfliserne.
Overskabet er et vi har sat op. Jeg har altid ønsket mig sådan et, og så fandt min veninde et ude ved hendes kolonihave, som naboerne havde sat ud til storskrald. Det var brunt, men ham den anden har malet det. Han har malet alt det, som er malet i det her køkken. Og sat det op. Er han ikke dygtig??
Her ser man guld tættere på.
Og her er den bedste arbejdsplads, med alt inden for rækkevidde, lys og udsigt og ahhhh
Hylderne i siderne, er nogle min far havde liggende i sit omfattende lager af ting der måske en gang kan bruges til et eller andet. Det kunne de så. De er rigtig fine.
Alle elementerne er skuffer. Dybe skuffer, med vildt meget plads i, og sådan en smart lukke-funktion, så man skubber bare til dem, og så lukker de selv, uden at smække.
Vi elsker det køkken. Så hvis du ikke kan lide det, så ti stille, okay? Det behøver jeg jo ikke vide noget om. VI elsker det. Og det er blevet et rum man opholder sig i nu, med klapbord og skamler og siddepladser og hygge. Lige os.
Mænd med garn
Min kæreste glemmer nogen gange at gå til frisøren. Det resulterer altid i skæg og ballade.
Som f.eks. dengang vi skulle til en af mine gamle venners bryllup, og aftenen før går det op for ham, at garnet er helt uterligt. Jeg får så æren af at give det en tur med maskinen, hvilket resulterer i en firkant i nakken på ham, der er ca. 2x2 cm og med væsentligt kortere hår end resten af hovedet.
Eller alle de gange, hvor nakkehåret kommer ud af kontrol, og jeg begynder at omtale ham offentligt som Billy Ray Cyrus...
Men denne gang er det helt Utroligt. Incredible, faktisk. Han ligner simpelthen Incrediboy, især hvis man lige giver ham en ordentlig rusker med begge hænder gennem garnet på ham. Så ser han fuldstændig sådan her ud. Bortset fra det onde smil. Og halvmasken. Og de verdensomvæltende planer...
Og så er det ellers MIG der skal til frisøren i morgen. Det er sidste punkt på to-do listen inden fødsel. Og så er jeg klar.
Så er det officielt!
Jeg skal aldrig aldrig aldrig have kat igen!
Jeg slap af med de to gamle elskepotter, som bare var for irriterende (men elskede). Og jeg troede egentlig lidt, at de jo var ekstra sære og havde mange dårlige vaner.
Og den her kat, som vi passer for mormor og morfar er på mange måder meget nemmere og sødere.
Men alligevel er det nu, i løbet af kun 5 dage lykkedes den at gøre sig selv og hele sin pelsklædte, egocentriske race så upopulær, at jeg godt kan sige det lige ud; aldrig vil jeg have kat igen.
Den har smadret Klaras magiske lysende engle-kugle.
Den har væsset kløer i min sofa - og efter år med en smadret sofa, var jeg ellers virkelig glad for at have en, som ikke hang i laser. Slut med den fornøjelse.
Den har ædt en af mine orkideer - som naturligvis skulle lige til at blomstre.
Den har fællet sine klamme ufjernelige hår på alt mit sorte tøj. Og efter 1,5 år uden kat var jeg først lige begyndt overhovedet at købe sort tøj igen.
Den har lavet sig en rede i bunden af mit skab og trukket min havgrønne Thelin cardigan med sig ned og puttet i den!!!
Den har leget vilde lege med min georg jensen damask plaid. Helligbrøde. Og løse tråde i ellers vildt lækker plaid.
Den har kanøflet det nye gulvtæppe, som jeg havde købt til babyhjørnet. Også løse tråde dér.
Hvis den ikke snart gør sig lidt nyttig, eller i det mindste usynlig, så kommer den til at tilbringe de sidste 3 dage her på matriklen inde i sin transportkasse.
Shop til du skammer dig...
... eller til dit bækken siger nej? Fysisk smerte er ofte en langt bedre stopklods end lidt tilfældig købers skamfuldhed. Men nu er jeg altså færdig. Det lover jeg, i hvert fald i denne uge...
Men altså, Anna flytter til Bornholm med familien. Så vi skulle jo lige mødes, og vi skulle da have lidt sushi sammen - måske for sidste gang?
Og så kom jeg da forbi lidt butikker. Og der er jo udsalg og den slags, ikke? Nå. Men så her er, hvad det endte med.
Først var vi i Superlove. Og det var Annas skyld, fordi hun skulle bytte nogle støvler. Og så havde de tilfældigvis en cardigan på udsalg, som jeg har kigget på længe. Den her, men bare i blå. Og den er elastisk nok til at gravidmaven godt kan være i den!
Så kom jeg forbi Kaiku, hvor der også er udsalg. Her fandt jeg en sort t-shirt fra Thelin, som jeg ikke kan finde noget billede af. Men den minder meget om den her kjole, den er så bare kortere. Og sort. Og igen - den går både med og uden mave.
Så var jeg et smut i Casalinga, hvor de også har udsalg, og der endte det med to små kopper til de piger der snart er to af. Og nogle nye greb til den gamle kommode i stuen, som skal males og shines op. Den har faktisk kun to greb tilbage, ud af seks. Jeg købte to i rød, to i lilla og to i grøn.
Så var jeg i Grønlykke.com og købe noget voksdug til det nye klapbord i køkkenet. Det har nemlig vist sig, at vi sidder der hele tiden. Og at malingen ikke rigtig kan holde til det. Sær maling. Og da vi købte den, sagde vi altså, at det skulle være til et bord i et køkken, så det burde være den rigtige slags. Den har været tør i en md nu, men hvis man stiller en kop, så kommer der et ring-mærke. Så nu dækker vi det bare til. Det blev den her dug, som passer i farven til køkkenlamperne.
Nårh ja, og så kom jeg forbi Karusella i Jorcks Passage, hvor der sørme også var udsalg. Og her fandt jeg det baby sengetøj fra Katvig, som jeg længe har haft et godt øje til, til halv pris! Det er det her, som hedder Valley Print.
De havde også de lilla strikbukser fra Katvig, sat ned til halv pris. De er så lækre, at man ville ønske de lavede dem i voksen str.
Købte jeg mere? Ja, man både håber det og frygter det lidt, ikke? Jeg tror det ikke... så har jeg i hvert fald allerede glemt det igen.
Men dagen før det, købte jeg en autostol til baby, også på udsalg, hos Babysam. Leje af en, alt inkl., løb op i 650 kr. Og lige ved siden af stod en helt ny og bedre model, som jeg kunne eje for 999. Og tænk, så stod jeg dér og tænkte, at vi jo nok alligevel skal have nr. 3 en dag! SÅ har de hormoner da vist også taget overhånd. Nogen stop mig, før det kammer over. Men jeg købte altså den Rømer baby safe plus, og den ser sådan her ud, men har bare en lysere farve, fra sidste års kollektion:
Nå. Men sådan gik den uge så. Og i dag var jeg også på cafe med nogle andre damer med meget store maver, som skal føde i feb. Det var rigtig hyggeligt, og jeg må sige, at jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til underholdning og sociale aktiviteter under den her barsel. Der skal nok blive spist noget chokoladekage og gjort nogle indkøbscentre usikre, med den omfattende Morfia.
KATastrofe!
Uha uha, der er sket en katastrofe herhjemme.
Vi passer mormor og morfars kat, fordi de er på ferie længe. Kitty er ellers voldsomt populær ved Klara, men den er også skyld i en del følelsesmæssige udbrud.
Først fordi den ikke ville kæle med hende. Hyl og gråd og tænders gnidsel - MOooooar, vil du ikke nok lære mig at kæle med katten?? Jo jo, det ville jeg og det gjorde jeg og de blev fine venner.
Men så skulle katten lige spille fandango inde bag Klaras mørklægnings rullegardin, mens vi var på badeværelset og børste tænder. Bang, krash, kliiiir lød det så... og Klara græd med det samme! Det var min engel, min lyskugle, min magiske englekugle - hun vidste det bare, og jeg vidste det. Sådan er vi. Vi ved ting. Og det var det.
Hold da op, hun var helt utrøstelig. Endnu et punkt, hvor hun minder lidt for meget om sin mor. Jeg hader også når nogen af mine ting går i stykker. Hun hulkede og jamrede. "Jammen jeg havde liiiiige fååået den, den var helt ny og den var så smuuuuuuuuk" osv.
Vi ringede straks til farmor, som var den glade giver, men hun tog ikke sin telefon. Vi må prøve igen i morgen og opspore forhandleren af magiske, lysende englekugler.
Jeg har fundet et billede af den på nettet, men det er ikke et sted, hvor man kan købe den - man kan byde på den, og den slags gider jeg ikke bruge tid på. Men så kan I se, hvordan den ser ud, og hvis nogen ved hvor man kan købe en, så kan I redde en 4 årig dramaqueens liv!
Det er sådan en med LED lys i, som skifter farve når man tænder for den.
Jeg frygtede først at det ville ødelægge forholdet mellem Klara og katten for evigt, men hun bebrejdede den slet ikke. Den gjorde det ikke med vilje, hulkede hun. Og nu sover de begge nok så sødt - i min seng.
Det der med alder...
Alder er en meget sær størrelse. Om en uge fylder min søster 28, og ganske som jeg har haft det til alle hendes fødselsdage de sidste 10 år, så er jeg sådan lidt skeptisk. Kan det nu virkelig passe? ER det ikke i virkeligheden mig, der er 18, 22, 25, og nu 28?? Hvordan kan hun tilsyneladende indhente mig og blive ældre, når jeg nu IKKE føler mig spor ældre.
Og da jeg lagde min datter i seng her til aften, ville hun have at jeg skulle læse i stedet for far, som ellers plejer. Men jeg er så dårlig til det, sagde jeg til hende. Jeg er så doven, jeg gider kun læse EN sølle historie. Mor, sagde hun, og lagde sine små fedtede hænder på mine kinder - "du er jo den voksne. Du bestemmer over de små børn. Hvis du kun vil læse en historie, så gør du det! Se selv - jeg er meget mindre end dig!"
Mindre, ja. Men tilsyneladende også klogere?
Og nu sidder jeg og ser det der P3 Guld. Og ALLE er yngre end mig. Eller ser sådan ud.Alle de der Alphabeat, Dúne, Figurines, Oh no ono osv. Hvad er de? 12? Hvordan kan de havde en karriere og være kendte, i den alder? Og hvorfor har de pakket 80´erne ud igen? Og hvor gammel føler jeg mig lige, når jeg overhovedet tænker de her tanker?
Glæder mig til Tina Dickow kommer på. Hun er da et normalt menneske. På en normal alder. Med tekster man kan relatere til. Her henne på plejehjemmet.
Nye jagtmarker
Da jeg først ventede Klara blev jeg virkelig begejstret over, at opdage en sideeffekt jeg ikke havde set komme. Når man er glad for at shoppe og nyder at finde de bedste ting, til den bedste pris (og med bedste ting mener jeg her de ting, som JEG synes er bedst), så åbner sådan et barn op for et helt nyt shopping-segment.
Nogen finder det stressende at skulle vælge den rette barnevogn, seng, autostol osv. osv. - der er jo en million anskaffelser til første barn. Men jeg syntes, det var pragtfuldt. Og tænk, pludselig var der ingen der løftede et øjenbryn over mit forbrug af kontanter, for barnet SKULLE jo have de der ting. Og tøj - mand, sådan en baby har bare brug for så meget tøj! De skider jo lystigt igennem 3-4 sæt om dagen i perioder, så det er både undertøj, bukser, bluser, overtøj, små bitte futter osv man skal have. Og folk billiger det! De nikker og samtykker og ingen synes man er afsporet! Hell, de fleste kommer endda selv anstigende med ting til det barn. Og når man finder udsalgs-kup synes alle man er sååå genial.
Helt i modsætning til, hvis man finder et udsalgskup til sig selv. Så er der altid en eller anden lyseslukker, der skal stille spørgsmål til, om man nu virkelig også har brug for den. Måske man skulle begynde at skide igennem? Nej, så alligevel ikke...
Nå. Men nu har jeg jo kigget på pusletaske i måneder. Hvor mange, tror I? 4-5 mdr? Ja, det er nok meget rigtigt. Tasker er vigtige. De skal passe til en, og især en pusletaske, for den har man med sig hver eneste dag i mindst et år, og selv når barslen slutter bruger barnet jo ble nogle år endnu. Og man skal på cafe med den taske, og i mødregruppe med den taske, og køre i busser og s-tog og metro, og gå på gaden, op og ned, frem og tilbage i timevis hver eneste dag. Den taske bliver ens liv. Ens bedste ven. Og det er altid når man ikke har indholdet opdateret, at man har en 1.grads lorte-ulykke. Så står man der, og lugter og må låne sig frem eller panik-handle.
Men nu har jeg valgt. Og det blev altså den fra Room Seven, med robotten på. Også selv om jeg ikke kunne finde den på udsalg (jo et sted, takket være læser-link, men det var kun 10 procent, og de blev halvt ædt op af porto). Og efter at have kigget på den så længe på nettet, gik det op for mig, at jeg var nødt til at have den i hånden før køb. For at være sikker.
Så i lørdags forbarmede ham den anden sig over mig, og løsrev sig fra sine søm og sin hammer og sit guld-flise projekt (som PS bliver sindssygt flot! Vi bliver kendt som "dem med guldfliserne") og kørte mig til Hellerup og butikken Gyngehesten, som er et magisk univers. Bare det at træde ind af døren, er en fornøjelse hver eneste gang. Syntes Klara også... hun var ikke til at få med ud igen.
Tasken var så helt perfekt herude i virkeligheden. Så den kom med hjem. Og lørdag aften var den så med til middag hos Caro (sammen med Maya og Kat) og alle beundrede den behørigt. Havde jeg lidt brug for, eftersom stoffers mest beundrende kommentar var "den er sørme stor". Mænd, tss!! Kat og Caro havde babyerne med, eller de er så knap 1,5 år gamle efterhånden, men i vores Klub er de jo babyerne. De var enddog meget begejstrede for min taske. Hjalp venligt med at rive alt fyld-papir i små stykker, og putte det op i og ud af tasken i et væk. Babyer er noget af det allerbedste publikum man kan få. De er altid med på den værste. De kan begejstres over en tom toiletrulle jo.
Yes. Men nu er det så lykkedes mig at skrive et helt indlæg om en pusletaske - og I ved jo egentlig godt, at I skal være glade for det kun blev til det ene.
I dag har jeg mit sidste lægebesøg, så derfor må jeg være i 35. uge (muligvis er jeg 34+2), men jeg troede egentlig at jeg var 33+5 - så hvor den uge der i mellem er blevet af, det aner jeg ikke. Måske var det jule-ugen? Who cares anyway, den baby kommer når den kommer. Og DET skal vi nok opdage, om vi så har talt alle uger med eller ej...
Youtube revival
Nu er jeg ikke den der har sat flest youtube klip ind på min blog. Faktisk ingen, før i det forrige indlæg. Men det betyder ikke, at jeg ikke har lært at more mig med den. Og jeg nyder ofte andre folks sjove klip - f.eks. dengang singleton viste det der med dem der dansede dansen fra Dirty dancing til deres bryllup. Eller den der som alle havde en gang, med de der bøfler der giver en flok løver tæv i afrika. Alle elsker den slags.
Og hvad med den her? Den er sød - og man ser næsten aldrig REM more sig. Michael er altid så alvorlig, übercool, men meget alvorlig.
Eller denne her?
Og så er vi helt vilde med den her! Så smuk, så godt. Og så i 1971.
Ny yndlings sang
De spillede lidt af den her i slutningen af det der x-factor, og så blev jeg mindet om den. Den er vildt god. Den hedder Mad World og originalen er med Tears for fears. Men jeg kan bedst lide den her version, med Gary Jules
All around me are familiar faces
Worn out places, worn out faces
Bright and early for their daily races
Going nowhere, going nowhere
And their tears are filling up their glasses
No expression, no expression
Hide my head I want to drown my sorrow
No tomorrow, no tomorrow
And I find it kind of funny
I find it kind of sad
The dreams in which I'm dying
Are the best I've ever had
I find it hard to tell you
'Cos I find it hard to take
When people run in circles
It's a very, very
Mad World
Children waiting for the day they feel good
Happy Birthday, Happy Birthday
Made to feel the way that every child should
Sit and listen, sit and listen
Went to school and I was very nervous
No one knew me, no one knew me
Hello teacher tell me what's my lesson
Look right through me, look right through me
And I find it kind of funny
I find it kind of sad
The dreams in which I'm dying
Are the best I've ever had
I find it hard to tell you
'Cos I find it hard to take
When people run in circles
It's a very, very
Mad World
X-factoren...
Okay, jeg havde ellers sagt, at jeg ikke ville se det der x-faktor.
Men nu sidder jeg her og ser hende der den 80 årige der jodler og danser... hold da kæft, mand, hvor er hun modig.
Mr. News og Dr. Effektiv
Så drømte jeg så i nat, at jeg blev bedste venner med Steen Bostrup. Det er sært nok i sig selv, men at han også er død, synes jeg gør det lidt spooky. Jeg kan ikke regne ud, om der er en dybere mening med det? Jeg savner korrekt sprog i min hverdag? Jeg mangler nyheder - Mr. News? Eller - aaaaarrrggghhh - det ER en dreng jeg venter, og nu er det Steen Bostrup der skal genfødes????
I drømmen var jeg på biblioteket, og alle troede jeg var på arbejde, men det var jeg jo ikke, for jeg var på barsel, og jeg gad bare ikke svare på alle deres spørgsmål. Så pludselig var Steen der, og han var bare så venlig. Vi talte sammen om alt muligt og connectede virkelig. Soulmates! Jeg var så nødt til at gå fra ham, fordi jeg skulle til fest, men det havde han stor forståelse for, for sådan var det også i hans ungdom. Senere kom han lige forbi og mødte mine forældre, og det hele var bare så harmonisk og roligt og trygt, at jeg næsten savnede ham, da jeg vågnede. Steen var bare min bedste ven nogensinde!
Ellers er det hyggeligt og lidt sært at sidde herhjemme alene nu. Da jeg gik på ferie i december var Klara jo meget hjemme, og så var det helligdage og stoffer var også hjemme. Nu er det hverdag igen, og de er for længst taget af sted, og jeg sidder her og er rigtigt på barsel. Helt alene. Og det regner.
Men man skulle da være et skarn, om man ikke kunne få det bedste ud af en md. med god tid og fred og ro. Jeg har således allerede sorteret lidt mere babytøj, og besluttet hvad der manglede, og så også liiiige fundet lidt lækkert på nettet, på udsalg. På Filabel og på HouseOfKids. Se lige, fra økologiske Serendipity og til halv pris:
Jeg kan bedst lide de der dragter til et lille barn, fordi de ikke skiller på midten. Jeg får gåsehud, når jeg er ude, og ser et lille barn på armene af nogen, og så når de løfter det på den måde, så skiller det på midten og den lille bitte mave og ryg må fryse! Uden at forældrene altid opdager det. Jeg er sådan en nazi-mor, der konstant stopper undertrøjer ned i bukser, og trækker strømper op og bukser ned. Ingen bar hud er tilladt på mine børn. Ud over hænder og ansigt, forstås.
Jeg er også meget begejstret for den her dragt fra Norlie, men den er lidt dyr, selv nedsat... tænker lige over det nogle minutter endnu...aj, for den er også kun på udsalg i str. 3-6 mdr. og større, og så bliver det for varmt til den, fordi der også er noget uld i. Hm. Men hvis nogen finder den i str. 0-3 mdr. på udsalg, så sig lige til!
Ellers er der bare sket så meget med mit hjem. Først og fremmest er der sket det, at ham den anden er holdt op med at ryge. I 2 mdr. nu. Jeg er lykkelig for det, af utroligt mange grunde. Han bliver sundere og lever forhåbentlig længere. Han stinker ikke mere. Hans hud er meget pænere. Han sparer en formue. Han udskiller ikke giftige partikler i nærheden af mine børn. Han er nemmere at kysse.
Og så har det også forårsaget, at han er blevet SÅ effektiv. Han kan simpelthen ikke sidde stille. Der skal hele tiden laves noget. Lamper bliver hængt op, ledninger bliver fastgjort til vægge, hylder er malet og sat op i køkkenet, klapbord er malet og skal snart sættes op. Guldfliser bliver malet på fredag, når Klara og jeg ikke er hjemme. Vi skal til Sverige på en overnatning og se min mosters nye sommerhus. (Som ps er en vildt god ide! Kun 1,5 times kørsel fra Kbh.) Hvis han bliver ved med at have det sådan her, så er der snart ikke flere ting han kan male eller hænge op. Og SÅ kan man få ham til at vaske gulve og trapper og vinduer! Yay!
Men det smitter også, med den effektivitet, og så begynder jeg at flytte om og lave babyhjørne og smide ting ud og sortere og rydde op osv. Indtil jeg får plukveer og ligger mig ned. Jeg synes, jeg får rigtig mange plukveer efterhånden. Flere end da jeg ventede Klara, men det er måske meget normalt 2. gang. Man er jo lidt mere slidt og man har også mere at lave med et barn i forvejen. Og nu er der kun 6 uger til termin. Kan I fatte at det er gået så stærkt? Det er jo lige om lidt!! Kan reelt sidde med skrigeunge i armene og tårer i øjnene hver dag snart! Hurra for mig!
