Pluk. Ve.
Kan hænde man skal til at drosle lidt ned. De sidste to uger har jeg haft usædvanlige arrangementer hver eneste dag, både fagligt og personligt, og nu synes jeg, jeg begynder at få plukveer.
Bare denne uge f.eks. Mandag, kursus. Tirsdag, Randers hele dagen til BØFA bestyrelsesmøde - 7 af timerne i tog. Onsdag - Fri - ahhh og massage! Torsdag - afsluttende Læselyst konference inde i den sorte diamant, med samt tre ministre og forhåbentlig en hel masse pindemadder!!!! Fredag - lang dag på arbejde og så hjem og have en Inder til aftensmad. Altså vi skal ikke spise en Inder, men vi skal bespise en.
Min gamle email ven, Vinay, er i Danmark på business trip. Og kan lige presse en middag ind. Jeg har ikke set ham siden 2001, da jeg var i Mumbai til hans bryllup (sammen med 800 andre gæster, bare den nærmeste familie) og iført sari, bindi og friske jasminer blev et stort hit i det indiske. Endelig en kultur der værdsætter en lav, bleg, buttet kvinde!
Det bliver skægt at se ham igen. Og han har aldrig mødt Klara. Eller Kristoffer for den sags skyld.
Nå. Men det var bare det. Jeg håber, der bliver noget at berette i morgen fra den konference. Og jeg håber, at det bliver sidste gang det er lige de ministre jeg skal høre på, rent fagligt. Især Brian og Bertel. Suk.
Mand i byen
Okay, så sidder man her og blogger stille og roligt en fredag aften, mens pigebarnet ser Disney sjov og ham den anden er taget til noget fredagsbar på sin gamle skole.
Så ringer telefonen. Og det er min knapt 31 årige kæreste, som egentlig bare vil fortælle mig, at han står på Nørreport. Nå?
Jo, fordi han sad i metroen og så kom der "sådan en sær mand" og satte sig ved siden af ham, og så var han nødt til at stå af.
Hør lige! Snart 31 årig mand, med lang videregående uddannelse, gammel hiphopper med barsk attitude - skræmt ud af metro af "sær mand". Som satte sig ved siden af ham og begyndte at snakke og kun havde et øje og lignede en alkoholiker.
Og så ringer han hjem, bare for at fortælle mig det?
Og så siger folk, at vi gravide er hysteriske?? Prøv mænd, venner!
Weekend aktiviteter og øko støvler
Den her weekend er bare pakket. Først skal jeg sove længe, mens mand og barn cykler til bageren - ja, hun cykler selv nu. Er jo bare stille villavej med støttehjul. Så skal vi æde croissanter, og så skal stoffer ud med bilen og hjælpe en veninde med at flytte nogen ting. Og så skal vi besøge nogen venner inde i byen. Søndag skal jeg mødes for første gang med de andre februar maver fra min online babyklub. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg elsker at møde nye mennesker, og hvis der er noget man får brug for som gravid og barslende kvinde, så er det netværk. Ellers går man ned.
Men hvis jeg ikke skulle alt det her, så havde jeg taget imod Mettes tilbud om fribilletter til den her messe ude i Ballerup, hvor det handler om sundhed og livsstil, og hvor Mette bl.a. udstiller og sælger sine bæredygtigt producerede produkter. Og det er ikke bare tasker længere. Nej - nu er det også støvler! Og til foråret bliver det sko!! Og jeg har set de sko - og jeg skal have nogen af de sko! Det er helt sikkert. Men der er desværre ingen billeder at vise endnu. Jeg så dem, da jeg besøgte hendes showrrom og hentede min nye taske, som ser ca. sådan her ud (ikke helt, men skindet er det samme) Min er bare ikke så flad i det.
Det er sådan noget springbuk skind, og den er rigtig lækker og vinteragtig. Og så kan den bruges til en masse sjov. F.eks. sidste weekend, hvor jeg havde den med til Fyn. Jeg fik virkelig skræmt livet af min gamle far, fordi han hele tiden så den ud af øjenkrogen, og troede det var deres kat som konstant sneg sig efter ham. haha. Mænd. Tss.
Nå, men hvis jeg nu kunne tage til den messe og sige hej til Mette og se hendes nye støvler, så havde jeg i hvert fald skullet prøve de her:
Om dem skriver Mette: Støvlen med snøre er lavet af uld, hamp og filt og er også økologisk. Kommer i mørke grå (næsten sort), lysegrå og grøn. De er også super varme. 799,- koster de. (Og hun lover mig, at de også passer os med de gode lægge...) Firmaet som de kommer fra hedder Patagonia og har iværksat initiativet "1% for the planet", hvor en procent af vores overskud hvert år doneres til miljøbevarende organisationer. Siden starten i 1986 er det blevet til mere end 18 millioner dollars med et formål - Begyndelsen på et bedre miljø.
Ellers har hun f.eks. de her, "Den fede sort gummistøvle er lavet af firmaet Lofu (italiensk design) og råmaterialet EVA (Ethylen Vinyl Acetat) (oversat til små granulater) som bliver opvarmet og derfor udvider sig og fylder 'formen' det vil sige der er ingen samlinger, syninger eller limninger. Støvlen vejer under 100 g. - den fås også i lillaprint (desværre intet billede!) pris 499,-
De er da lidt seje, synes jeg. Gad godt se dem med det lilla print. Og gad faktisk også godt se dem i børnestørrelse, hvis man lavede det. Kunne da være smart, uden samlinger osv. Så kunne de da holde til nogen vandpytter!
Luftforandring
Kan vi ikke godt gøre det anderledes denne gang? Uden at blive alt for politisk, så vil jeg virkelig indtrængende bede om, at vi stemmer noget andet end sidst denne gang. Eller, jeg vil personligt stemme det samme, men forhåbentlig bliver vi lidt flere på den vogn denne gang. Jeg kan ikke klare mere udsultning af den offentlige sektor - hverken som mor eller offentlig ansat. Og jeg kan slet ikke holde til mere uanstændighed overfor de svageste i samfundet. Statsborgere eller ej.
På det lidt mere mikropersonlige plan, kunne jeg også godt bruge lidt luftforandring. Klara har været hjemme med feber hele ugen nu, og i starten var det hyggeligt. Måske fordi hun var så febersvag at hun bare lå. Og sov en del. Nu er hun lige præcis frisk nok til at hun vil alt muligt, som jeg så hele tiden må sige nej til. Nej, vi kan ikke tage i Zoo, du har feber. Nej, vi kan ikke tage til mormor og morfar eller Sara eller Cecilie i Paris. Du har feber. Nej, vi kan ikke tage i amagercenteret, nej vi tager heller ikke i BR. Du har feber. Ja, lad os da se en dvd film mere.
I går kom hun dog lidt ud, fordi jeg havde en tid til mit uge 24 tjek hos lægen. Alt var fint. Min læge er ikke sådan den hysterisk grundige type, men vi hørte da hjertelyd og hun mærkede på livmoderens størrelse, som er helt fin. Mit blodtryk er, imod forventning pga af hysteri og kolerisk temperament, helt normalt. Jeg spurgte faktisk til, om de har en anden skala de måler efter, for gravide, fordi vi er så hormornelle. Men så fniste hun bare. Tss.
Ligesom til min misdannelsesscanning, hvor jeg spurgte scannerdamen, om hun kunne se på fosteret om den havde en falsk tvilling i nakken. Det tog hun heller ikke alvorligt. Er virkelig ikke til at få et ordentligt svar på noget som helst, indenfor det der sundhedssystem. Og det er præcis derfor vi skal have en ny regering! Så de offentligt ansatte igen får tid til at svare på den almindelige borgers utrolig mange, utroligt tåbelige spørgsmål!
Svanens død i syv akter.
Normalt siger jeg til Klara, om hun ikke godt gider slappe lidt af. Men ret ofte tænker jeg så inden i mig selv samtidig, om det egentlig ikke var MIG der burde slappe lidt af?
Og jeg kan så oplyse om, at det ikke hjælper stort på det, at min krop nu er sprængfyldt med de der østrogen-sataner. I dag er jeg f.eks. nærmest kolerisk. I morges ville hun have kakaomælk, det kunne hun ikke få, hun kunne få mælk, men det ville hun ikke have alligevel. Så ville hun have en banan, som hun fik, og så ville hun ikke have den alligevel, da hun havde spist halvdelen og smurt resten ud på sine fingre, mens vi sad i bilen. Og hendes far havde taget alle hendes huer og vanter med i sin jakkelomme til arbejde. Hvilket så ikke kommer hendes ører og stivfrosne minifingre til gode i børnehaven.
Til sidst havde jeg bare lyst til at skrige og bide i rattet og jeg ved virkelig ikke hvem af dem, jeg er mest træt af. Overvejer om de ikke burde tage alene til Fyn i weekenden og hente den nye stationcar (ja, vi har byttet bilen ud) og så kunne jeg være alene hjemme og sove og læse og æde og sove. Og eventuelt få styr på mit temperament.
Men det kan ikke lade sig gøre. At få styr på det altså. Sad også netop i frokoststuen på arbejde og læste avisen, som jeg altid gør. Men det er slut med det nu, for det er jo tydeligt at ALLE andre mennesker i hele verden er komplet åndssvage, og helt klart kun er ude på at ødelægge alting for mig. De vil ødelægge verden, og hvad er der så tilbage? Hvordan kan man sætte børn i sådan en verden? Folk der lyver og slås og skaber sig og ikke opfører sig ordentligt. Universet burde ansætte et korps af gravide, til at rejse rundt og skrige statsledere og andre bøller ind i hovedet; "så slapper du kraftstejleme af med de bomber og de der løgne!!!!" Gravide kan være utroligt skræmmende.
Da jeg ventede Klara havde jeg det på samme måde, og det resulterede i, at jeg konsekvent ikke så tv-avis i over 2 år. Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud. Al den elendighed og al den ulykke. Det eneste jeg læste i de første år med Klara var chick lit. Og børnebøger. "Jeppes potte" er svær at hidse sig op over. Selv om han har en meget fræk hund, der tisser på gulvet.
Og så undrer det mig, hvordan jordemødre og læger egentlig nogen sinde kan måle blodtryk på gravide? Vil det ikke være permanent højere end "normalen" når vi nu render rundt og er så koleriske og opfører svanens død i syv akter over hver eneste forhindring vi møder på vores vej? Eller har man en anden "normal" skala, som man måler gravid-blodtryk efter? En hvor der er lagt lidt til?
Og det andet sære er, at man ikke engang kan sige, at hysteriet så er normalen. For i morgen er alting anderledes. I morgen er det ikke sikkert, at jeg kommer til at tude hele vejen i bilen til arbejde, blot fordi jeg hører den nye cd med Tina Dickow. Især denne her, Open wide;
"Come and take my hand
It’s been so long
Since tender words last fell
From our hard tongues
Tell me, tell me now
Where we go wrong
Tell me there’s a way if we press on
And keep our arms open wide
Don’t say no to anyone
But keep our hearts safe inside
Don’t let go to anyone
And raise above the chaos of love
Come and hold my hand
You look confused
You give your best
And end up feeling used
Tell me why you struggle like you do
To draw the line between the world and you
Just keep your arms open wide
Don’t say no to anyone
But keep your heart safe inside
Don’t let go to anyone
And keep your heart safe from harm
Safe and warm in your hand
And raise above the trials of love
Come and take my hand
It’s been so long
Since tender words last fell
From our hard tongues
We’ll keep our arms open wide
Don’t say no to anyone
But keep our hearts safe inside
Don’t let go to anyone
Yeah, keep our arms open wide
Don’t say no to anyone
But keep our blood safe inside
Not on show for anyone
And raise above the chaos of love
Of love "
Og især tuder jeg til den, fordi jeg hører den her linie "And keep your heart safe from harm Safe and warm in your hand", i andet omkvæde, som "And keep your CHILD safe from harm, Safe and warm in your hand"
Og det kan jeg bare slet ikke holde til. Når man lige har afleveret hende, og hun græd og sagde "jeg vil bare ha´dig mor, hele tiden, kun dig mor!". Og ens andet barn, det inde i maven, er så bange for ens koleriske temperament, at det slet ikke tør sparke resten af dagen. Undskyld, ufødte barn. Spark bare. Spark mig, jeg fortjener det.
Velkommen på forsiden
Nå, nu hvor Marie alligevel har outed mig i kommentarerne, så kan jeg lige så godt selv skrive det. Jeg er blevet interviewet til Bt. Først denne her hjemmeside, men på søndag kommer det også i det der tillæg Kun for Kvinder, som de åbenbart har.
Jeg havde ellers mine betænkeligheder. Især efter Singletons historie med lysavisen og Rådhuspladsen og citater helt ude af kontekst. Men på den anden side, så var der i hvert fald den forskel, at jeg ikke var beruset under mit interview, og at min blog ikke handler om at knalde (selv om nogen gange ville jeg ønske, der blev knaldet nogle flere tallerkener på Betty Blue måden. Bare for kolorittens skyld). Men egentlig er jeg heller ikke sikker på, om der overhovedet er tale om samme avis? Jeg er bibliotekar for christ sake. Jeg læser ikke de medier.
Men artiklen er ok, og så må vi se på søndag, hvor meget den forkortede udgave kan ødelægge. Forhåbentlig ingenting. Journalisten var i hvert fald et venligt menneske, og hun spiste slet ingen af mine chokoladekiks, så jeg kunne få dem alle sammen selv efter at hun var cyklet videre.
Ellers har jeg sovet nogle timer på arbejde i dag, sovet i bilen på vej hjem og sovet med hovedet i spaghettien under aftensmaden. Og så kom min kjole fra Polkaprikken.dk. Tænk at man skulle opleve den dag, hvor den str. man skal have er en small. Fra nu af køber jeg udelukkende tøj fra Drappa Dot, og så er jeg en str. small. Alletiders.
Fridag
I går havde Klara og jeg fridag sammen. Det var rigtig hyggeligt, selv om jeg godt nok hurtigt bliver træt nu.
Faktisk havde jeg tænkt mig, at vi skulle tage i Magasin og købe en Reima tec flyverdragt, og så kunne hun være med i nogen af deres efterårs aktiviteter. De har en tegnekonkunrrence i anledning af den nye Barbie film, Prinsessen på Øen, og det havde lige været Klara. Men det blev jeg sådan set træt af, allerede inden vi overhovedet var kommet ud af døren. Magasin - efterårsferie - ikke vejr til udendørs ophold = dårlig kombination! Der ville have været en milliard mennesker.
I stedet handlede vi lokalt hos Børnekompagniet og fandt en lækker lilla dragt fra wheat. Næsten lige så let i kvaliteten som reimas.
Klara, den gamle shopaholiker, fik tiltusket sig en ny bluse fra Molo, med kaniner på. Som hun dog så ud, da hun bedende forsøgte at få damen i butikken til at give hende kanin-nederdelen også... som om det var den dame der skulle afgøre den sag, og ikke mor, og i endnu højere grad mors pengepung. Men damen var meget loyal mod mor, da jeg sagde at vi jo har tusinde nederdele, men at Klara gerne måtte få blusen. Så sagde damen pludselig til Klara, at nederdelen ikke fandtes i Klaras størrelse. Rart nok, ikke at blive presset af dem begge to.
Bagefter tog vi om og legede med Iris. Dvs Klara legede, og jeg lå på Mayas sofa og flød, mens Maya ordnede sit hus og snakkede. Elsker at have så afslappede venner. Især fordi da vi endelig nåede om til dem, havde jeg fået nærmest en lang plukve af at balancere Klara, cykel og kæmpe pose med indkøb. I regnvejr.
I dag møder jeg lidt senere på arbejde, så jeg kan nå på posthuset og hente min pakke. Det er den der kjole, som var for stor. Håber den passer i en mindre str.
Åh, hvor er jeg træt. Jeg synes, jeg har været træt siden maj nu. Var det ikke meningen, at man skulle have de her tre mdr. i midten, hvor man ligesom var smukkere end nogen sinde før, havde energi og overskud og nærmest følte sig som sig selv?? Jeg synes bare jeg er træt. Måske er det fordi man er ældre, har et barn i forvejen og er i dårligere form? Jeg glæder mig virkelig meget til december og til min barsel. Selv om jeg godt ved, at december bliver travl og at jeg ikke når halvdelen af alt den hygge jeg forestiller mig (primært fordi jeg er for doven), så slipper jeg i det mindste for den dårlige samvittighed over at tage på arbejde, og så sidde dér og sove.
Hvad med...
Agnete? Agnes? Agnete Sofie, Agnes Sofie?
Eller Laura? Signe? Fiona?
Klara insisterer nu pludselig på Dagmar.
Rosemarie. Rose Marie. Rose Sofie. Rosa Sofie?
Anna Sofie? Esther Sofie... Esther.
Ja, I må leve med det. Enten laver jeg dét her nu, eller også kværner jeg en hel rulle chokoladekiks. Så må I selv om det. Jeg æder dem, jeg sværger!
Er kommet til at købe noget baby Serendipity tøj over nettet, men det var altså sat meget ned. Jeg fik det sidste. Serendipity er økologisk og meget lækkert.
Er også kommet til at købe en kjole til mig selv, fra Drappa Dot, på Polkaprikken.dk. Den var for stor, så nu har jeg returneret den og får en i en mindre str. Den er ellers lækker. Strik, blommefarvet. Slå om funktion.
Lækker, ikke? Kom også til at købe et af de her hårspænder... Så nu tror jeg også bare jeg slukker maggie og sætter mig hen i sofaen og ser romantisk komedie og æder chokokiks. Er jo til fare for mig selv og mit dankort. Damn U internet!!
Det var det luftkastel...
Det er altså lidt åndssvagt. Her har man glædet sig til en ny bog i mdr´s vis, virkelig virkelig længe, og så får man den og så er den oplevelse slut på 3 dage. Øv. Og det følgende bør ikke læses, hvis man intet vil vide om bogen, før man selv læser den. Stieg Larsson, Luftkastellet der blev sprængt.
Den var rigtig god. Jeg kunne især godt lide, at den starter præcis hvor 2´eren sluttede, lige på og hårdt med noget action. Det er jo også bibliotekarernes nye slogan - mere action, mindre knold. Så vidt jeg har hørt.
Men noget som jeg synes var både positivt, men også lidt ærgerligt ved den bog, er at jeg ikke var i tvivl om, hvordan den ville ende. I de to første var der virkelig mange passager, hvor jeg troede at hovedpersonerne skulle dø og at den her sadistiske idiot ville de da aldrig slippe fra med alle lemmerne i behold. Sådan havde jeg det slet ikke med nr. tre. Den var på en måde mindre nervepirrende, men også så meget mere tilfredsstillende, fordi der blev hævnet det, der skulle hævnes.
Og nu er det sådan helt, ai øv, hvad skal jeg så læse nu? Mens jeg venter på den sidste Harry Potter, der kommer d. 10.11.
Og scanningen afslører....
Det blev... ja, hvad mon det blev? Vil vi virkelig gerne vide det? Skal vi vente med at fortælle det??
Nej, vi skal da ej! Det blev en PIGE. Eller bliver, hedder det vel nok. Meget livlig og meget travlt derinde, men umiskendeligt en pige. Jeg sidder her med close-up billeder af skamlæber og hele pivtøjet, så der er ikke noget at være i tvivl om.
Er vi glade for det så? Ja ja, det er vi da. Kristoffer og Klara har hele tiden helst villet have en pige mere. Sådan er de. Jeg? Hmm, ja, jeg havde jo egentlig overbevist mig selv om, at det nok var en dreng. Og jeg var også nået dertil, hvor jeg egentlig syntes det kunne være lidt sjovt med en af hver.
Men jo, klart jeg er glad for en pige. Sikke en masse sødt og lækkert tøj vi nu kan genbruge, og dejligt for Klara at hun får den lillesøster hun har snakket om i årevis nu. Og så må vi bare gå efter en dreng næste gang. Aii, næste gang??? Det sagde jeg bare ikke!
Har vi sat os fast på et navn så? Nej ikke rigtigt. Der er mange gode pigenavne, og det er svært at vælge når man ikke kender ungen. Men jeg tror vi ender med en Esther Sofie A. Måske.
Jeg fik ikke købt den ammepude i Edgar. 800 kr. mand! Jeg gik helt i stå og blev ubeslutsom og i tvivl og alt muligt. Jeg må give det tid. Men jeg fik købt en lille bitte hvid hue i øko uld, med et fint kantebånd. Og en lilla stribet dragt med katte på. Men faktisk bør jeg jo ikke købe mere, for vi har så meget i kælderen. Vil snart ned og sortere og se, hvad der kan genbruges til et vinterbarn. De har jo ikke samme alder og størrelse på samme årstid, så det er ikke det hele der kan bruges igen.
Nu skal jeg bare slappe af resten af dagen. Understellet er godt nok ikke, hvad det har været, efter sådan en tur på cykel, gå-ben og med metro. Ondt i halebenet, øm i lænden og så strammer det i maven. Må hellere bare sidde her, med den nye Stieg Larsson, som PS er ret spændende. Nårh ja, og måske kan man netshoppe lidt. Bare en lille smule...
Fordel nr. 328
Det er utroligt mange fordele ved at være gravid for anden gang. Ud over, at man ikke sidder og frygter at blive en dårlig mor - fordi det ved man nu, at man er - hahahahahaha - ej, selvfølgelig er man ikke det... men altså, ud over det, så kender jeg denne gang andre folk med børn.
Det gjorde jeg ikke første gang. Jeg var 26, mand. Folk synes jo, det var helt hen i vejret at være gravid i den alder, og så med en hiphopper man kun havde kendt i 4 mdr. Tsk tsk. Jeg kendte en pige, som havde en datter på et år. Men de boede på Fyn. Heldigvis fik jeg så samlet mig en stor omgangskreds af gravide og mødre - hovedsageligt via nettet faktisk, og i dag har jeg så rigtig mange veninder med børn.
Nogen af dem er dem fra nettet, andre er kommet til på arbejde eller gennem Klaras venner i vuggestue og børnehave. Sådan et barn giver virkelig en, en kæmpe berøringsflade - og der er altid noget at snakke om, også med helt fremmede.
Nå, men så denne gang kender jeg folk, og de har ældre børn og de vil gerne låne mig ting. Og jeg ved også nok til, at jeg kun låner lækre og/eller dyre ting. Ikke sække fulde af overgylpet H og M tøj. Således har jeg pt. lånt en lift af Caroline, en baby autostol af Maya, en super lækker uld/fleece køredragt af Anna, en ældre barnevogn som udelukkende skal bruges til middagslure i haven af Anna og en baby alarm af Trine. Det er da lige flere tusinde kroner, jeg har sparet der. For det var ting vi ikke havde fra tiden med Klara. Vi havde jo helt andre behov med hende, på 4. sal og midt om sommeren, end vi får med et villa-barn midt om vinteren.
Og så kan jeg jo bruge det jeg sparer på økologisk og bæredygtigt produceret babytøj og på den der ammepude inde fra Edgar.
Nårh ja, og gæt lige hvem der stod nr. 1 i bibliotekets kø til den nye Stieg Larsson, Luftkastellet der sprængtes? Det gjorde jeg da. Så gæt lige, hvem der går i seng kl. 20 med en god bog i aften? Yessir!
Hvad skal barnet hedde - pigenavne
Okay, så lød startskuddet for den første runde med pigenavne. Som den opmærksomme læser måske fornemmer, har jeg allerede sporet mig ret godt ind på, hvilken retning af navne jeg bryder mig om.
Andre forslag er stadig mere end velkomne. Det var til stor inspiration mht drengenavnene, og f.eks. Viggo var et brugergivent forslag som vi er blevet meget glade for herhjemme. Vi nåede op på 500 stemmer på drengenavne, og de 43 gik til Viggo Baloo - lad os se, om det bliver en vinder...
Men hvis jeres pigenavne forslag skal have en realistisk chance, så hold jer indenfor den tone jeg nu ligesom har angivet. Ulla og Åse har f.eks. ikke en chance. Ej heller Heidi eller Stephanie.
Engang, kort efter Klaras fødsel, foreslog kristoffer, at hvis vi en dag fik en pige mere, kunne hun jo hedde Tessa. Ja, svarede jeg, hvis hun var en schæfer og vi boede i Ishøj. No offence ishøj-beboere eller schæfere. Men det er bare ikke et pigenavn jeg kan bruge i lige min lille familie. Tror også han muligvis var påvirket af søvnmangel og hyletoner i ørerne - i hvert fald trak han ret hurtigt forslaget tilbage.
Nå, men god fornøjelse og god weekend.
Farvel sang
Så tager jeg hjem. Og i mens vi venter på pigenavne afstemingen, så synes jeg vi skal VOLDhøre den her sang, ovre hos Dorte. Er der nogen, som ved hvad de hedder?
Den sang har jo været indspillet i så mange udgaver efterhånden. Elsker Tina Dickow og Steffens Brandts på dansk, men også Jeff Buckleys.
Hør selv - Hos Dorte.
Halleluja!
Scannings billeder
Ved godt, at de for almindelige ugravide bare ligner en evnesvag nisse i havsnød, eller sne på skærmen, men her kommer de lige. Billeder først fra nakkefolds scanningen i uge 13, og neden under dem, fra misdannelses scanningen i uge 19. Så kan I jo selv se, om I kan finde en tap eller ej, inden på onsdag. Personligt kan jeg ikke se andet end ribben, rygrad (hvilket jo også altid er rart at have) og kæmpehoved. Så dér slægter junior jo i hvert fald sin mor på, for mit hoved har altid været 80 kg. stort.
Ja, taaa daaa. Eller noget. Og skal vi SÅ ikke snart til at have en pigenavne afstemning? Det tror jeg nok vi skal. Jeg har selv to meget stærke kandidater, men folk må gerne foreslå ting i kommentarerne. Det må gerne være et dobbeltnavn, men uden bindestreg, og det skal passe til efternavn med A og en storesøster der hedder Klara Marie.
Bla bla blaaaa
Hvor er det belastende altid at skulle finde på en overskrift. Det er faktisk næsten det værste ved at have en blog.
I dag har Klara holdt fri sammen med mig, og vi tog til tjek ved ørerlægen. Der var heldigvis ikke spor af hverken væske eller undertryk, så Klara gik fri for denne gang og vi skal først tjekkes til januar igen. Og det var total fedt at sige - bare giv mig en hvilken som helst tid - for til januar er jeg på barsel!
Derefter købte vi fødselsdagsgave til kusine Marie, der fylder 2 år på fredag. Og Klara fik plaget sig til et nyt spil, med figurerne fra Shrek. Det er faktisk meget sjovt. Det er sådan en form for 3D huskespil. Man har de små figurer, der kan deles over i halve, og så står de under nogle kopper, og så skal man løfte to kopper ad gangen og huske hvor de andre halvdele af figurerne så er. Ligesom med et almindelig huskespil. Klara husker ret godt. Hun har vundet hver gang indtil nu... måske har jeg allerede ammehjerne?
Jeg kom altså også til at købe noget til babyen. Lige pludselig kan man jo få babytøj i sorte farver - det kunne man altså ikke da Klara var spæd. Dengang var katvig striberne den store revolution. Men nu er der også babytøj i sort og hvid, og jeg kunne simpelthen ikke stå for det her lille sæt i blød velour fra Ej sikke lej. Sådan en lille nuttet str. 56.
Man kan også få det i andre farver, men det er faktisk enormt fint i sort/hvid og så passer det jo til alle baby´er når man nu ikke kender kønnet endnu. Og man kan jo altid kombinere med en body i en kønsangivende farve, hvis man gerne vil det.
Apropos køn, så har jeg bestilt tid til en scanning privat på næste onsdag. Med garanti for svar - ellers får man en ny tid gratis. Og de har endnu aldrig vurderet forkert, siger deres statestik. OG man får en dvd med hjem, så man kan se sin scanning igen og igen. Det er da lidt sjovt. Især når ingen nu har tid til at gå med mig. Men jeg skal mødes med én derinde, som også skal scannes. Hun er fra juli 2003 terminen på netdoktor, ligesom mig, og har altså en unge på Klaras alder også. OG så får hun nr. 2 til februar ligesom mig. Så vi laver en scannings ekskursion. Og bagefter, når jeg kender kønnet, så må jeg gå i Creme de la creme a la Edgar , og så må jeg give mig selv lov til at købe EN lillebitte dyr dyr ting. Yes! Og måske sådan en småblomstret ammepude også... stoffer har lovet at deltage i forbrugsfesten denne gang, fordi nu er han jo ikke længere på SU, som sidst. Hvor jeg havde fuldtidsarbejde og var den der tjente pengene. Nu er det jo omvendt.
Vi var til fest sidste fredag, og det var ret sjovt. Eller, altså, bortset fra at jeg var parat til min skønhedssøvn allerede kl 21, og derfor sneg mig bort og lagde mig på værtindens seng og sov... og blev vækket nogle timer senere ved, at alle var fulde og nogen var oppe og toppes. En eller anden idiot kunne ikke forstå, at en pige ikke fandt det morsomt, at han blev ved med at tage på hendes bryster. Så ville hun slå ham. Men i stedet væltede hendes mand ham ned i et sofabord. Så stod jeg op. Og dansede lidt. Ret kort tid efter ringede nogen efter en taxa til idioten. Men så var min søster pludselig væk, og også en unavngiven mand fra selskabet... og så sendte jeg stoffer ud i regnen for at lede efter dem, og han kom tilbage og råbte "my eyes, my eyes - the burning, the burning!" fordi han havde set meget mere, end han havde brug for. Så en anden gang går jeg selv ud og leder efter hende.
Lørdag havde underboen 60 års fødselsdag og åbent hus. Med en hel masse englændere og noget amerikansk mad, der smagte helt sært efter danske smagsløg. Men det var rigtig hyggeligt. Søndag var vi sammen med rytmikfraktionen. Det var perfekt som altid.
I aften skal vi spise hos min søster og hun laver sin egen sushi. Dét er da spændende!
