Livet i Camp Gravid
Camp Gravid er min dobbeltsengs nye navn. Kl. er 20.18, mit barn er netop lagt til ro og jeg befinder mig allerede i min Camp. Jeg kunne leve mit liv her, hvis jeg fik lov.
Jeg kunne jo snildt arbejde hjemmefra. Et webcam og et chatpogram, og så kunne jeg rådgive lånerne her fra min seng. Og en telefon og min online opkobling til arbejdspladsens systemer, og så kunne jeg lave resten herfra også. Booke teatre, skrive mails, planlægge og arrangere og give folk besked. No problemo.
Det eneste jeg reelt mangler i mit soveværelse er 1) et tv med dvd og mange flere kanaler end vi reelt har. Men det er min intention, at når jeg går på barsel vil jeg have den mellem kabelpakke, i stedet for den lille. Jeg skal kunne se serier, når jeg sidder og marathon ammer de første 2-4 mdr. indtil det stabilisrerer sig. Og 2) et køleskab, en cola automat, måske en kok? Og en masse kasse-ordninger med direkte levering af madvarer. Hvorfor er der ikke nogen der bringer sushi ud til fornuftige priser? Og 3) en eller anden form for kompetent mandfolk, der kan massere, stable puder, skifte sengetøj og den slags. På fuld tid. Gad vide om man kan få en med løntilskud fra kommunen? Gør ikke noget hvis han er udlænding, for vi skal ikke tale særlig meget sammen.
Jeg mærker lidt mere rumsteren fra Den 8. Passager derinde, men endnu ingen direkte spark som andre kan mærke. Kun den der udefinerbare og meget svært forklarlige følelse af, at der er nogen inden i min mave... og vedkommende bevæger sig. Faktisk lidt en klammo følelse.
På onsdag har jeg planlagt den store forkælelsesfridag. Jeg starter med massage, og så skal jeg ind til byen og mødes med Anna på hendes tegnestue og evt. have sushi til frokost. Vi overvejer at kalde det et forretningsmøde og snakke om min børnebog som hun skal illustrere og så kan hun jo trække sushien fra i skat! Måske? Og bagefter skal vi kigge lidt på butikker. Jeg kunne tænke mig endelig at nå forbi både Mette:s Afrika og Kaiku. Klara skal jeg ikke hente, for hun skal for første gang med en veninde hjem! Er jeg lidt nervøs for. Holder andre børns forældre nu også deres - og i dette tilfælde også mit - barn i hånden, når de går ude ved den store vej? Kan de forstå når hun skal tisse, eller kommer hun til at gøre det i bukserne? Vil de stoppe hende med sodavand og slik? Hun drikker ikke sodavand selv om jeg gør. Faktisk har jeg hørt fra andre der har passet hende, at hvis de har budt hende, har hun sagt nej tak, det må jeg ikke få. Total mors pige!
Og se lige, hvor god hun er blevet til at tegne! Det her forestiller hende selv først, så Oldemor i midten og så Mormor. Tjek lige Oldes dæmon-øjenbryn! Og perma-krøller! Spot-on! Forsøgte at overtale hende til at færdiggøre arm-delen, men hun insisterede på, at tre arme var rigeligt. Man kan ikke argumentere med en 4 årig om den slags.
Sære erkendelser
Har haft en rigtig god weekend. Virkelig dejlig. Godt vejr, ingen stress, god mad og godt selskab.
Ved ikke om det er hormoner, eller hvad dælen der foregår med mig, men jeg havde to sære erkendelser i løbet af weekenden. Den første dæmrede for mig, da vi sol kørte over bispebuen, for at komme ind til Nansensgade og besøge nogle venner lørdag eftermiddag. Stoffer satte et eller andet musik på, kan ikke huske hvad de hedder, men kombinationen af bilen i fart, solen, musikken, destinationen, whatever - gjorde at jeg tænkte "jammen jeg vil jo bo i København altid! ALTID! Det er jo en pragtfuld by, og vi har alt hvad vi har brug for lige her!"
Den næste erkendelse kom lidt senere, i dag søndag. Pludselig ville jeg faktisk GERNE have en dreng??! Det giver ingen mening overhovedet og jeg kan slet ikke begrunde eller forklare det, men pludselig blev jeg helt trist ved tanken om IKKE at få en dreng. Bizart.
Senere gik vi tur ude ved Ejby mose og vestforbrændingen, og så på svaner og søsnegle og besteg et bjerg og samlede kastanjer. Og stoffer sagde, han synes vi skal lave noget i den stil hver eneste søndag. Minder jeg ham om på næste søndag, når det stormer og regner, og jeg forøvrigt har en aftale med rytmikafraktionen og han forøvrigt skal blive hjemme og vente på elektrikeren. Fordi nu har vi jo ikke haft nogen ovn i flere uger. Går bare ikke om efteråret, når man bør lave steg og ovnbagte rodfrugter og den slags lækkerier.
Nå, men jeg er begyndt at se det der Forbrydelsen. Bedre sent end aldrig, og man skal jo vide, hvad de går og laver inde på det der rådhus (var det forøvrigt ikke sejt med alle vores forældreprotester i sidste uge? Så nu skal vi pludselig ikke spare på det umulige i børnehaven længere. Vores børnehave skulle have sparet hvad der svarede til at slukke for strømmen i 9 mdr.! Alene til næste år.) Ja, men altså, nu skal jeg se tv. Wauw. Hej hej.
MD scanning - opdateret
Åh, om halvanden time skal jeg scannes. Jeg er meget nervøs. Veksler mellem helt sikkert at kunne mærke den lille rumstere, for 10 min. efter at være overbevist om at den er død. Hvis jeg ikke bliver skør i hovedet af den her graviditet, så ved jeg ikke, hvad der skulle kunne gøre det.
Jeg er så spændt på om den er i orden. Og om de kan se kønnet. Svigermor har ringet, hun kan heller ikke vente. Og min søster, hvis tå er blå og hævet, halter herud for at tage med. Alle er så forventningsfulde. Alt det ansvar man bærer på.
Jeg har ikke engang lyst til at tage ind til Kaiku og prøve den der kjole. Kan slet ikke samle mig om noget og er begyndt at læse Harry Potter bøgerne forfra. Christ. Jeg skal nok opdatere i eftermiddag.
Opdatering:
Nå, det tog så rigtig lang tid. Faktisk var vi derude i 2 og en halv time, og det var kun den første halve time, der var ventetid. De scannede mig i 2 timer! Bøllefrøet ville bare overhovedet ikke ligge stille, så der var flere ting de ikke rigtig kunne se og derfor var i tvivl om. Også ting man ikke må være i tvivl om, f.eks. noget med et trekantssnit i hjertet - hvilket jeg erkender godt kan være svært at se på noget der kun er en centimeter stort - og hvorvidt min moderkage lå nede foran udgangen. Så nu ved jeg, hvorfor de kalder det en GENNEMscanning. 4 personer måtte scanne mig, før de var sikre. FIRE forskellige. Til sidst kom der sådan en rigtig erfaren rotte, og hun var ikke spor i tvivl om hvor den moderkage begyndte og hvor den stoppede og hun kunne sagtens se det der trekantssnit i hjertet. Så det var meget beroligende endelig at være sikker. Hverken hjertefejl eller kejsersnit er liiige mig...
Det var ret sjovt at se den flygte fra dem. En meget livlig lille en. Hver gang de fandt den med scanneren, så så man bare røv og ben og så var den svømmet væk igen. 14 cm baby, med en centimeter hjerte.
De kunne dog ikke se kønnet. Den lå jo aldrig stille, og de prøvede endda virkelig at kigge efter det. Men vi så heller ingen tap, så selv om de sagde, at den nok bare er for ung til at man kan se det endnu... såååå kunne det måske godt være en pige? Ingen ved det, men I kan godt regne med at jeg er den der om nogen uger vil bruge 800 kr. på at finde ud af det.
Mors dygtige pige
Så her den anden nat, bliver jeg vækket lidt over 2 af min yndige førstefødte. Hun ligger i sin seng og bræger, og jeg bræger lidt tilbage, i et forfængeligt håb om, at hun en dag lærer bare at stå ud af sin seng selv, og komme ind til mig, i stedet for at ligge og råwe og forlange at blive hentet. Det har som tingene er pt. meget lange udsigter.
Nå, men jeg omrokerer hele mit halvvågne korpus, vikler mig ud af dobbeltdyne og ekstra puder mellem knæ og bag ryggen, og går ind til hende. På vej tilbage til min seng, kommer hun så lige på toilettet og i mens hun sidder der, bliver jeg sendt ud efter et glas vand til hende. Hun er færdig da jeg kommer tilbage, får sit vand ude i gangen, og trisser derefter ind i smørhullet, mens min graviditetsbelastede blære også lige skal have sin tur på tønden.
Så sidder man dér, kold om tæerne og meget træt, og opdager at ens yndige barn har brugt resten af toiletpapiret for næsen af en. Jeg kalder på hende, og beder hende komme tilbage og hente en ny rulle ude i skabet i gangen. Kan hun godt - har hun gjort mange gange før. Men hvad får man, andet end et uforskammet svar? "Det kan jeg ikke moaar, jeg er traaaat"!
No shit, sherlock?? Det er jeg da også, svarer jeg. Kom nu og hjælp din mor! Men hvad gør det kloge barn? Jo, hun skubber til sin koma-sovende far og siger "faaar, hent noget mere toiletpair" - og hvad gør han? Manden Der Aldrig Vågner? Manden Man Kan Sparke Og Skubbe På Gulvet Uden At Han Åbner Et Øje? Jamen han vågner da, af sin datters spæde røst, og vakler halvsovende ud i gangen, hen efter toiletpair, ud til mig med det og ind i seng igen. Og da jeg et par sekunder senere kommer ind til sengen, fylder de to det hele, med deres arme ud til alle sider og deres allerede tunge vejrtrækning. De er ikke spor kede af det, de to!
Og så er hun begyndt at snakke en del med babyen i maven. De konspirerer allerede, så vi andre ikke får et ben til jorden. I morges fortalte mit ufødte barn således sin kommende storesøster, at det gerne vil have spaghetti med kødsovs til aftensmad. Aha, ser man det. Javel!
Og Klara kunne også berette, at babyen har fortalt hende, at piger - de sparker inde i maven! Og drenge, de ligger stille. Godt så. Så blev vi så meget klogere.
Thelin hos Kaiku
Har været ret meget på nettet i dag - mest for at tjekke hvordan det går med navne afstemningen. Og det går ikke dårligt, det må man sige. Tusind tak for alle de gode forslag - keep ´em coming. Jeg har aftalt med ham den anden involverede i det her joint venture baby-projekt, at når han kan afse fem minutter af sin kostbare tid, så går han ind og ser på afstemningen og så laver vi en NY afstemning og denne gang med en mere seriøs liste, der også indeholder de navne han kan lide.
Kan bare mærke, at jeg ender med at blive den første danske blogger, hvis læsere afgør navnet på kommende baby. Sygt eller sejt? Who cares?
Nå, men mens jeg sidder og trykker opdatér på afstemningen, så har jeg også lige haft tid til at finde en ny rigtig fed netbutik. Det er fordi jeg har vasket alle mine uldne og silkede trøjer i dag, og så kom jeg til at tænke på, hvor svært det er blevet at skaffe mit yndlingsmærke Thelin. Havde jo ellers fundet det nede i Vanløse, i butikken 2720. Men straks jeg havde rost dem og købt to trøjer, så lukkede de! Og nu sælger de kun herretøj! Jamen, jeg ved ikke hvad de havde forestillet sig????
Men googler man Thelin nu, så finder man denne her nye netbutik med det samme. Kaiku. De har et fint udvalg, og via email har de oplyst mig om, at de påtænker at få endnu mere fra Thelins kollektion. Det er da alletiders! For ret mig, hvis jeg tager fejl, men jeg har da aldrig fundet det andre steder på nettet vel? Og kun i to levende butikker - nu kun en. Miss Corner på amagerbrogade. Men der er bare for langt ud, efter at vi flyttede.
Men de her Kaiku er altså en ny butik, både på nettet og inde i Kompagnistræde. Man kan bl.a. finde den her flotte jersey kjole, som man da sagtens kunne klemme min gravidmave ned i også. Enten med jeans eller gamacher under. Den fås også i sort og mørkegrå - og sidstnævnte er åbenbart denne vinters sort. Jeg ser i hvert fald gråt alle vegne!
De mangler stadig nogle billeder, og måske også lidt grundigere beskrivelser af de enkelte varer og deres kvalitet, men det kommer nok. De er jo nye, skriver de. Men det med beskrivelserne er vildt vigtigt på nettet, når man ikke kan stå og mærke stoffet osv. Jo grundigere jo bedre, og gerne billeder fra flere vinkler, og især med zoom ind på lækre detaljer.
Kaiku fører også andre ting end Thelin. F.eks. har de ret meget Marimekko, og det har jeg egentlig aldrig tænkt var lige mig. Men når man surfer rundt på deres side, så er der alligevel en del lækre ting. Jeg kan godt lide de der nye grafiske print og billeder. Og man kan få dem som alt muligt - fra stof i metermål til køleskabsmagneter. Det vidste jeg ikke. Og så er der jo denne her:
Den er jo en klassiker. Og hvem kan stå for kommentaren: "Lommekjolen som ser ud præcis, som da den blev designet af Vuokko i 1960. Vuokko designede lommekjolen på et tidspunkt, hvor hun var nygift. Hun tænkte at lommerne kunne anvendes til en brud til små gaver fra gommen - diamanter, små søde breve o.l" Nååårhhh - nygifte...
Sidst men ikke mindst, kan man også finde de der populære vinyl stickers til væggene. Indtil nu er det kun Klaras værelse der har fået nogle - hendes skab har fået lidt Barbapapa´er og væggen har fået en frise med prinsesser... Men jeg har hele tiden tænkt, at når mit skab får sine hvide skydedøre til oktober, så vil jeg dekorere dem med nogle prints også. Jeg er ret glad for dem her:
Det ville se alt for flot ud, på mit kæmpe, hvide skab med sådan nogle lilla og guld blomster. I det hele taget, er det en ret god netbutik jeg har fundet her. Tror jeg skal ind i Kompagnistræde og prøve den der lilla kjole på onsdag - før jeg skal scannes.
Hvad er barnets navn - version dreng?
Nå, men nogen ting er så for svære til at man kan klare dem alene. Det er også så moderne at bede om hjælp.
Og vi ved jo, at mine læsere har en mening om alt - så nu spørger jeg jer - hvad skal barnet hedde? Jeg har listet mine egne forslag herude til venstre, og så kan I stemme på dem. Hvis der er nogen som har et virkelig kvalificeret forslag, som ikke er med i afstemningen, så må I gerne skrive det i en kommentar.
Vi tager drengenavnene først, og pigenavne en anden dag. Måske kan de se kønnet på onsdag, når jeg skal scannes igen?
Navnet skal passe til Julie, Klara og Kristoffer. Det skal også passe til mit efternavn, som mange af jer jo kender, men som jeg ikke gider skrive her. Det skal være pænt, gerne lidt usædvanligt, men uden ligefrem at være Christophpher med dobbelt ph. Det skal ikke være en joke - bortset fra hvis det bliver Baloo.
Så let the good times roll eller noget. Bare stem. Også selv om du er en af de mange læsere jeg tilsyneladende har fra Californien, som aldrig lægger en kommentar.
Om at føre dagbog
Nu skal man så åbenbart til at passe på, hvor ærlig man er ... I følge denne artikel i Ekstra Bladet, skulle dele af Kate McCanns dagbog være offentliggjort. En dagbog, hvor hun blandt andet beskriver sin datter som "udmattende aktiv" og "hysterisk"...
Udmattende aktiv og hysterisk... jammen KLART DA, så MÅ konen jo have myrdet sit eget barn! For det er jo VIRKELIG usædvanligt for en mor, at karakterisere sine egne børn på den måde!! HELT uden fortilfælde!
Christ. Pigen er (var?) knap 4 år, for fucks sake! ALLE ærlige, realistiske mennesker ville karakterisere ALLE knap 4 årig børn som værende lejlighedsvis hysteriske og konstant udmattende aktive. Hvis de ikke fatter det derommei Portugal, så ved jeg helt ærligt ikke, hvad det er for en type børn de har gang i dernede?
Man skal da ikke engang læse halvdelen min dagbog for at mistænke mig for både at have taget livet af min datter, min mor og min kæreste op til flere gange. Plus jeg kan nævne navne på op til flere mødregruppe veninder, som politiet nok lige burde holde et ekstra øje med.
Helt ærligt, hvis hun bliver dømt på de "beviser", så er der noget alvorligt galt med verden. Hvis en mor til en knap 4 årig, plus tvillinger på 2 år, ikke længere må brokke sig over dem, ja, hvad har vi så tilbage??
Nå. Men ellers har jeg været til konference hele dagen, og det var super spændende og godt. Der er mange faglige fifs, men på trods af det er det to helt ufaglige ting der står stærkest i min erindring. Først og fremmest sad jeg skråt bag en dame på omkring 200 kg. som havde så lavtaljede jeans på, at hver gang hun lænede sig frem, kunne man se hele revnen. OG så havde hun sort g-streng på der sad helt oppe på ryggen af hende. Der er så mange ting i det billede jeg ikke forstår, at jeg ikke vil kommentere det yderligere.
Det næste jeg husker er, at jeg er på vej hjem. Og træder ind i en togvogn fuld af soldater der skal hjem på weekend, mens jeg er iført min meget up front gravid t-shirt med teksten "Make love, not war".
hurtigt
lige et hurtigt morgen indlæg - skal med toget til næstved og konferencen Ung 2.0 om 15 min.
JM i går gik fint. Der var hjertelyd, og bebs er åbenbart også ligeså aggressiv som sin mor, for i det jm masede mikrofonen ned i min mave, gav bebs den et ordentligt los, sådan at jeg både kunne mærke det og vi kunne høre sådan en PLONK lige op i mikrofonen. "Fuck af med det maseri" kunne jeg høre sur 18 uger gammel bebs råbe.
Hun var sød og lige meget hvad jeg sagde eller spurgte om, så sagde hun bare, at det var heeeeeelt normalt! Men så ødelagde hun det til sidst, ved at tilbyde mig en glykosebelastningstest, fordi mit bmi er over ... noget... Velkommen til de Officielt Tykkes Segment, Julie A. Jeg takkede dog nej til den, for jeg higer ikke efter at møde fastende en dag på hospitalet, få taget et hav af blodprøver og drikke to liter klam klam sukkervand på tom mave. Yrrddd. Jeg får ikke sukkersyge, fordi det gør jeg bare ikke. Og desuden tester de jo mit urin for sukker hver gang de ser mig.
Og så ringede køberen af min lejlighed. En opringning jeg bare havde ventet på. VIDSTE bare, at jeg ikke slap så let. Et eller andet med en vandlås og det der faldstamme projekt og et brev jeg burde have modtaget fra ingeniøren for 6 mdr. siden. Christ. Det ender med at koste mig alle køkken pengene, skal vi vædde?
Nå, afsted med mig. Jeg skriver først i morgen tidlig igen, fordi hvis dagen i dag bliver som den i går, så tvinger jeg Klara til at gå i seng kl. 19, sådan at jeg kan gå med. Ja, gik i seng kl 19 i går. Og føler mig ikke engang udhvilet. Som mor bliver man nok aldrig udhvilet igen?
17+3 og hormoner
Jeg burde nok have set det komme i går, da ekspeditricen i føtex bageren næsten fik mig til at tude. Dér burde jeg bare allerede være gået hjem og have aflyst alt.
Klara blev hjemme sammen med mig, på min frionsdag, fordi hun var meget sær i børnehaven om tirsdagen. Hun havde ikke feber, men hun pev hele tiden og lå på deres sofa og flød og sov og klagede over ondt i tænderne og ørerne og var bare ikke glad. Heldigvis kunne jeg godt hente hende tidligt, og onsdag tog vi så til ørelægen. Der var ganske rigtigt væske og undertryk på begge ører - igen igen. ØV - troede lige vi var sluppet af med det pjat nu. Der var også noget snask i det ene øre, som lægen så podede og vi fik en recept på øredråber. De virker heldigvis altid med det samme. Er derfor jeg altid tager til ørelægen med hende. Vores egen læge finder enten ikke noget galt, eller også ordinerer hun penicilin, hvilket er helt hen i vejret.
Nå, men Klara var frisk og glad, så efter ørelægen tog vi i det kendte og elskede amager center for at købe vinterstøvler til hende. Dér har de sådan en Tops sko, som fører det mærke der hedder ADI. Det er et godt mærke, synes jeg. Det er rågummisåler og angulus-look, men til en tredjedel af prisen og så har de altid siddet godt på Klaras fødder. Men alle deres nye modeller var selvfølgelig ikke kommet endnu - selv om reklamen er ude - det var jo den der havde lokket os derind.
Endte så hos skoringen og købte nogle meget dyrere guldstøvler. Men de var også lækre. Jeg ville bare gerne have det overstået nu, med det indkøb. Fik også købt nye uld sutsko til børnehaven. Tænk, dem skulle hun have i str. 28! Ikke noget at sige til, at hun pludselig fik gnavemærker af at gå i de der sommersko i str. 25. Det kan man da kalde et voksespring.
Nå, men så var vi jo blevet sultne og gik i føtex for at købe nogle pølsehorn. Alle de steder, hvor man kan købe hurtig mad i amagercenteret er åbenbart lukket for tiden. Der var lige 7 pølsehorn tilbage, og dem foran os købte henholdsvis et og tre, og så var der lige tre tilbage til os. Så hører jeg en mand 4 numre bag mig i køen sige "aj, de sidste tre der må du ikke sælge, dem vil jeg gerne købe" - hvortil bagerpigen svarer sådan ubestemmeligt "njarhhh". Nå, men jeg er jo før ham i køen, så jeg tager det roligt. Indtil det bliver min tur, jeg beder om de tre pølsehorn og krampen gud hjælpe mig siger, at der ikke er flere tilbage. "Jammen der ligger da tre lige dér" siger jeg. "De er reserverede" siger hun så!!!! AHVAD? Jeg spørger så, om man nu kan reservere ting i bageren, og at det skulle jeg da have vidst, for så kunne vi jo gøre det samme. Jeg bliver så rasende, for jeg er sulten og gravid og Klara er også sulten og havde glædet sig, så jeg ser bare sur ud og går.
Men åhhhh, hvor ville jeg gerne have råbt op og spurgt om det så var officiel føtex bager politik fra nu af? Om man så også kunne ringe hjemmefra og reservere? Om hvad fanden i helvede formålet med at trække numre og stå i kø så er, hvis dem bag en bare kan råbe op og reservere ting?? Om hvad hendes navn var, og om jeg måtte tale med hendes foresatte. Lorte teenager. Bare fordi ham manden så bedre ud end mig, eller hvad?
I stedet gemte jeg mig bag en rulletrappe sammen med Klara og forsøgte at lade være med at tude. Så gik vi på apoteket og i H og M efter flere Hello Kitty ting, og begge steder var jeg vildt defensiv og planlagde alt det jeg ville sige, hvis de også gav dårlig service, men det skete heldigvis ikke.
Så klokken blev alt for mange før vi kom ud, fandt gammel yndlingscafe og fik omelet med spinat og feta og kartoffelbåde til. Og både Klara og jeg gearede op og blev mere og mere umulige at omgås, fordi vi var sultne og trætte. Jeg kunne næsten ikke overskue turen hjem, men det nyttede jo ikke noget. Jeg var dog nødt til at aflyse en aftale med Mette og hendes Afrika, hvor jeg ellers skulle have set på ny taske og de sko der er begyndt at lave. Men jeg orkede bare ikke mere.
Så kom vi endelig hjem, jeg faldt om på min seng, så kom stoffer og så kom Tony og Erik og så gik jeg, fordi jeg skulle ind til byen igen igen og mødes med caro og maya. Men det gik også galt.
Skulle mødes med maya og følges, men da jeg havde ventet på hende i 40 minutter i stiv kuling og voldsom eftermiddags trafik havde jeg det som om jeg var ved at dø. Ringede til hendes mobil, fik ingen svar, ringede til hendes mand, som sagde hun var gået. Begyndte at spekulere over, om hun var stukket af, eller var blevet slået ned på vejen og lå et sted i en blodpøl. Sms´ede en masse med caro, som var inde i byen, sms´ede til maya, der ikke svarede. Og besluttede så efter de der 40 min. at tage ind til byen selv og håbe maya dukkede op før eller senere. Mens jeg venter på toget skriver caro så, at maya er dér og havde glemt sin mobil! Vi har så åbenbart misforstået hinanden, og hun har ventet helt henne ved metroen, mens jeg har ventet ved Jyllingevej. Det blev jeg sur over, og så gik jeg hjem i seng og tudede noget mere. Jeg havde ondt i lænden, ballerne, fødderne, ryggen og særdeles ondt i selvmedlidenheden. Lortedag.
Det syrede er, at jeg udmærket ved at det er hormoner. Havde jeg ikke været så gravid som jeg er, så havde jeg bare rystet på hovedet af hele den her dag og grint lidt af det. Og det er underligt at VIDE at man overreagerer, men ikke at kunne styre det. Det er også sket med stoffer to gange nu, hvor det føles som om jeg får en mindre hjerneblødning, og jeg ved jeg overreagerer, men det føles bare så GODT og så RIGTIGT at blive virkelig virkelig rasende! For folk er bare så pisse irriterende og så hensynsløse og egoistiske! JO, de er!
Nå. I dag skal jeg til jordemoder for første gang. Og hvis hun er typen der så meget som løfter et lille bitte øjenbryn over mine 10 kg. for meget, så vil jeg have en anden. Jeg nægter at blive talt ned til de næste 4-5 mdr. af en eller anden anorektiker der fik over 10 i gennemsnit i gymna, og sandsynligvis er yngre end mig og ikke selv har nogen børn. Så er det sagt.
Og bagefter skal jeg til BØFAmøde. Det skal nok gå. Det plejer ikke at være så provokerende.
...og ned igen!
Sådan kan det så gå, med folk. Har haft optur meget længe, synes jeg følte lidt blafrende liv derinde, to vellykkede scanninger - og nu har jeg så været overladt til mig selv nogle uger - og så er jeg helt nervøs igen. Kan saaagtens arbejde det op til hysteri også. Men skal heldigvis til jordemoder på torsdag.
Jeg mærkede altså liv på det her tidspunkt, da jeg ventede Klara. I dag er jeg 17+0, dvs. i 18. uge og så er det da ikke spor for meget at mærke liv, som andengangs gravid (nej, ikke andenRangs gravid... eller jo, måske hvis man betragter det ud fra hvor meget de har skåret ned på jm og læge besøg?)
Men jeg vidste det jo godt. Første graviditet var meget nemmere, fordi jeg var nyforelsket, ung og naiv og bare flød med oplevelsen. Denne gang kender jeg alle skrækhistorierne. Dem alle sammen. Og jeg er meget mere nervøs og tænker meget mere over, om det nu går som det skal. Øv.
Jeg er også sulten hele tiden nu, men lige meget hvad jeg spiser - så får jeg halsbrand. Superfedt. Nå, og nu bliver jeg nødt til at gå ud og spise noget, fordi jeg kom til at skrive om mad. Alletiders.
Læser-service
Vil bare lige gøre opmærksom på en god film i aften. Hvis nu nogen er så heldige, som os, at de ikke har tv3 og derfor slipper for den der kedelige fodboldkamp, så kan I i stedet hygge jer med en god film på tv2.
Den hedder Forces of Nature, og er med Ben Affleck og Sandra Bullock. Blandt andre. Jeg faldt tilfældigt over den på vhs for, ja, det er vel snart mange år siden 5-6-7 år tror jeg? Og jeg synes, det er en meget undervurderet film. Der er ingen der har hørt om den, tror ikke den gik i biffen? Men den er så sød. Og sjov. og egentlig også utrolig smuk. Der er nogle meget smukke billeder i den og den er til tider sådan lidt specielt filmet. Her er handlingen_
To dage før sit bryllup skal Ben Holmes flyve fra New York til Georgia, hvor den store begivenhed skal finde sted. Men da flyet skal lette, flyver en måge ind i maskinen, og starten er tæt på at ende i en katastrofe. Under uheldet redder Ben sin sidekvinde Sarahs liv - og da alle andre fly bliver aflyst på grund af en orkan, lejer han en bil og begynder at køre sydpå sammen med Sarah, der også skal til Georgia hurtigst muligt.
Sarah er smuk, men også temmelig excentrisk. Alligevel begynder Ben at falde for hende under den lange biltur, og han kommer i tvivl om, hvor vidt det nu også er den rigtige kvinde, han har planlagt at blive gift med?
Lyder banalt, men den er altså god. Naturens kræfter spiller meget ind i den, og så har den verdens smukkeste, mest tudeværdige bryllups-slut-scene. SE den, eller føl dig udenfor i morgen! Nu, på tv2. NU! Blev der sagt. Hej hej.
Soundtracket er også rigtig godt, faktisk.
Oh my GAWD!
Først var jeg ikke så vild. Først tænkte jeg, aii, Tina, hvorfor alle de trommer? Hvad er nu det for et cirkus? Havde jo hørt det fleste af numrene live et par gange efterhånden, og så virker de helt forkerte på det nye album, hvor de er mindre akustiske og der ligesom er puttet mere på.
Men nu har jeg hørt det. Og hørt det igen. Hørt det i mørke, hørt det med lukkede øjne, hørt det i stuen, højt, og hørt det både med og uden barn i rummet. Og det holder. Tina Dickows nye cd er kommet for at blive. Jeg ender med at elske den. Jeg kan allerede de fleste omkvæder uden ad, og jeg har allerede undret mig over, at den kvinde kender mine inderste tanker og en hel del af de problemer jeg har/har haft med min kæreste. Hvor VED hun det fra? Og hvordan kan hun beskrive det SÅ præcist, når jeg ikke selv kan? Især vil jeg gerne dele denne tekst med jer, som bliver den der får mig til at tude allerflest gange:
You Know Better
It’s late in the afternoon
The light falls through the window
It’s draws a cross
Above my bed
Where you’re on a different moon
Where violent winds blow with no course
Inside your head
You think there may be something wrong with you
To make you doubt your love like this
Well, I guess I’m singing out this song to you
To let you know I think there is
But you know better than me
You know better than anyone
You know better than me
You know better than me
”Maybe it’s selfishness” you say
”All the promise I’ve broken thoughtlesly
I know that’s no way to live”
”Or maybe it’s mere distress” I say
Fear to let anyone close enough to see
That you’ve got nothing to give?”
You say you need to travel far away
To make you think of something else
Well, I think you’d find out if you dared to stay
That far away is a place inside yourself
But you know better than me
You know better than anyone
You know better than me
You know better than me
Oh, did you ever place a bet?
Did you ever gamble anything for love?
What you give is what you get
And now you know it’s not enough
You say you need to travel far away
To make you think of something else
Well, I think you’d find out if you dared to stay
That far away is a place inside yourself
But you know better than me
You know better than anyone
You know better than me
You know better than me
Desværre er koncerten i Vega, til november, udsolgt og jeg tør ikke rigtig satse på at købe billetter til den der ligger i februar - få dage før termin. Ja, jeg går jo nok over tid igen - men hvad nu hvis jeg ikke gør? Gider heller ikke være hval der står på fede væskefyldte ben en hel aften sammen med fulde teenagere. Jeg har set hende live 5 gange før og får nok chancen igen. Men lidt øv at jeg ikke fik købt til den i nov.
Nå, men ellers er jeg snottet og sover derfor ekstremt dårligt. Og Klara er også snottet og nu også lidt febril, så hun er da garanteret syg i morgen, hvor de ellers skal fotograferes i børnehaven. Sidste år da de skulle det, havde hun skoldkopper. Hun er ALTID syg, når der sker noget dernede.
I dag har jeg været inde i byen. Det var så godt vejr og jeg havde jo fri, og jeg kom sådan til at savne det. Så jeg har spist frokost på cafe, med maya. Og snuset til alle de dyre parfumer i Magasin - jeg nyser stadig. Og købt efterårstøj til Klara i HogM. Og en gravid t-shirt til mig selv, hvor der står Make love, not war. Den er lidt 80´er agtig. Så ellers en fed en på nettet, hvor der stod "han sagde, der ikke kunne ske noget ved det". Sådan en vil jeg have på når jeg bliver rigtig rigtig gigantisk. Lige om lidt. Uhh - desperate housewifes! Vi ses!
Gruppeaktiviteter
Ikke altid lige mig. Gruppeaktiviteter. Kommer nok af en opvækst med friskole og lidt for mange emneuger, folkedanse-fester og ALT for meget stikbold og rundbold og andre torturlignende måder at "have det sjovt på." Ved ikke hvorfor andre menneskers opfattelse af sjov absolut skal indebære, at mine briller bliver slået skæve? Haha, der røg 4000 kr. - skide skægt!
Nå. Men i dag skal vi have en gruppeaktivitet her på bloggen. Vi skal lave noget sammen! Rigtig hygge os, ikke? Det er søndag og vi sidder og stener og nogen af os har lidt for snottede børn, der ikke nødvendigvis lover godt for den kommende arbejdsuge. Lyder der ikke bare godt? Har I ikke virkelig lyst til det? Lad os føle os som en homogen masse, bare i 2 min., i stedet for alle de her individer ude omkring i verden bag skærmene.
Okay, så er vi igang. Kan I mærke det? Pludselig er I en del af noget stort, noget fælles. Ahh, verden er et lidt bedre sted at være.
Kan I huske Mette? Mette fra firmaet Mette:s Afrika , som gav mig en taske og er helt vildt sød? Historien om Mette er den, at hun er gift med en sydafrikansk mand, og sammen startede de firmaet. Det er et socialt bevidst firma, og den slags kan vi godt lide. Det er jo hele tre gode ting på en gang: shopping, tasker OG god samvittighed! Min lilla taske f.eks., som I jo stadig kan se herude til venstre - den er der en dame i sydafrika der har syet. Og så fik hun en ordentlig løn og nogle gode arbejdsforhold, og så var vi ALLE sammen glade! Den slags er jo vældig oppe i tiden, men jeg tror kun det bliver større endnu. Ligesom det der økologi.
Mette er nu blevet nomineret til prisen Fun Fearless Female Iværksætter af bladet Cosmopolitan. Man kan læse begrundelsen for nomineringen og meget mere HER. Der er også en masse andre seje kvinder, som er nominerede, men dem synes jeg ikke vi skal tage os af. Og husk, i dag gør vi tingene sammen! Socialt bevidste, ikke? Jeg synes, vi alle sammen skal stemme på Mette af flere årsager. Lad mig liste dem i vilkårlig rækkefølge:
1. Jeg kender hende. 2. Jeg siger I skal. 3. Hun har fået 2 små børn samtidig med at hun bankede den der virksomhed op. 4. Hendes tasker er fede. 5. Sydafrika fortjener lidt medgang. 6. Solen skinner i sydafrika og der er gode bademuligheder, men vi skal ikke være misundelige på dem. Vi skal stemme på dem! 7. Mette har briller og er alligevel cool - ligesom mig! 8. Mette skal til at samarbejde med Danida. 9. Springbukke styrer for vildt! 10. Mettes firma hjælper undertrykte kvinder til bedre levevilkår, samtidig med at de syr tasker til os.
Hvad gør vi så nu? Jo, vi tæller til tre, og så tager vi mobilen frem. Og så sender vi en sms til 1231, hvor vi skriver: COSM FFF 16
Og skidt med at det koster en krone eller noget. Come on, vi HAR jo den krone. Det har taskedamerne i sydafrika måske ikke, vel? Altså, ikke sådan at kronen går direkte til dem. Den går jo til et eller andet teleselskab. Mere naive er vi heller ikke. Men Mette skal vinde den her, det synes jeg virkelig. Og jeg håber I vil hjælpe mig. Lad os vise alle, at ikke alene er I de sødeste, mest nuttede bloglæsere i verden, nej, I har også MAGT! I kan styre begivenhedernes gang, fordi I er mange! I har MAGT! MUUAAHA ha HA HAAAAAA! Og tak.
