Snooorrk
Er hjemme fra "ferie" igen. Er jordens mest trætte menneske. Vil sove resten af mit liv.
Har været på arbejde i dag, og ellers har jeg ikke tænkt mig at lave noget som helst andet hele weekenden.
"Ferien" gik med at farte land og rige rundt for at besøge familie. Den slags er ok, og man får jo maden serveret, men på den anden side burde det være forbudt når man er gravid. Man skal hellere blive hjemme i sin seng.
Måtte tømme min afdøde mormosters hus, da det er sat til salg. Min mor og hendes søstre havde været der, og taget det de ville have og så måtte jeg tage det jeg kunne bruge af det der var tilbage. Vi skulle også tømme min mormors hus, fordi hun er flyttet på plejehjem og huset er solgt. Også der måtte jeg tage af resterne. Og fordi jeg er sådan en sentimental gammel (gravid) nar, så endte jeg selvfølgelig med at stå og tude med min mormors gamle bulede blå kagedåse i armene...
Hormornella: "buuuhuuuuu waahhhhhh snøft, hvem skal nu bage vaniiihiillje kranse til ååååsss????? braaaahhhhahahaaa wyyhhh"
Min mor: "øh, det kan jeg da godt...?"
Nå. Men jeg fik kagedåsen. Og fordi jeg ikke kan skille mig af med ting der ikke fejler noget fik jeg også tre stel. Ja, TRE stel. Af porcelæn. Man kan sq da ikke kassere den slags. Jeg mener, min mormor og hendes søster har arvet det ene stel efter deres mor, som var krokone på Sortebro kro. Hun har arvet det efter sin mor. Så gammelt er det - og ingen af min mormors døtre ville have det. Død-yndigt, med små blomster og guldkanter. Kæmpe stort stel - de kan ikke have brugt det meget, for næsten intet er smadret. Selv de fleste af kaffekopperne er der endnu. Og skåle og fade i alle størrelser, to sovsekander, to terriner, flade og dybe tallerkener til at affodre en hel hær... jeg må til at holde nogle fester.
De to andre stel stod hos min mormor. Det ene har hun selv samlet gennem tiderne, det andet var min morfars mors. Det kan man da heller ikke bare smide ud. Det ene er endda kongeligt porcelæn. Det andet er bare sådan noget mindre fint noget - det kan man bl.a. se fordi der er ikke er nogle kaffekopper tilbage. De er brugt og smadret. Så dét stel vil jeg bare bruge til hverdag. Ud med de 7 umage ikea tallerkener og ind med guldkant og blå blomster.
Ellers fik jeg ekstra dyner, et rivejern og nogle pæne glas. Og stoffer fik en helt ny og ubrugt hækkeklipper der lå i mormosters garage. Derfor har han været nede i haven det meste af weekenden. Mænd og deres legetøj... Vi fik også et nyt fjernsyn. Og nogle malerier min oldefar har malet.
Der var også mange gamle fotografier. Folk i gamle dage ser sjove ud. Meget stive og mørke i tøjet. Men så er der også et af min mormor og hendes lillesøster, hvor de ser så glade og søde og virkelig frække ud. Måske kan jeg scanne det ind og vise jer det. Jeg elsker det billede. Og tanken om, at min mormor og hendes afdøde søster engang var sådan nogle spillopmagere.
Mormosters hus har altid været fyldt med eventyr for mig. Og at tømme de sidste skabe var nok det sidste eventyr jeg får dér. Men det bød så bl.a. på så interessante og særprægede fund som; to papirlommer med bladguld, to gaspatroner til at jage mulvarpe op af huller med, en æske riffelpatroner, en æske oldgamle tinsoldater, min tipoldefars sabel, en hel papkasse med intakte kartonner af tordenskiold tændstikæsker i træ, som min oldemor hamstrede under en eller anden krig, min oldemors sorte brudekjole, en citronvand der blev for gammel i 2003, stakkevis af breve, postkort og andre kort fra hele mormosters liv, 3 glas ribsgéle fra 1999, et sort-hvidt foto af min oldemor omgivet af alle hendes potteplanter, som hun tydeligvis er meget stolt af - hun smiler næsten! Og alt muligt andet. Vi har tænkt os at forære visse genstande til folkemindesamlingen på Fyn og andet kan måske være interessant for Den Fynske Landsby, hvor de jo har flyttet den gamle Sortebro Kro ud - mange af tingene stammer jo fra den kro.
Citronvanden drak Klara og ribsgéleen tror jeg egentlig bare ryger ud. Hvis jeg kan få det over mit hjerte.
Tak, godnat og farvel
Jeg har femten minutters strøm tilbage på min mac og så skal jeg sove. Jeg har tilsyneladende udviklet mig til den mest trætte gravide nogensinde. Helt sikkert.
Jeg har sovet de sidste 3 døgn, undtagen lidt i går, hvor jeg havde for travlt og holdt fødselsdag og havde gæster. Men dejligt var det. Vi havde weberen stående i garagen, med portene åbne, og så spiste vi indenfor. Men senere var vi i haven og spille kroket - denne gang uden diverse uheld og kaste-katastrofer. Og vi gik ned til grundejerforeningens bål i den lokale park. Total suppe-steg-og-is mand med orgel, som underholdning. Og et vådt bål, bestående af grangrene og våde blade. Jammen, jeg ved ikke hvad de havde regnet med??
Men ved hjælp af en eller anden form for gas-flammekaster, der givetvis er ulovlig, fik de da ild i skidtet. Klara udtrykte stor bekymring for heksens tøj, da det brændte. "Nu brænder tøjet mor - er det ikke nogens tøj???" - det er mors pige dét der, det siger jeg jer. Til blocksbjerg med heksen, men TØJET - det bekymrer vi os om.
I dag har jeg... sovet. Og spist appelsinsorbet, indtil det smagte for meget af skræl.
Nårh ja, gaverne. En bog, U2 om U2, af min søster. En lilla margrethe skål fra Caro og fam. Den der dvd fra stoffer. Et gavekort til matas. Noget pænt lilla chanel neglelak. 500 kr. Og en stor busk - sommerfuglelavendel. Har stadig til gode fra mine forældre, min mormor og en vis kagebager, der kom til fest uden chokoladekage. Du ved selv, hvem du er. Maya.
7 minutter tilbage.
Vi tager afsted lidt i morgen, og skal frem og tilbage det meste af ferien. Gæt hvem, der skal sove i bilen??
Ps - tak for tillykkerne. I er de bedste læsere i verden!
Tillykke med fødselsdagen til MIG!!!
Er lige stået op.
Blev vækket af fødselsdagssang fra stoffer og Klara, de søde væsener. Nu sidder den ene her og spiser havregryn og den anden er kørt efter morgenbrød - og kommer vist tilbage nu, kan jeg høre...
Senere kommer der gæster, og hvis vejret holder griller vi udenfor. Vi bliver ikke så mange i år, men mest den hårde kerne. Jeg elsker mine venner og jeg elsker især at samle dem til fødselsdag. Det er altid så hyggeligt.
Især sidste år, hvor jeg blev 30 og det var den første fest i den nye have. Super god aften, på trods af, at Klara tyrede en kroketkugle i hovedet på Iris. Det var ikke med vilje jo.
Har fået en gave indtil nu, fra min ene moster som var forbi i går aftes. Det var et gavekort til Matas. Lækkert.
Så spurgte stoffer, om jeg blev skuffet, hvis jeg ikke fik en gave fra ham i dag... ja, hvad tror han selv? Mig, fødselsdagsfacisten? Jeg sagde til ham, at han er en prøvelse for min tålmodighed. Så grinte han bare. Endnu mere prøvelse. Den mand lærer nok aldrig at forstå de virkelig vigtige ting!!
Nå, nu er der grov thebirkes og kakao.
Hurra, tillykke til miiiiiiig!!
OPDATERING OPDATERING OPDATERING
Havde lige skrevet en lang opdatering, og så blev den ikke gemt, da jeg gemte! Lorte-lort. Nå.
Men jeg fik jo en gave af stoffer og klara, og alle I med de søde kommentarer, I kender så min kæreste ret godt. Ja, okay, den var pakket ind i avispapir, med et af mine egne silkebånd og kortet var en gul post it note. Men selve gaven var bestilt og købt over internettet, så han har da været ude i god tid.
Og så elsker jeg, når han finder på noget, som jeg næsten havde glemt jeg ønskede mig. Så er den bedste gave jo næsten, at han rent faktisk har hørt efter noget af det jeg sådan går og siger i hverdagen, husker det og så handler på det, når tiden er inde. Man bliver jo helt rørt.
Det var så ikke en diamant (kan man egentlig købe dem over nettet? Med certifikat?) Det var en dvd boks med sæson 2 af serien LOST. Jeg har 1´eren, men har aldrig fået købt 2´eren fordi jeg synes den var for dyr. Og jeg har aldrig set den, fordi de sendte 1´eren på tv danmark, og så 2´eren på kanal 5, som vi ikke kan tage. Så nu ved jeg godt, hvad jeg skal lave hele næste uge, når vi alle tre har ferie :-)
Lige nu er det ikke så grill-venligt vejr, men fortsætter det sådan, så må vi spise indenfor, og sætte grillen op under vores gode gamle pavillion. Den pavillion har godt nok været med til en del fødselsdage efterhånden. Et år blæste den væk, i tordenvejr. Et andet år var den med på amager strand, og blev kun slået op med halvdelen af benene, for ikke at blæse væk. Så sad vi alle sammen krummet sammen, derinde i en hule der var ca. 1 meter høj, med vores engangsgrill. Det var dengang. Nu har man jo weber...
Min mor ringede og sang fødselsdags sang i telefonen. Fik helt hjemve efter Lundeborgsk sankt hans aften. Med billigt lavstatus tivoli, fulde fiskere der sejler op ad åen og bål på stranden. Gad vide, om de nu stadig sætter flag op i gaderne, selv om jeg ikke bor der mere?
Kvalme
Yessir, så kom kvalmen også.
Der skete det, at jeg var til bestyrelsesmøde i det der BØFA, og så fik vi en god frokost. Der var bl.a. noget bressola, som jeg normalt godt kan lide. Med parmesan på og den slags. Jeg spiste to skiver, men med den sidste skive, syntes jeg pludselig, at det da egentlig smagte ret meget sådan som abegrotten inde i Zoo lugter...
Det er ikke helt godt. Og så kunne jeg ikke spise mere af det.
Så holdt vi møde nogle timer mere, og jeg begyndte at blive helt træt. De andre sagde også, at jeg så ret bleg ud. Og så kom kagen. Som jeg ellers havde glædet mig til.
Men da den stod der, med nødde-makronbund, alt for meget flødeskum og friske jordbær på toppen, så blev det bare for meget. Puha, jeg skulle ikke have noget. Og de var også nødt til at flytte den, så den ikke stod lige foran mig.
Så hjem med tog og til sidst et proppet s-tog - hvor alle folk bare stank af røg, parfume og alkohol. ALLE!!!! Jeg er helt smadret.
Og så har min søde kæreste lovet at køre mig i aften, for jeg er blevet inviteret i biffen for at se den der nye film om Jane Austen - Becoming Jane. Og det vil jeg ikke gå glip af. Så han kører mig, og så tager jeg en taxa hjem! Tror simpelthen jeg ville dø, hvis jeg skulle med mere offentlig transport i dag.
Men velkommen kvalme. Så kan man jo håbe at madglæden stopper, så jeg ikke ender med en kampvægt over det sædvanlige.
Babyer, Dylan og Seinfeld
Det er jo en genial tv aften på DR1 i dag!
Startede med dokumentar om babyer og deres udvikling, og gæt hvem der tudede sig igennem det? Fordi babyer er så søde og fjollede og tumpede at se på, og lækre og uskyldige og modige og naive og livsglade og umiddelbare og lige til at spise.
Og så om lidt kommer der en katastrofe-serie. Jeg ELSKER jo dårlige katastrofefilm, så mon ikke også en serie er ok. Den handler om noget med, at solen er ved at eksplofandemedere og så går det rent galt for os alle sammen osv. Og der er kun een ting som er bedre end en dårlig katastrofefilm. Det er en dårlig katastofefilm med Luke Perry på rollelisten. Bedre (dårligere) bliver det simpelthen ikke. Tak DR1 fordi I skal spare...
Og sidst, men sandelig ikke mindst, slutter vi aftenen af med det allerførste afsnit nogen sinde af serien Seinfeld. Vi er mange der allerede elsker den serie, og så er der en del som slet ikke kan se det sjove i den. Til dem vil jeg sige - giv den en chance mere måske? De første par gange jeg zappede ind i et afsnit for mange år siden, synes jeg også det var noget underligt noget. Synes de var latterlige, og slet ikke spor sjove. Men jeg blev klogere. Og nu elsker jeg Seinfeld, men allermest elsker jeg Kramer og Elaine. I en periode ville jeg rigtig gerne være Elaine, fordi hun er så skræmmende. George Costanza er også alle pengene værd. Og jeg ser frem til at se alle afsnittene fra starten og til slut, for det har jeg aldrig prøvet før.
Tak Dr1.
glædelige gensyn
Den anden dag, før Klara blev syg, var hun og jeg et smut i amagercenteret. I onsdags, efter hun havde været ved tandlæge.
Og pludselig, midt i centeret, gik det op for mig, at jeg mangler noget. Jeg så den her pige komme gående, i sådan en sort og hvid nederdel, med noget print. Og så tænkte jeg, gud - den har jeg da også. I blå og grøn. Gad vide, hvor den er...
Og før det, faktisk, den weekend vi var i sommerhus, havde Kat en kjole på, der mindede mig om, at jeg har en der minder om den, bare i grøn. Og gad vide, hvor DEN er???
I dag har vi så brugt det meste af Klaras "friske" tid i kælderen. Og jeg har tømt kasser, sat bøger på reoler dernede, puttet babytøj i skuffer, fundet gravid-tøj og smidt det til vask - og endelig - længst inde, fandt jeg en sort sæk med alt hvad jeg manglede. Min grønne hør kjole, min grøn-blå nederdel med print og en hel del andet, som jeg faktisk næsten havde glemt jeg havde. Men i det mindste blev det da et glædeligt gensyn...
Mon ikke det er sådan børn har det, når man sætter noget af deres legetøj væk og finder det frem igen 6 mdr. efter?
Så var det, det begyndte at blive trivielt
Aj, men det med den regn. Normalt kan jeg godt lide regnvejrsdage, for så er der ligesom ingen der forventer at jeg er hverken tynd, solbrun eller udenfor. Så er det helt okay at være gemt væk i en trøje, sidde indenfor og æde sig mere blegt sul til.
Men det er som om magien går lidt af det, når man nu har været spærret inde i 3 døgn allerede, med det der syge barn. Og så kan man tænke lidt over, at man nu frivilligt pådutter sig selv en til. Det kan godt bekymre mig, om der bliver plads til mig selv også, bagefter. Har vi ventet helt længe nok? Er Klara stor nok, til at det bliver som vi gerne vil have det? Hvilket er en lille smule nemmere.
Nå, men Klara sover nu, og vi kom selv sagt ikke til Eriks fødselsdag. Virkelig kedeligt. Og virkelig synd for feberplaget pylrerøv, at hun så også skal græde over ikke at måtte komme ud og lege med Erik.
Dagens højdepunkt var lige før, da en sælger fra en en stor dansk avis ringede. Lad os kalde den JP. Han mente selv han havde et fantastisk tilbud til mig. Her kan jeg så godt afsløre, at jeg er virkelig svær at imponere. Jeg kender dem, og deres salgstricks, og når jeg keder mig, så kan jeg sagtens more mig med at lade dem fyre hele deres remse af, og så modargumentere og nogen gange endda komme lidt op at skændes med dem. Og i det øjeblik de så bliver personlige og fornærmer mig, så spørger jeg dem, hvor godt de selv tror det sælger?? Ham her, havde så en helt utrolig gave til mig, hvis jeg ville abbonere på hans avis, som jo også lige havde fået et sjællands tillæg. Om jeg ikke synes det lød godt. Njah, sagde jeg, det kommer jo an på hvor fantastisk en gave det er.
Det var så et hotelophold i en nordisk storby, altså norge, sverige, danmark eller finland, til en værdi af 600 kr. Stop lige der. Sekshundrede kroner. Tror manden jeg er idiot? Jeg kender da lidt til pengenes værdi, og for 600 kr. tror jeg maks man får et fugtigt kælderlokale 127 km. udenfor centrum i en af de nordiske storbyer, og det er kun hvis Bjerringbro kan betegnes som en storby. Der er i hvert fald ikke nogen hoteller JEG gider overnatte på, indenfor den prisramme. Det har jeg meget svært ved at se for mig. For han sagde jo også, at det var til to personer. To personer for 600 kr. - det holder ikke hele vejen.
Og så når jeg ikke gider snakke med dem mere, så siger jeg at vi har alle de aviser vi skal have herhjemme, for vi arbejder begge to indenfor Branchen. Nå, spørger de så altid, og må jeg spørge hvor du arbejder? Ja, jeg arbejder som informations specialist og min kæreste er ved Ritzau. Så tak, men ellers tak, vi har alle de nyheder vi kan bruge. Og det gider de ikke argumentere med.
Og nu vågner Klara.
Feberfredag
Nårh, hvor er min pige stadig syg. Hun er så varm så varm, og vil slet ingen ting spise. I dag har hun spist 7 bitte stykker melon, en enkelt bid pandekage og en lille gulerod. Og så drukket en million liter mælk. Hun sagde, hun gerne ville spise pandekager, så stoffer lavede nogen, fordi ja, altså mælk, æg og mel er bedre end ingen mad overhovedet. Men hun tog en bid, og så kunne hun ikke spise dem alligevel. Så ved man, ens barn er rigtig syg.
Hun har også meget ondt af sig selv. Hun piver og siger, "moar, det er meget synd for mig, fordi jeg er syyyyyyg"... ja, jo, det er det da.
Så vi kom ikke til sommerfest i børnehaven. Faktisk synes jeg, hun er syg hver eneste gang der er et eller andet socialt arrangement dernede. Bare de ikke tror, vi undgår dem.
Og så får vi se, om vi kommer til Eriks fødselsdag i morgen. Kommer jo an på, om hun stadig er syg. Det har vi ellers glædet os så meget til, og Klara har talt ned, hvor mange dage hun skulle sove endnu, før vi skulle afsted. Og hun har selv bestemt gaven og hvilket papir den skal pakkes ind i.
Ellers går det meget godt. Jeg kan ikke huske, hvor gravid jeg følte mig på det her tidlige tidspunkt med Klara. Havde jeg mere kvalme end nu? Følte jeg mig mere gravid end nu?? Jeg synes, ikke jeg føler mig så gravid, ud over det med kæmpebugen. Ikke rigtig kvalme, eller noget. Men måske er det fordi, det er en dreng? Bare det ikke er fordi den ikke er OK.
Lige siden befrugtningen har jeg følt det kunne være en dreng. Da jeg lå der i mørket og tænkte, om det mon allerede kunne være nu, så følte jeg - dreng - ... det er meget svært at forklare. Men nu, hvor jeg ikke har så meget kvalme, så tænker jeg endnu mere, at det er fordi det er en dreng. Det er noget vi skal vænne os til så, i givet fald. Ikke et ondt ord om drenge, selv om jeg tror de fleste piger kunne komme på et par stykker, men vi vil begge helst have en pige mere. Så kan de også dele værelse og jeg kan spare flere tusinde kroner på børnetøj.
Kaotisk sygedag
Eller okay, så er det heller ikke værre. Men altså, Klara blev syg med sit øre igen, og ørerlægen har ikke telefontid om torsdagen. Hold KÆFT hvor er jeg træt af, at det skal være så svært at komme i kontakt med de forskellige fagpersoner. Hvorfor kan man ikke bare sende dem en email?? Selv min bankmand og min ejendomsmægler har fattet at det er den eneste fornuftige måde at holde kontakten på.
Nå, men hun lå så der, som en varmeproducerende minireaktor, i min seng det meste af natten. Og gæt hvem der lå inderst og sov fra det hele, og gæt hvem der lå på de yderste 10 cm og ikke sov, men til gengæld bandede og svedte?
(sidespring - okay - hvem fanden er de to unge mænd der står nede på MIT fortov og drikker dåseøl?? VED de ikke, at det her IKKE er amager?? Jeg holder LIGE øje med dem!)
Nå. Men så vågnede sygebarnet kl 6 allerede og jeg tvang kristoffer til at stå op med hende, for jeg havde ikke sovet hele natten, og kunne derfor ikke overskue at være alene med hende til kl. 23.30 i aften, fra 06 om morgnen. OG jeg er gravid! Og han skulle jo alligevel op og på arbejde og de har sommerfest i dag. Røvbananerne.
(okay, nu begynder de med deres "vi er unge mænd der drikker dåseøl HRARH HRARH HAHA latter" ... skal man gå ned og sige noget? Bede dem pakke sig? Det er et pænt kvarter det her. Trods alt.)
Nå. Men så stod de op, og på besynderligste vis var alt hvad vi havde i køleskabet blevet for gammelt natten over. Inkl. to liter mælk. Så her har jeg så siddet hele dagen med det syge barn og haft intet i huset. OG jeg er gravid!
Det heldige er så, at hun alligevel ikke gider spise noget, fordi hun har feber.
Det uheldige er, at hun pylrer. Og jeg kan godt afsløre, at det giver for skarpe jag i mavsen at løfte på hende, så det tør jeg ikke gøre mere. Fik decideret ondt lige før, da hun pludselig skulle tisse, og jeg måtte kaste hende af mig i en akavet stilling ovre i sofaen. Hvor meget er det man må løfte? Ikke 16 kg. i hvert fald, vel?
Og så har jeg en gammel aftale med tre af mine efterhånden ældste venner. Vi skulle have været ude i weekenden, men så skulle een til polterarbend, een til sommerfest i nogens børnehave og en anden til TV2 koncert. Den fjerde skal også et eller andet, men om det er andet og mere end at lægge fliser på et badeværelse har jeg aldrig fundet ud af. Nå, men så vi rykkede weekenden til torsdag aften, og nu kommer de så her, fordi jeg ikke kan komme ud. Pænt af dem. Og heldigvis er her da hverken ryddet op eller støvsuget. Og det bliver der heller ikke. OG jeg er gravid.
Jeg har tænkt mig at hente sushi til aftensmad. Klara er lidt friskere og hun kan godt klare de 5 min. i bilen. Og det der med at man er gravid, det gør ikke noget. Man må godt spise noget sushi alligevel. For al den rå fisk er frosset i over 24 timer, så bakterierne er døde. Man skal bare holde igen med nigirierne med tun og satse på ruller. Mange ruller indeholder jo slet ikke rå fisk. Og hvis bebs ikke kan tåle sushi, så er det nok ikke den rette familie den har valgt. Klara elsker det f.eks. Hun kan godt spise sig mæt i det. Men hun har nu heller aldrig været kræsen. Hendes livretter som 1 årig var feta og oliven.
Aiii - hun sidder i sofaen og ser børmetime, og så ser hun over på mig og siger, nærmest klagende, som om det er virkelig hårdt for hende; "jeg ville ønske, jeg var ligesom DIG, moooaar!" Nåååårrhhh. Ikke kræsen og helt vildt sød. Alle pengene værd. Kan man virkelig forvente det held en gang til?
Stadig gravid, 4+2
- og det ved jeg med sikkerhed, for jeg har taget en test mere. Men nu stopper jeg også med det, det lover jeg. Har heller ikke flere. Og virker dumt at gå ind i en butik og købe graviditetsteste, når man allerede har mave som en i 4. md. Ekspedienterne kigger jo på en som om man er dybt åndssvag. Sådan a la, "helt ærligt søde ven, hvis du ikke allerede har opdaget du er gravid, med den mave, så kan sådan en lille plastikpind sq ikke gøre noget for dig..."
Min mave er kæmpe stor. Altså, den har ikke været flad siden jeg fik Klara. Jeg er tyndere på billeder taget lige efter fødslen af hende, end jeg har været længe. Så maven var der allerede. Men bare de sidste to uger er den gået helt grasat. Min yndlings demin nederdel og mine mørke jeans, kan jeg ikke lukke mere. Jeg kan ikke lukke dem. For 2 uger siden passede de perfekt, og nu kan jeg ikke lukke dem.
Jeg gik ind i en butik i går for at købe en tunikalignende top, til at have ud over mine nye leggins, og sælgerdamen sagde "hvis du tager den i XL kan du have maven i den længere tid. Hvor langt har du endnu??" - og jeg turde fandme næsten ikke sige, at jeg kun er i femte uge. Jeg har 8 måneder endnu moster. Jeg sagde bare, at der var god tid endnu. Og handler så aldrig dér mere.
Og den er ikke bare stor, den er også hård. Jeg kan mærke min livmoder, tror jeg. Og jeg fatter simpelthen ikke, at det kan gå så stærkt. Det bliver faktisk lidt træls sommeren over, at ligne en der skal føde om et par måneder, når man reelt først popper til næste år. Men i det mindste kan jeg da svare ja, nu, til alle de nævenyttige gamle damer og små børn, der spørger om jeg har en baby i maven.
Jeg skal også love for, at brysterne har travlt. De hæver også. Men jeg har ikke rigtig kvalme endnu. Dog synes jeg, jeg har svært ved at få vejret. Og det kom altså først ret sent, da jeg ventede Klara. Så måske er det fordi jeg er i dårligere form og ikke bor på 4. sal mere. Jeg har tænkt mig at gå til et eller andet gravid motion, så jeg ikke tager 400 kg på. Med Klara gik jeg til "bevægelse i vand for gravide" inde i DGI byen og det var super dejligt. Især den del med at være vægtløs og flyde ugideligt rundt i varmt vand.
Rygere stinker, al mad stinker, parfume stinker og jeg har mistet lysten til sodavand og andre usunde ting. Skide frelst, men man tænker jo, at hver bid tæller. Ingen underlødig ernæring til det uskyldige foster. Eller celleklump. Hvad man nu skal kalde det. Da jeg ventede Klara tabte jeg mig meget i starten, fordi jeg havde madlede og kvalme og kastede op. Det var ubehageligt, men effektivt. Så vidt jeg husker, levede jeg de første tre mdr. af appelsiner, mariekiks og en liter mælk om dagen...
Jeg fik fat i min læge i morges, og fik en tid til når jeg er i 8. uge. Det bliver henne i starten af juli. Det bliver rart, når man er nået så langt og man får vandrejournal og tid til scanning og alt det. Min gamle læge havde sin egen doptone (for de uindviede kan jeg oplyse at det er et apperat hvormed man kan høre hjertelyden fra fosteret, ved at føre den over maven på den gravide, smurt ind i meget kold gel) og hun synes, den var skæg at lege med, så hun ledte og ledte og fandt Klaras hjertelyd allerede til min første læge undersøgelse dengang, i uge 9. Det er meget tidligt at høre hjertelyd, men for pokker hvor var det skønt. Bare man kunne det igen. Tror faktisk man kan købe sin egen doptone... hvis man gider bruge pengene på det. Så kunne man ligge på sofaen dagen lang og lytte til den lille fiskekutter-lyd.
Én gang.
Den verdenskloge singleton har gjort mig opmærksom på, at den slags her faktisk kun tager en gang. Man får jo ellers nemt det indtryk, at der skal rigtig meget til, og en del bruger årevis på det. Men ret har hun jo. Der skal kun en gang til. Og det minder mig om den bedste sang nogensinde:
ONE
One
One touch can fill a life of longing
Not much is so much more than nothing
Yeah - All you need is
One
An open smile to win you over
One single step will bring you closer
Yeah - All it takes is one
And when you’re running for cover
And you feel the sky falling down upon you
And when it feels like forever
Since you’ve seen the face of someone who loves you
Then one is all that you need
All that you need to keep you warm
Is all that you need
All that you need to move you on
It’s all that you need
All you need is
One
One word to fill a room of silence
A hand to offer you some guidance
Yeah - All you need is
One
A moment long enough to notice
That everything’s stepped into focus
Yeah - All it takes is one
And when you’ve running from questions
And it seems like uncertainty controls you
And when you looking for answers
In the eyes of somebody who knows you
Then one is all that you need
All that you need to keep you warm
All that you need
All that you need to move you on
Is all that you need
All that you need to get you home
All that you need
All you need is one
Tina Dickow
Jeg er gravid
Jo. Det er jeg faktisk. Og nu ved alle ude i virkeligheden det, så nu kan I også få nyheden.
Det er vildt stort. Og igen er det gået næsten alt for hurtigt, men vi er åbenbart bare sådan nogen der skal chokere os selv og alle andre med børn. Klara tog tre måneder at lave, med masser af nyforelsket sex. Denne her bøllespire tog et kvarter. Så ikke meget sjov på den konto.
Her kommer lige kronologien:
Sidste mens´s første dag 14.5. Spiral fjernet d. 16.5. - og det var æddermæme ikke sjovt, ikke at måtte skrive om det her. Min egen læge kunne ikke få den ud!!! Og jeg endte hos gynækolog og under bedøvelse, før de fik has på den. Meget ubehageligt. Nå, men så kunne jeg mærke min ægløsning d. 26.5. - den har jeg kunnet mærke siden jeg fik klara. Det niver et bestemt sted. Og så havde vi det der nu skal til. Og det var faktisk den eneste gang i den md. Alle mulige årsager, men jeg blev også sådan lidt nysgerrig efter om man kunne nøjes med en gang. Det kunne man så godt.
Første positive test fredag d. 8.6. mens jeg var i sommerhus. Jeg havde købt to, og det viste sig hurtigt at være for lidt. Når man først kommer i gang med at tisse på sådan en pind, så kan man jo blive ved. Det er alletiders underholdning. Men jeg tog den første inden vi tog hul på gin og tonic´en. Bare for en sikkerheds skyld. Det var fredag og jeg var kun på 26. dagen i min cyklus, men det er også der jeg plejer at få mens. Håber de eventuelle mandlige læsere kan leve med alle de her detaljer. Skriver noget om fodbold eller at jeg endnu ikke har fået sommerdæk på bilen, en anden dag.
Testede igen lørdag, og søndag. Og mandag og i dag, tirsdag. Fem positive test. Så nu tror jeg på den, og tager til lægen i eftermiddag.
Jeg ringede hjem og fortalte det til stoffer, mens jeg var nede i sommerhuset. Dels fordi jeg synes han skulle vide det med det samme så han havde lidt tid til at være i chok i fred og ro, dels fordi jeg da ikke kunne holde den hemmelighed for mig selv til søndag aften. Og mine 3 veninder som var med dernede vidste det jo allerede. De var næsten mere utålmodige end mig, efter at tage den test. Og caro havde taget champagne med, just in case. Og hun dansede rundt i huset og sang "vi skal ha en baby, vi skal ha en baby..." skøre kvindemenneske. Kat græd lidt og maya tilgav mig :-) Jeg selv var mest i chok.
Jeg mener, en gang. EN GANG. En freakin´ gang. Jeg må jo være det mest fertile menneske i verden. Vi er i hvert fald gode til at producere børn, mig og ham stoffer. Vi spilder ikke tiden på det område.
Jeg er det man kalder 4+1, dvs i femte uge. Terminen er beregnet til d. 18.2., så hvis jeg går 11 dage over tid, som med Klara, så bliver det et skudårsbarn. Gider jeg bare ikke. Ikke sjovt for fødselsdagsfacist som mig, at få et barn der kun har fødselsdag hvert 4. år. Unaturligt. Men der er mange fordele ved et februar-barn:
1. Med ferie og mine 8 uger som offentlig ansat, kan jeg gå på barsel i starten af december. Rigtig god tid til at gå Gertrud Sand-grasat!
2. Man kan æde så meget julesul man orker. Ingen kan alligevel se forskel på dig før og efter.
3. Måske vil kulden forhindre at jeg får vildt meget væske i kroppen, som jeg gjorde med Klara. da jeg var højgravid i juni-juli.
4. Man kan shoppe amok i babytøj på januar udsalget.
5. Bebs når at få en bedre størrelse inden det bliver rigtig varmt. Og man har fri hele sommeren.
6. Kvalmen kommer til at ligge i den lyse tid, så man ikke skal ligge der i de mørke morgner og have så ondt af sig selv.
Der er sikkert flere. MOn ikke.
Nogen ville sikkert mene, man først skal fortælle det når man er 12 uger henne. Sådan er jeg bare ikke. Jeg fortæller jo alle alt. Jvf denne blog. Og hvordan skal man kunne gå på arbejde hver dag og snakke med de samme mennesker, uden at de ved noget så væsentligt om en? Og hvordan skal man kunne skrive blog, hvis man skjuler sådan noget? Og hvad så, hvis man mister den!? Ja, så mister man den. Sandsynligvis fordi der var noget galt med den, og nok ikke fordi man har skrevet om det på nettet. Tror ikke den menneskelige fysisk fungerer på den måde. Folk mistede jo også børn før internettet blev opfundet, ikke? Og selv hjemmegående kvinder, der ikke har noget arbejde at fortælle det til, kan miste. Og hvis det skulle ske, så er det også meget nemmere at folk ved, hvorfor man er ked af det. Synes jeg.
Men sådan er det så. Fra storbypige-shoppe-blogger, til ganske kort flirt med haveblogging og så til babyblogger. Men det var jo også sådan alle de her skriverier startede i sin tid, med Klara. Så ringen er faktisk sluttet. Og nu skal vi igen have sjove historier om børn der er i fare for at blive kastet ud fra 4. sal (nårh nej, det sker ikke :-)) og søvnløse nætter og andre menneskers latterlige kommentarer. Alletiders. Glæder mig allerede.
Bedste weekend ever
Hvor er det antiklimaktisk med sådan en mandag. Den er laaang og pludselig er den også for varm. Søndagen var ligeså varm, men det var på en måde helt helt passende.
Vi havde den bedste sommerhustur med ungerne og mødrene fra Rytmikfraktionen her i weekenden. Total perfekt vejr - vi var jo ved en østvendt kyst, så det blev ikke for varmt. Helt perfekt. Og de fire piger er så store nu, at de bare legede sammen hele tiden. Vi blev enige om, at vi faktisk aldrig før har haft så god tid til bare at sidde og snakke voksensnak. Vi blev næsten ikke forstyrret og alle hyggede sig og var glade. Det er skægt at se de børn sammen, nu hvor de kender hinanden så godt, og rigtig kan lege sammen og ikke bare ved siden af hinanden. Det er skægt, som de bare accepterer, at de er en gruppe.
Og så er jeg blevet officielt tyk. Jeg har købt leggins. Den tykke piges bedste ven i sommervarmen. Det kan måske holde lårbasserne fra hinanden! Klara har også fået nogen. Hun bliver flintrende arrig, hvis jeg kalder dem bukser, for det er IKKE bukser. "Det er gamasjer MOR!" Prinsesser går jo ikke i bukser, vel idiot! Men de kan godt have forskellige farver gamascher med print osv på. Det går an.
Hun er stadig svær at aflevere i børnehave. Hun vil ikke skilles fra mig. Lidt træls, så jeg tror stoffer skal til at stå for afleveringen i en periode. Jeg kommer en halv time for sent, hver dag snart. I dag skulle de på bondegårdstur, men ikke engang det gjorde det lettere.
Ellers. Ja, ellers sker der ting og sager. Kan dog ikke løfte sløret for det endnu desværre. Alt skal lige være på plads, men det er jo altid sjovt med teasere og cliffhangere! Så kan I svede lidt over den, derude.
Næsten som ferie
Det var da godt nok en alletiders fridag i går. Med det vejr, og Kristoffer der også havde en hel fridag og alting - det føltes helt som ferie!
Klara havde plaget i dagevis for at komme i tivoli, men vi synes det regnede for meget dér om morgnen (det holdt jo hurtigt op, men det kunne vi ikke vide!), så vi overtalte hende til at tage i Danmarks Akvarium i stedet. Det var en fin tur, og hun var fuldstændig overgearet hele tiden, mens vi var der. Jeg ville gerne have hende til at slappe lidt af, men stoffer mente at hun jo bare var glad. Folks grænser er jo forskellige.
Men det var da meget mindre end jeg husker det, det akvarium. Med Klaras hastighed var det overstået på en times tid. Og det er inkl. det kvarter jeg brugte på at nedstirre de der afrikanske dværgkrokodiller, for at finde ud af om de overhovedet er levende eller hvad. De kunne da godt se ud som om de er lavet af sten?
Efter det tog vi hjem i haven, hvor stoffer konstaterede at der trængte til at blive slået græs - hvorefter han lagde sig på et tæppe og læste i sin bog. Jeg plantede to hortensiaer og en hestemynte og en eller anden lang lilla tingest, longernica et eller andet. Jeg fik også plantet resten af ærteblomsterne ud og fjernet nogle flere snegle.
Salaten er så stor nu, at vi spiser den. Det smager godt, især den vilde rucola. Og min ene rose er sprunget ud.
Senere hentede vi sushi, tog ind til min eksamenslæsende søster og spiste det, mens stoffer tog videre til fodboldtræning. Så alt i alt, synes jeg vi fik vældig meget ud af den dag.
Og jeg har jo fri igen i dag, og har beholdt Klara hjemme. Så vi skal hygge os, måske en tur i nogle butikker, og ellers vasker vi og gør klar til den store sommerhustur i weekenden.
Det er jo sådan, at den anden weekend i juni tager Rytmikfraktionen med børn i sommerhus. Vi har været i Sverige og vi har været i Marielyst og i år skal vi et eller andet sted omkring Præstø, 500 m. fra vandet. Så vi er glade for vejrudsigten. Ungerne glæder sig rigtig meget, og det gør mødrene også. I år er ingen gravide, så i år tager vi gin med.
Så jeg føler faktisk lidt at min ferie er begyndt. Selv om der er 14 dage til endnu.
hov
- hvad skete der lige med weekenden? Lynhurtigt forbi, synes jeg?
Jeg har ikke nået noget som helst. Eller okay, i går var vi i IKEA og købe lidt sager der manglede, men vi fik ikke skabet og vi fik ikke madrasserne. Jeg egner mig bare ikke til det IKEAcrap. Altså måden man skal handle på. Så er noget en selvbetjeningsvare, noget skal udleveres i vareudleveringen, noget skal man selv slæbe, noget skal man kontakte en medarbejder for at få et print på det osv osv. Og der er altid en million kunder og kun 2 ansatte man kan henvende sig til.
Jeg er meget mere til den type butik, hvor man går ind, peger, afleverer sit dankort og går igen. Jeg mister simpelthen tålmodigheden, når butikken tilsyneladende forsøger at gøre det så svært som muligt for mig at købe noget. Det er meget svært for mig, at forstå.
Og jeg HAR prøvet at købe mine ting over IKEA´s hjemmeside. Men så kan man ikke få de skabslåger jeg præcis vil have. Og den siger hele tiden at den rullemadras jeg vil have, ikke er hjemme. Selv om de ude i butikken sagde, at de havde 3 på hylden. Men nu har jeg opdaget, at man også kan ringe til dem og bestille, så det prøver jeg i morgen.
I dag har vi været til min venindes fødselsdag hele dagen. Sådan en dag i valbyparken, med sol og frisk luft, det tager fuldstændig livet af mig. Jeg er helt udmattet. Det er Klara til gengæld ikke. Og hun har ikke engang fået noget med sukker i dag - kun jordbær. Hun er simpelthen high on life...
Fredag havde vi en rigtig god jubilæumsaften. Klara kom i seng, vi fik sushi og champagne og byttede massage. Og så en film.
Nå. Jeg er træt. I må ha´ det.
Den store jubilæums dag
Der var engang en pige, som hellere ville have været til Kylie Minouge koncert. Men held i uheld var, at ingen af pigens veninder ville med, for de skulle allesammen læse til eksamen.
I stedet gik pigen til indflytterfest hos en bekendt, og dér mødte hun helt uforvarende manden i sit liv. Om end han var ryger, hiphopper, ikke kunne lide katte og gerne altid ville bo i København - med andre ord, han var altså helt forkert - så var pigen bare så nysgerrig, at hun måtte se, hvad det førte til. Nysgerrighed dræbte som bekendt smedens kat, og det gik jo hverken værre eller bedre, end at pigens nysgerrighed fik gjort hende gravid fire måneder senere. Så kan hun måske lære at trække snuden til sig?
Nej, det kan hun ikke, for hun er stadig nysgerrig. Nu er det 5 år siden i dag, og der er stadig masser at udforske og opdage. Det har bestemt ikke været lige ud af landevejen hele vejen, og vi blev enige om i morges, at vi fortjener hver en medalje (det er så her, jeg var så forudseende at købe øreringe til mig selv...) for de her 5 år. Der har været kriser og søvnløse nætter og kolik-ørebarn. Der har været umodenhed, latterlighed og fjollethed.
Men der har også været kærlighed. Og stædighed og omsorg og vilje. Og evnen til at vokse sammen, i stedet for i hver sin retning. Vi er i dag endnu bedre sammen end for de der 5 år siden. Vi taler bedre sammen og de uenigheder der opstår får ikke lov til at vokse ud af proportioner (ret ofte). Og frem for alt, har det stort set aldrig været kedeligt. Men hvis jeg lige må have lov at strø lidt malurt i bægret her, så er det nok det man skal til at passe på nu. Fremover. Kedsomheden der indfinder sig når nyforelskelse er en saga blot og hverdagen kører sin vante gang. Det er selvfølgelig ALDRIG noget problem for MIG. JEG er fandme ikke kedelig! Nej nej.
Nå, og det andet jubilæum: ta daaaa I dag er det et år siden vi overtog det nye hus. Det er ikke et år siden vi flyttede ind - det gjorde vi først d. 18.8. efter instandsættelse osv, men det er et år siden det blev vores. Mit, my precious. Og det er også en væsentlig del af årsagen til, at vi i dag kan fejre det første jubilæum på de 5 år. For havde vi siddet på den 4. sal på amager endnu, så var vi mindst gået fra hinanden, og muligvis havde der også foregået mord. På en eller flere personer i husstanden.
Og nu havde jeg ikke lige tænkt over det, men der er faktisk endnu et jubilæum i dag. Det er ikke mindre end 10 år siden at storebæltsbroen åbnede. Det er da også ret monumentalt. Hmm - så burde jeg jo faktisk have købt mig selv 3 par øreringe, og ikke kun 2...
Vi kan lade den symbolisere min kærlighed til ham den anden? Lidt op ad bakke, men skide flot udsigt? Jøsses, hvor corny...
OPDATERING OPDATERING OPDATERING
Okay, NOGEN har lige sendt mig stor rød buket her på arbejde!!!! Med cellofan og rødt silkepapir!!! Roser og hele svineriet!! Og et kort, hvor der bare står; JEG ELSKER DIG.
Jeg håber virkelig den er fra kristoffer....? :-)
