Godt nytår
Hold da op, den blog her har virkelig holdt ferie. Jeg orkede bare ikke at skrive noget. Jeg har været så træt og udmattet af alt det juleri. Jeg tror godt jeg med tiden kunne blive sådan en, som insisterer på at 1. juledag er vi altid hjemme hos os selv og er iført nattøj hele dagen og spiser rester og leger med vores gaver. Jeg synes, det er for meget med julefrokoster både 1. og 2. juledag. Bliver helt forpustet af alle de forventninger, især de usagte, som sådan en familie kan stille til en. Og bliver pludselig meget glad for at bo i eksil her i København, hvor vi i det mindste kan passe os selv og selv styre hvor meget vi ser hvem. Og så er det så slået fast - jeg ER min mor. Jeg er nu fuldstændig hende og har de samme behov som hende, og har samtidig udviklet en væsentlig større forståelse for mange af de ting jeg ikke forstod som barn. F.eks. hvorfor vi aldrig fejrede jul med hendes svigerfamilie.
God jul
Måske er det sådan her, det er at blive voksen? Så har man så travlt, at man ikke når at blogge om alting?
Links til lækre sager.
Som en ekstra forbruger service, nu i anledning af julen, bringer jeg her de links jeg ikke fik sat på i går. Det er sådan, at jeg har to browsere på min mac - den ene dur når jeg vil sætte billeder ind, og den anden dur når jeg vil sætte links ind. Så hvis jeg vil have begge dele i samme indlæg, så bliver det noget af et dobbeltarbejde. Jeg kan ikke helt gøre rede for de specifikke tekniske detaljer i sagen, men det er altså sådan det er.
Nå.
Men hvis man kan lide den trend med dansk keramik der er for tiden, så er der mange gode links. Jeg er helt vild med alt det der danske brugskunst som vælter frem. Jeg synes, det er smukt og meget funktionelt. Eneste minus er, at det efterhånden ligner hinanden ret meget alt sammen. Jeg synes godt nogen snart kunne lave noget andet end de samme blomster brocher. Selv om de er vildt søde.
Den kande der 
- den er fra Helbak/Scherning, som også laver meget andet flot, både stel og smykker.
Andre smukke danske porcelæns ting kan findes hos Casalinga, Anne Black, Yvonne Berg (der især har nogen flotte brocher) og Pia Daa smykker.
Hvis vi lige bliver i det kreative hjørne, så stødte jeg på den her side, som forhandler stof der faktisk gav mig lyst til selv at sy en kjole til Klara.
Hvad med jer? 400 læsere i dag - der må da være et par stykker af jer, som har en yndlings kunst/mode/design/shoppe side på nettet? Del ud!
Ønskeliste
Ønsker mig mere af mit yndlingsstel Dahlia, fra Casalinga:
Og så kunne jeg godt bruge noget mere af det her 8 hour creme. Det eneste der forhindrer mine fingre i at revne om vinteren:
Og jeg er også helt løbet tør for min standard duft, som alle altid kommenterer positivt, når jeg har den på. Den passer bare godt til mig:
Jeg synes også, at jeg kunne trænge til et par gyldne sko, men det er muligt jeg er den eneste med det synspunkt...
Og så to af de her pendler i mangofarvet glas, til over køkkenbordet:
Og havde nogen lidt penge i overskud, så kunne jeg sådan set godt tænke mig den her ring fra Dior. Nogen vil helt sikkert synes den er for meget, men det eventyrlige islæt vil passe godt til mig. I sender den bare:
Jeg kan også godt lide den her kande fra Helback-Scherning:
Og så kunne jeg godt tænke mig de her skåle fra rice til mit nye køkken (som jeg ikke har endnu)
Og egentlig, hvis der altså er plads til lidt mere under træet, så kunne jeg også enormt godt tænke mig den her nye bog:
Nå, men jeg kunne godt finde på mere. Jeg ønsker mig som regel et eller andet. Hvis man ikke ønsker sig mere, så er man jo færdig. Lidt. Men nu vil jeg gå i seng, og jeg tager ham den anden med mig. For det jeg ønskede mig allermest, det har jeg jo allerede fået. Ham. Og vores eget soveværelse. Og hende den lille. Og en opvaskemaskine. Og haven og vaskekælderen og børneværelset og råderum.
Juleblues
Den her jul er sær, jo, lidt er den altså. Det er den 2. jul i mit liv, hvor jeg ikke skal hjem, og jeg kan slet ikke finde ud af det. Den 1. jul hvor jeg ikke skulle hjem, det er så to år siden nu, og det var midt i vores store parforholdskrise, og jeg har aldrig følt mig så ensom i hele mit liv. Da var jeg på en måde bare til stede fordi jeg var mor til barnet. Havde der ikke været et barn og nogen forpligtelser, så var jeg helt sikkert taget hjem. Alene. Men der er jo løbet meget vand i åen siden de dage, og heldigvis var jeg stædig og super intelligent og meget meget smuk og pragtfuld, så derfor gik det i orden igen. Dét, og så det der parterapi jo. Men altså mest fordi jeg bare var så fantastisk, ikk?!
Tillykke til ham den anden
30 år. Noget af en bedrift. Og med et slag er jeg ikke længere samboende med en yngre mand, hvilket jo ellers eftersigende skulle holde en ung. Nå, skidt nu med det.
Rodebutik
Aner ikke hvad der sker for mig, men dagene går bare og jeg får ikke skrevet om alt. Tænker ikke engang så meget i overskrifter eller punchlines længere. Har bare travlt med det der almindelige liv.
Onsdag aften var vi til Tina Dickow koncert inde i Falconer Salen og det var helt fantastisk. Alle de koncerter jeg har været til med hende, har været vildt gode, men den her var ligesom endnu bedre! Bandet og Tina var meget mere experimenterende og lavede alle mulige spændende og interessante ting med numrene. Det var ikke bare som at høre cd'en, og så var der også en masse nye numre. Så nu kan jeg slet ikke vente på den næste cd, for jeg vil høre alle de numre igen. Og tror I ikke lige, at selv den gamle hjemmedreng han nærmest kneb en tåre til allersidst, da hun sang Halleluja, som ekstra-ekstra nummer. Nååårhhh!!! Det var helt religiøst.
Blev kun irriteret på de andre publikummer få gange, mest fordi vi sad tilbage i salen, på terasse L, og der var nogen som blev VED med at vade ind og ud af døren. Jeg fatter simpelthen ikke at folk går til koncert og betaler flere hundrede kroner for det, for så at vade rundt efter øl og på toilettet, og ud for at ryge, og efter mere øl. Og så var der en anden mand, som sad skråt foran os og klappede MEGET markant, nærmest demonstrativt, mens han - som den eneste i salen - råbte BRAVO BRAVO - efter hvert nummer. Ikke fordi han ikke havde ret - vi andre synes også, at det var fantastisk. Men det var jo ikke operaen og vi var jo ikke alle mænd med store maver og cykelstyrsoverskæg, og det er jo kun dem, der må råbe Bravo efter ting.
Klara har skrantet lidt med den sædvanlige årstidsbestemte hoste og snotning, men onsdag var hun frisk nok til en tur til ørelægen (drænet sidder der sørme endnu, og der er ingen væske og undertryk! En ny operation i fuld narkose er aflyst for denne gang!) og senere var der lanternefest i børnehaven. Det er vel en form for lucia arrangement, men uden de levende lys i håret, eftersom alle de deltagende er under den kriminelle lavalder og ikke ville kunne retsforfølges selv om de satte ild til institutionen. I stedet havde de lavet lygter af gamle juicekartonner beklædt i sort pap og overvældende mængder af glimmer. Med fyrfadslys i. Som så hele tiden blæste ud, da vi gik i lange rækker rundt om børnehaven, og endte på legepladsen, hvor vi sang julemanden frem og Klara fik en slikpose, og mor her fik en klump i halsen og følte sig gammel og lykkelig og en generation ældre. Sidst jeg var til sådan et arrangement, var det mig der fik slikposen. Og nu var det hende den lille. Som jeg har skabt. I mit billede, ud af min kærlighed og min krop. Aj men det er fandme stort, så kan I sige, hvad I vil.
Lørdag skal jeg på arbejde, og min søster skal med, for hendes kor - www.torvekoret.dk - skal synge mellem reolerne og skabe den rette julestemning i udlånet. Når jeg kommer hjem, skal ham den anden på arbejde. Tænk, de er blevet pålagt overarbejde og så i en weekend! Han kunne dog selv vælge, om det skulle være lørdag eller søndag, meget flot af dem. Og svært valg, eftersom jeg skal på arbejde lørdag og han selv fylder 30 om søndagen. Så kompromisset blev så, at han arbejder længe fredag aften og så lidt lørdag eftermiddag/aften. Fedt.
Og jeg håber bare, at butikkerne har længe åbent lørdag, for så vil Klara og min søster og mig ud og købe de sidste julegaver dér.
Nårh ja, og så I det der program i går aftes, om de der skøre australske mennesker der havde 9 børn under 3 år! NI!!! Under tre år!!! Ok, den ene døde som foster, så reelt var det KUN otte, men alligevel. Hvordan kan det lade sig gøre, spørger I måske nu? Jo, først var manden steril, men så brugte de donersæd og fik en datter. Og på trods af at hun var for stor og ødelagde moderens livmoder og livmoderhals permanent, så hun aldrig ville kunne føde vaginalt igen, besluttede de - da det første barn kun var 7 uger gammelt!!! - at det her var for fedt, og de ville have flere børn. Så de blev insemineret igen og fik hormonbehandling, således at der kom firlinger!!! Jo jo, sådan går det jo. Så blev de 4 små så født i uge 27 og var ikke fuldt udviklede og havde ikke-dødelige blodpropper i hjernerne, og brok, og huller i hjerterne og alt det andet sådan nogen nu kan have, men alligevel synes de her to forældre, at det hele var så super, at da firlingerne var 4 mdr. gamle, så ville de gerne have flere!!!! Her var der så en læge som sagde stop, og at moderens krop liiige havde brug for lidt mere hvile. Men da firlingerne så var 7 mdr. så blev hun insemineret igen, og der var gevinst første gang - med endnu et hold firlinger. Den ene havde så en kromosom fejl og døde i 12. uge, men de andre blev født (ved kejsersnit forstås) i uge 30 eller 35 tror jeg det var, og lå så også på neonatal med en million sygdomme i mange mange uger. Men så kom de hjem og så var der 8 børn under 3 år og så levede de lykkeligt til deres dages ende. Bortset fra, at de egentlig gerne ville op på 12 børn. Nogen mennesker, altså...
juletravl
Nå, men jeg synes så, jeg har travlt i år. Startede allerede med rytmikfraktionsjulefrokost d. 2. og fortsatte så den weekend der lige er passeret, med at have eget arrangement.
Startede lørdag med at gøre badeværelse og køkken rent, rydde op over alt, tømme 8 flyttekasser (de sidste! Juhuuu! - nårh nej, bortset fra dem med køkkenting som der ikke er plads til, fordi vi ikke har fået nyt køkken endnu og kun har et skab...), støvsuge, vaske trappen og gulvene, vaske 3 vaske, købe ind og købe to juletræer - et til udenfor og et lille et til indenfor. Sidstnævnte pyntede klara og det var en stor succes. Hele lørdagen gik hun rundt og sagde; "vi pynter, ikk mor?? Vi pynter fordi der kommer gæster, så pynter vi faktisk, ikke mor, ikke også? Ikke? Vi pynter nemlig." Men hun havde jo ret. Efter alt det havde jeg ondt over alt og gik i seng. Om søndagen fortsatte vi så med at rydde op en gang til, fordi vi bor sammen med en 3 årig. Og om eftermiddagen kom gæsterne så. 23 mennesker til gløgg og æbleskiver. Jesus. Fyldte godt ud, men var også virkelig hyggeligt. Og ret dejligt endelig at bo et sted, hvor der rent faktisk er plads til at man inviterer folk til noget. De sidste blev til aftensmad og da jeg endelig kom i seng, alt for sent, havde jeg det som om det slet ikke havde været weekend.
I aften skal jeg til noget focusgruppe interview. Det handler vist om juice og bønner på dåse. Sær kombi. Men jeg får 4 biografbilletter og 2 guf kuponer for det. Værd at tage med, når man er ruineret. Onsdag skal vi langt om længe til Tina Dickow koncert. Glæder mig enormt meget, for det er i Falconer Salen, og der synes jeg, der plejer at være så god lyd.
Jeg har stadig ikke købt en eneste gave, ud over alle dem jeg altid køber til Klara. Jeg kan ikke helt overskue, hvem jeg skal købe til, når vi ikke skal til Fyn i år. Men mine forældre skal vel have en gave, selv om vi ikke ses? Og min søster. Er meget i tvivl med min mormor. Hun vil ikke kunne huske, om hun har fået en eller ej alligevel.
Jeg har vundet noget
Det har jeg faktisk. Sker ellers aldrig. Jo, vandt engang 2 billetter til en GOG håndboldkamp på hjemmebane, og det endda uden at jeg overhovedet havde deltaget i nogen konkurrence. Det var bare en lodtrækning min bank foretog. Og jeg hader jo sådan set håndbold, så det var mere en straf end en gevinst, bortset fra at jeg kendte en lækker fyr der elskede håndbold, så jeg inviterede ham med hen og se kampen. Er mange år siden. I gymna.
Nå, men nu deltager jeg hver dag i www.barneguiden.dk 's julekalender, hvor man skal svare på et meget let spørgsmål og så trækker de lod. Og i dag så jeg helt tilfældigt at jeg har vundet d. 6.12.
Så nu venter jeg så. De giver vel vinderne direkte besked ikke? Og det jeg har vundet, skal jeg jo selv være med til at vælge, for det er et gavekort. Det lidt ærgerlige (og ret typiske) er så, at det jeg har vundet er et gavekort til sådan nogen futter - en slags sutsko til børn, og de laver dem kun i str. 0 til 2 år. Det kan jeg jo ikke bruge til noget. Ville være lige i overkanten, selv for en shoppeglad som mig, at købe for 400 kr. sutsko, som jeg ikke kan bruge til noget. Gad vide om Klaras fod er mindre end 14,5 cm? Gad vide om mini-kusine Marie mangler fodtøj. Kunne jo i teorien udgøre en fin julegave. Men er igen ret bittert at forære noget væk, som man lige har vundet. Og så går der 10 år igen før jeg vinder noget mere.
Det jeg egentlig gerne ville vinde, var de der 25 mill. i lotto. Jeg har eddermæme fortjent dem. Fik håndskrevet konvolut fra banken i går og fik samtidig nærmest hjerteflimmer og åndenød og tænkte, så, nu falder hammeren. Nu vil de ikke længere financiere den her underskudsforretning. Nu vil de sætte os på gaden. Fattiggården! Og så lige op til jul!
Var så bare et håndskrevet julekort fra min bankrådgiver, der endda kunne huske mit barns navn og havde stavet alle navne korrekt. Gør nu alligevel en varm om hjertet, selv om der nok ligger kynisk forretningstankegang bag handlingen. Men er sandsynligvis eneste julekort vi får i år, så jeg må hellere værdsætte det.
Så den der mega omtalte dokumentar på Dr2 og var lidt forarget og slukkede pga politikerlede da det der Debatten startede bagefter. Især pga ham der venstremanden og hans slips. Hvad fanden ligner det, at være venstremand og så sidde der i den bedste sendetid med sådan et burberry slips? Snobberi og det klædte ham ikke engang. Jeg fik bare nok. Og kunne de ikke bare havde fundet en eneste kvinde der havde noget klogt at sige om emnet? Bare en? Bare for et syns skyld så? Slukkede, ja jeg gjorde så, og gik i seng, selv om kl. kun var lidt over 21.
Og så skal man sidde her og have juleteater på arbejde og kan så først være hjemme kl 18 tidligst, og ens stakkels forsømte barn skal hentes i børnehave af sin farmor og farfar og i tivoli med dem. Jeg vil da også i tivoli med mit barn. Selv om jeg på den anden side er glad for at slippe for helvedet på jord aka nisselandet. Men hvad nu, hvis de tager det forkerte barn med fra børnehaven? Man læser jo ind i mellem om det i aviserne... Og så skal jeg - ud over at have sent fri, være ruineret og skuffet over de folkevalgte, afhente mit rigtige barn hos de sociale myndigheder! På en fredag aften! Og så lige op til jul!!
Hvorfor er hun tørstig?
For tiden hører vi så Marie Key Band i bilen, og jeg kan med det samme afsløre at Klaras favorit er "mormor-sangen", der handler om både en mormor og en fingerring - to af Klaras all times favorites! Den anden dag hørte vi så også den sang om kleptomanen, hvor omkvædet lyder "jeg taaar tii-ii-ing" - og der gik kun kort tid, før Klara sang med omme bag i. Og så spørger hun så; "hvorfor synger pigen at hun er tørstig, mor?" ... "jeg 'r tøøør-stiii-ii-ig". Det synes jeg faktisk var meget sjovt, men når jeg nu skriver det, kan jeg godt se at man måske skal være moderen, for at mores helt så meget over det. What evs. Det der var mindre sjovt var, at så fik Klara en god ide og så var hun også tørstig og hun forstår ikke, hvorfor jeg aldrig har mælk med i bilen.
Hele søndagen flyttede vi for min søster som nu er flyttet ind i en ghetto. Men hun er optrænet i det, efter flere år i nordvest og hun taler den loakale dialekt flydende. Det' styrer for vildt mand, wolla!
Om aftenen så vi The Departed og det var en fantastisk god film! Min kæreste sad og smilede hele tiden, fordi den var så god. Han var nærmest lykkelig. Jeg var også tilfreds, især med den scene med ham der Leonardo og hende der psykologen og det der køkkenbord osv. Det er rart med en film, hvor der er lidt for både en selv og kæresten (vold til ham og hankypanky til mig). Og når man nu altid har haft et helt irrationelt blødt punkt for Tony Soprano, så er den film lige i øjet!
