FLYTTEDAG
Så skete der det, at jeg fik en fridag, hvor jeg ikke var syg. Og så flyttede jeg hjemmefra.
Ny blog, og så alligevel ikke. Det er stadig Pia Olsens fantastiske illustrationer, som passer mig så godt. Det er stadig mig. Men jeg skulle videre nu. Så vidt jeg er informeret, bliver der ikke videreudviklet på smartlog.dk - jeg har i hvert fald ikke selv set noget nyt og virksomt i lang tid. Og nu har jeg jo iPhone og vil gerne blogge fra den og uploade billeder direkte fra den.
Og det kan jeg nu. I mit nye hjem, som ligger ovre på wordpress. Jeg har stadig ikke fået alle reolerne rykket ind, og jeg skal også have nogle farver på plads, men grundlæggende synes jeg det et fint resultat af en formiddags arbejde.
HUSK at opdatere blogrolls og rss feedere og blog readere med min nye url, for jeg kommer fannerme til at savne jer, hvis I ikke flytter med.
DET ER HER DET SNER: http://julesrules.wordpress.com/
Kom over og læg en flyttekommentar, så jeg ikke føler mig så alene i alt det nye. Gør det nu! Kom nu! Be be.
Seriøst?
Er 2869,67 danske kroner for meget for den her taske, når man også lige har købt en iPhone?
Men jeg LEDTE jo sådan efter den i NYC. Vi var i alle departmentstores og også et par Marc by Marc Jacobs butikker. Et venligt menneske jeg var sammen med i weekenden har den, og den er også pæn ude i virkeligheden. Og hun sagde, de også har den i flere farver inde i byen. Men så er den jo også dyrere end den på nettet. Og hvornår har jeg sidst købt en ny taske måske? Eller okay, en ny dyr en så? Det er ÅREVIS siden. I husker den måske... Luella´en med æblerne, som det lykkedes mig at skrive i hvert fald ni hele indlæg om, tilbage i juli 2005. Den er stadig pæn, men ikke så klassisk som den her. Luella´en er virkelig svær at retfærdiggøre i min hverdag. Den fylder meget, fordi det skulle tasker dengang. De var kæmpe. Men det er sådan lidt... der kommer der en taske med en pige over hanken.
(Ps. hvis I har haft trykket på linket og se billederne, så bemærk lige to ting - hvor rodet vi boede på amager dengang, og hvor brune mine arme var! Vi bor stadig hobbit-hule agtigt, men mine arme har vist ikke været brune siden.)
Ak og ve
Jeg er syg. Igen. Er det bare mig, eller er vi hele tiden syge nu? Nej, det er ikke bare mig. Siden jul, og her i januar, har jeg haft flere sygedage og flere barn syg dage end jeg havde hele sidste år samlet!
Jeg orker simpelthen ikke mere nu, men hvad kan man gøre? Vi æder vitaminer og frugt og går i uld og alting. Det værste var i går, hvor jeg havde høj feber og lå i sengen hele dagen og begge børn var også hjemme, men var ikke heeelt syge nok til at ligge apatiske hen... så de sad foran tv´et hele dagen og Klara smurte madder og den slags. Det var fandme ikke nogen god dag.
I dag er de heldigvis friske og er afsted ude i verden og blive stimulerede og underholdt og den slags. Og jeg ligger her og rabler i febervildelse.
Der var mange indlæg jeg gerne ville skrive. Jeg mangler stadig et om en kaffemaskine fra det ydre rum, om to nye bøger jeg har modtaget og glæder mig til at læse, når mine øjne atter kan fokusere. Om mit nye legetøj og afhængighed af app store. Om flytning af blog.
Og om min fætter, der gerne vil give læserne af denne her blog et rigtig godt tilbud.
Og om i mandags, da jeg - også med feber - kørte Klara til Næstved, hvor vi siden august har haft en tid (ja, der er et halvt års ventetid) på børne inkontinens klinikken. Og det gik godt, bortset fra min feber. Men det gik godt og vi håber, det hjælper.
Men jeg orker det ikke. Jeg kan ikke nu.
Jeg kan se Greys Anatomy. Og jeg har haft så meget apatisk sygdom, at jeg allerede er nået hen i sæson 3, siden jeg startede forfra igen for et par uger siden.
Dimser man elsker
Jeg kan lide pæne ting, sådan er det jo. Lidt af en samler. Derfor har jeg nu i en uges tid siddet og savlet over en nyhedsmail jeg fik fra Liberty of London.
De har simpelthen bedt nogle af de fineste engelske børnebogs illustratorer om at designe prints til forårs kollektionen af stoffer. Det er Liberty, det er stof, det er illustratorer, det er børn. Det er LIGE mig.
Lauren Child, f.eks., er jeg stor fan af. Hun har illustreret mange mange sjove og gode bøger, og jeg kan godt lide hendes streg. Naturligvis kan jeg rigtig godt lide den om Lola og Charlie, der skal på biblioteket og så er Lola sur, fordi nogen har lånt hendes yndlingsbog. Klara kan bedre lide den, hvor Lola i hvert fald kan passe en hund.
Og den ganske modige nyfortolkning af Pippi. Jeg må indrømme, at jeg ikke er ubetinget fan af nyfortolkninger, men jeg respekterer at det ind i mellem må ske, og jeg synes ikke Laurens Pippi er helt forkert. Hun er bare ligesom ikke den rigtige Pippi alligevel, vel?
En anden illustrator der har lavet prints til stof er Quentin Blake, som man måske kender bedst fra de utallige illustrationer han har lavet til Roald Dahl´s mange bøger, f.eks. en af mine absolutte yndlinge på alle planer, Heksene.
Men Quentin er en aktiv herre og man kan finde rigtig mange bøger illustreret af ham.
Og det stof de så har fået lavet er rigtig fint. Meget fint, synes jeg. Jeg vil gerne have det. Jeg aner ikke, hvad jeg ville sy af det, men man skulle da nok finde på noget.
Ud over disse to illustratorer, har Brian Wildsmith (de fineste fly!!) og Emma Chichester Clark også designet prints, og de er også flotte! I kan se mange flere og læse om deres inspiration ved at trykke på linksene. Jeg kan jo ikke skrive det hele her.
Nårh ja, og en anden dims jeg elsker.... min nye iPhone! Den er alletiders. Men bliver man virkelig nødt til at flytte hele sin blog over på wordpress (eller blogger) for at kunne uploade foto, film og blogge direkte fra iPhone? Eller findes der en app der også virker til smartlog? Jeg tror næppe de har udviklet noget selv, vel? Åh, måske er det ved at være tid. Eget domæne, den slags. Lidt nyfortolkning af thejulesrules?
Billeder fra bryllup
Så er der kommet besked gennem luften - vi må gerne vise billeder for både fotograf og brudepar. Eneste betingelser er 1) at vi ikke viser nogen af bruden, hvor hun har dobbelthage og 2) at vi linker til fotografen. Det gør vi gerne. (Hvorfor bliver jeg ved med at skrive vi?? Som om du og jeg er sammen om det her indlæg??)
Vi ... jeg vil også gerne sige, at min fætter er god til fotografering. Min søster ringede dagen efter for at spørge, om jeg havde set om han tog billeder af det og det og det. Og jeg var sådan øhh ja - han blitzede konstant mand, hvordan kunne du ikke opdage det? Nå, men han er for professionel og hun var for rørstrømsk og verliebt til at bemærke noget andet end sit livs lys, åbenbart. Hovedsagen er, at der er billeder af det hele, de er gode OG du kan også hyre min fætter til dit bryllup eller andre events du gerne vil have fotograferet.
Se nu bare her:
Der er mange flere, men der er så mange andre smilende, glade mennesker på, som måske ikke vil ligge her på nettet. Men de ser alle sammen glade ud. Alle smiler, på alle billederne, undtagen de som tuder - og de gør det nu også gennem smil.
Post bryllup
Hold da op... HOLD da op! Sikken fest vi har haft.
Det var, helt kort sagt, det bedste bryllup nogensinde. SÅ sjovt og festligt og afslappet og hyggeligt og romantisk. Man bør altid gifte sig, mens man stadig er nyforelsket. Det giver mening. I skulle se billederne - de svømmer helt hen i hinanden, de unge mennesker.
Måske kan I godt se nogle billeder. Jeg skal lige spørge fotografen og brudeparret.
Aj, men det var så fedt. Vi var hjemme omkring 4.30 og festen fortsatte til 06, hvor min søster og hendes mand måtte smide de sidste gæster ud for at kunne lukke festen ned.
Der var buffet og balkanband og swing dj. Der var 110 glade, hovedsaglig unge, mennesker og et utal af ekstremt morsomme sange, indslag og taler. Der var kulørte lamper og flere gaver end de kunne pakke ud. Gommen græd, min far græd, min søster græd - alle på skift. Det var stort. Bordplanen var total gennemtænkt - jeg sad i mellem gommens fætter og hans kæreste, og de har netop fået sig et kolikbarn. Så jeg brugte et par timer på at overbevise dem om, at det er en velsignelse i forklædning. Tror de blev overbevist. Sad også sammen med gommens søskende og de er simpelthen så søde.
Jeg videofilmede alle sange og taler og indslag og min far der danser polka og swing med de unge damer. Stoffer klipper det sammen til en bryllups film, inkl. still billeder.
Jeg havde en grøn silkekjole fra Rützou på, siden I nu spørger. Jeg havde ellers købt en ny blå en fra Noa Noa, men den havde jeg på på Rådhuset og dér kom jeg til at se mig i et helfigur spejl og så skulle jeg ikke have den på om aftenen. Så jeg tog den grønne, som jeg havde på til Agnes´s barnedåb. Den er flot.
Brudepigerne var virkelig dygtige under vielsen og da de senere var med på Wagamama, hvor familien - den nye udvidede - spiste frokost. Kl. 15 blev pigerne hentet af farmor og farfar og så kunne vi andre slappe lidt mere af og gøre os klar til det store brag.
Min fætter Thomas var fotograf og han er virkelig god og har udstyret i orden, så der er mega mange gode billeder. I får lige lidt af pigerne, mens vi venter på at høre, om vi må vise flere.
Og her er mit nye absolut yndlingsbillede af Klara
Tale er guld? Eller sølv? Tavshed??
Skal jeg holde en tale til min søsters bryllup i morgen? Ja, eller nej?
Og skal den starte som
a)
Jeg har to taler. En grøn og en gul. Hvafforn en vil I høre?
b)
Hrrrø hrrøø hrøøømmm! JAAH, jeg er jo ikke den store taler, men yada yada yada...
c)
TrehLØK for sjatan! Hik. I er baah ALLEtjiders! SKÅÅÅÅL!
d)
Ja, jeg er jo Mettes storesøster og har kendt hende i mange år. Her er et lysbilledshow. Her er Mette 3 år og har taget alt sit tøj af, mens hendes mor gik ud for at tage telefonen. Mette har malet sin 3 årige nøgne krop med grøn vandfarve over det hele. Grøn er stadig Mettes yndlingsfarve. Her er Mette 8 år og med en stor bule i panden, efter det slag jeg tildelte hende med en meter lang istap. Her er Mette 12 år og har brændt hul i sine forældres gulvtæppe med en forbudt cigaret. Her er Mette 13 år og bliver jagtet rundt på et torv i Sverige, af mig, med en mandshøj skakbrik.
Nå. Men det er alligevel også for sent at sætte et lysbilledshow sammen. Jeg må bare finde på noget at sige. Så.
Flere guldgaver
Ja, ja, der er flere endnu. De er bare så fine og lækre og det holder aldrig op. Jeg er som et barn i december, hvor hver dag er pakkedag... selv om her efter nytår synes jeg det er sløvet gevaldigt ned... kan I ikke sende nogle flere?
Heldigvis mangler der stadig en god bunke som Trine tager med in persona, når vi snart skal ses igen. Og måske er der også nogen der ikke har fået sendt deres afsted? Der er i hvert fald nogen, som jeg går og glæder mig til at få mine klamme hænder på, og som ikke er dukket op endnu.
Her er den sidste bunke jeg har modtaget. Jeg elsker dem. Tak.
Ugle halskæde i silke og med gren. Den er fra Emilies Hjørne og er simpelthen så fin. Tænk at man kan lave den slags i hånden? Har haft den på på arbejde mange dage og får kommentarer på den hver gang. Bibliotekarer elsker den, så er det sagt. Og det gør boglånere også.
De lækreste flotte skindluffer fra Frøkenen og Baronen. Se mig, trække mine to rødkindede og leende børn rundt på retro trækælk i massive mængder af sne, iført læder og lammeskind! I love it!
Sød og super fin mini skål fra Bruuns Keramik, som vi faktisk stod ved siden af, da Anne, AB og jeg havde en bod på Lis´s julemarked. Dér købte jeg mig en thekop og nu har jeg en mini slik skål der matcher! Yay!
Morsomme molekyle stager, doneret af Thinking Space. Stagerne er fra Gaia museum of outsider art, så de passer ret godt ind her, i resten af min outsider decór.
Maleri med hjerte i bladguld fra Gitte Barlev. Ret fint faktisk. Har hængt det op i køkkenet, hvor den blå farve matcher mine lamper spot on. Og guldhjerter kan man aldrig få for mange af.
Snefnug i orkis fra Fantasium. De minder mig om min mormor, som kunne kniple. De er virkelig fine og gjorde sig godt den ene dag de fik lov at hænge på mit mini juletræ. Dagen efter var de sporløst forsvundet. De er dog senere dukket op i Kræ´s aka Agnes´s seng, sammen med de andre små og tilsyneladende uimodståeligt fine ting der var pist væk (se tidligere indlæg).
Læse tips
På trods af mellemørebetændelse, eller måske netop på grund af den - når man ikke kan høre, kan man jo lige så godt læse - fik jeg læst en del gode bøger i den meget korte juleferie.
Hvis du er glad for chick lit, kan jeg bestemt anbefale forfatteren Jill Mansell. Der er blevet oversat en del af hende de sidste par år, og jeg har læst tre titler af hende. Jeg synes, hun skriver rigtig godt. Faktisk på højde med Marian Keyes. Det er chick lit for os der er lidt mere voksne end andre... eller, altså, det er stadig sjovt og fjollet, men hovedpersonerne er ældre, har større livserfaring og i nogle tilfælde børn og eksmænd og den slags, så man kan måske bedre genkende sig selv i det, end i andre titler om 22 årige med hvepsetaljer, hvis største problem er at få råd til flere sko. Selv om jeg fuldt ud erkender, at det også kan være et virkelig presserende problem.
Jeg læste disse to i min sygdomsperiode:
Et tilbud du ikke kan afslå handler om en ung pige, der har en kæreste hun elsker. Men hans mor elsker ikke hende og tilbyder hende en masse penge for at slå op med sønnike. På grund af ekstraordinære omstændigheder siger pigen ja. Mange år senere mødes de elskende igen - er det mon for sent at redde den kærlighed der var?
Rygtet vil vide handler om en kvinde der bliver forladt af sin kæreste, og flytter på landet for at få en ny start. Hun bliver hurtigt hvirvlet ind i den lokale sladder og der er flere sideløbende historier, som man også gerne vil se en lykkelig slutning på. Er hun moden og fornuftig - eller flygter hun fra sit livs kærlighed?
Og jeg kunne rigtig godt lide dem begge to. Det er bøger man kan læse, selv om man har andre ting på programmet. De kan godt tåle en afbrydelse og så fortsætter man lige med et par sider mere, hen over sovsegryden. De er også gode at læse, hvis man ligger i sengen, med ondt i øret. Godt sprog, god humor, happy endning - og det kan jeg godt afsløre, for ingen er vel i tvivl om, at den her genre lever af happy endings?
Lidt mere i tvivl om en happy ending, kan man blive når man læser Stephen King. Og det gjorde jeg også da jeg lå der i min kvide. Det var dog en noget større udfordring, at læse hans nyeste, Under kuplen. Både fordi den vejer omkring 2 kg. og var vanskelig at ligge ned i sengen med, og også fordi den er så spændende, at man kommer til at snerre af folk/børn når de gentagne gange afbryder en.
Jeg har altid været glad for Stephen King. Jeg synes, han er en fantastisk fortæller og virkelig god til at levendegøre sine hovedpersoner. I denne titel er der rigtig mange personer med, og det kan kræve lidt at holde styr på dem. Men man interesserer sig virkelig for dem, og for hvad der skal ske med dem.
Jeg har også altid bedst kunne lide hans psykologiske gysere, mere end dem med splatter. Han er glad for splatter og han er ikke bange for at beskrive ting i detaljer. Men det kan man leve med, synes jeg. Fordi plottet er spændende og først til aller sidst begynder han at løfte sløret for, hvad der egentlig foregår.
Bogtrailere. God ide. Flere af dem!
Flere guldgaver
Nå, så har Agnes ondt i øret og mens vi venter på lægentiden 10.30 kan jeg lige nå at lægge flere billeder op af Guldgaverne.
Som for det tidligere indlæg gælder det, at jeg ikke skriver så meget om hver enkelt gave, men linker til giverne. Og at jeg elsker alle gaverne rigtig meget og er vildt glad for dem.
En lille gave der kom uden for nummer. Fra Annes Undreland ankom denne skat til mit mini juletræ. Og den var perfekt! Jeg anbefaler en kollektion af juledimser til næste år!
En fin flagranke fra Ulla Lullaby. Så slipper jeg alligevel for at sy en selv, når jeg nu har tænkt på det i flere år. Og bemærk det lilla stof med hvide margueritter - det er det samme som på det babydynebetræk jeg købte af Ulla da Agnes var spæd. Nu bliver jeg NØDT til at få en baby mere, for at kunne bruge dynebetrækket og flagranken i matchende sammenhæng!
Flotte papir aber fra Lot´s Etsy butik. Jeg er vild med dem. Har gemt dem for børnene og vil først hænge dem op når jeg har mit eget værelse klar i kælderen. Og tjek lige konvolutten de kom i - jeg nænner ikke at smide den ud. Den er kunst i sig selv.
Cykelhue fra Bikes and stuf . Jeg forstår ikke, hvor billedet af selve huen er blevet af, men her er indpakningen. Huen er i brug, Kristoffer fik den i julegave og cykler nu rundt med varme ører.
Lækker kogebog! Macarons. Helt klart noget der skal afprøves - måske i vinterferien? Bogen er fra forlaget Torfino books og kan bl.a. købes her.
Fire meget meget smukke guldsmede fra Eventyr haver. To store og to små, og de skinner så flot. I ved hvordan man har det med ting der skinner... uhh. De vil gøre haven endnu mere børne-eventyr-jungle agtig til sommer. Perfekt.
Meget flotte og enkle øreringe - passer til alt! Sølv og sort onyk. Doneret af Maminka.
Flotte skoposer fra Vanflittig. Med vindue, så man kan se hvilke Marc Jacobs der gemmer sig hvor. Smart!
Yndigt babysengesæt fra House Doctor og to anvendelige paletter fra Rice (som allerede er i brug og passer til de andre Rice ting jeg har!) fra Krea Suset.
Ordentlig pakke fra D´jo´hanne! Flot hjemmelavet pude, fin fin mobilpung, der nu venter lige så meget på min iPhone som jeg gør og så oven i tre fine julehjerter som straks røg på minitræet. Og dagen efter var forsvundet... de var åbenbart så flotte, at Agnes synes, de skulle bo inde i hendes seng...
Søde søde svampe fra Karen Klarbæk. De var også fristende, og blev kortvarigt væk i Agnes´ seng. Jeg fandt et helt lager af alle de fine ting jeg ikke kunne finde.
Nå. Kan ikke nå flere nu. Skal afsted til læge med Agnes.
Godt nytår
Håber I havde en god fest. Jeg er stadig træt efter vores. Er bare for gammel til at komme så sent i seng. Klara holdt til gengæld fint, til kl. halv 2 ca. og måtte overtales til at gå i seng til sidst. Agnes faldt tidligt i søvn og sov gennem alt brageriet. Hun kan ellers godt lide "batterierne" som hun kalder fyrværkeriet. "Se mor, der er mere batteri!!"
Åh, sådan en 2 årig. De siger de sjoveste ting. Den anden morgen så hun tv, og kom og fortalte mig, at hun så Pippi og Kanelsson. Det må så være Pippis mindre kendte abe.
Og i morges, da hun stod op, løb hun ind til sin far, rev dynen af ham og råbte FUNDET! som om de legede gemme. Åh, det ler vi stadig meget af.
Jeg kan lide det her solskin og tø. Også selv om tøet fryser igen og laver skøjtebaner på fortovet hele vejen rundt om hjørnegrunden. Stod fandme og hakkede i det med en spade i flere timer i går. Vi har ikke mere salt. Men solen. Ahh. Og fuglene - pipper de ikke en lille smule forårsagtigt?
2011. Hold da op. Hvad skal vi lave i år?
Guldgaver
Nå, det her indlæg er ved at blive til dårlig samvittighed og det er jo IKKE meningen. Så nu bliver det billeder, helt enkelt, og med et link til den gode giver. Ikke så mange beskrivelser under hver enkelt, men bare en samlet her: jeg er MEGA glad for alle gaverne. De er lækre og flotte og man kan se, at de er lavet med omhu. Jeg er dybt imponeret af alle de hjemmelavede sager og meget taknemmelig for hver eneste gave. De 250 kr. jeg donerede til mødrehjælpen er de bedste penge givet ud nogen sinde. Tak!
Billeder og links. Hvis der er mere du vil vide, så spørg bare i en kommentar. Nu må jeg i gang! Det er nogenlunde den rækkefølge de ankom i.
Nålebog fra Mette B her. Meget anvendelig og fin!
Sødt maleri og øreringe fra Med Kattepoter.
Perle på snor, fra Fru Putz. Min yndlingsfarve!
Gavekort til lækkerier i Odense, fra Julia. Mums. Man kommer jo forbi ind i mellem.
Julemus pose - god til klemmentiner! Og sjove dimser til ungerne. Fra Fru Isberg.
Næste dag ankom:
Dejlige farver fra Pia Louise. Glæder mig til foråret!
Flot armbånd fra KbyK.
Dejlige havebøger fra Claus Dalby.
Lækre kogebøger fra Fies lækre diner. Glæder mig især til at prøve at lave thai.
Pause. Der kommer flere her.
Glædelig baghjul
Ja, hej hej, jeg overlevede. Er færdig med penicilin, men kan stadig ikke høre ordentligt på højre øre. Jeg orker ikke at begynde med læge og ørelæge nu, for så har de ferie og så ligger der vildt meget sne, og så er jeg alene hjemme med to børn. Det er for mange udfordringer på en gang.
I stedet tager min mor en næsespray med til mig. Så prøver vi med den. Hun kommer nemlig i dag, sammen med min far. Og min søster og hendes forLOVede! Så holder vi lidt jul igen... det er næsten som at være skilsmissebarn, hva?
Jeg fik rigtig gode gaver. En tallerken til min samling af royal cph elements, 6. sæson af Greys anatomy, et stræklagen, en stegepande og nogle VIRkelig fine smykker af perler og piberensere, som Klara har lavet i fritter. Dér er jeg sådan lidt... okay, det er tanken der tæller, ikk. Men hvorfor skal jeg have snydegaver a la papir der er klistret sammen med glimmerlim og en vissen grangren, når hendes tante får en fin hjemmelavet figur i fimoler og hendes onkel får en nøglering? Og farmor et glasfad. Hvorfor får JEG ikke noget man kan gemme? Nå. Men på den anden side, er det jo også godt at de "rigtige" gaver gik til andre - jeg har nok nemmere ved at smile og sige tak over det der stykke papir... eller, det havde jeg ikke rigtig. Tror hun synes, jeg burde være blevet gladere for det. Det er lige før jeg hellere ville have haft den der træklods, hvor hun havde brændt FCK ind i, som hun gav til fætter jens på 2 år...
Det jeg burde have gjort, var at vente med at pakke alle guldbunke pakkerne op, og så skrive mit navn på dem og lægge dem alle under træet. For hold da op, hvor har folk gjort sig umage med dem. De er så fint pakket ind og personlige kort er der med og dimser og pynt. Jeg er VILD med det! Jeg mangler stadig nogen, så der er meget at glæde sig til, men der er også kommet rigtig mange og de er så flotte.
Laver lige et indlæg med det første læs!
Glædelig jul
Ja, jeg er stadig døv, mine børn er stadig sure og sneen falder stadig tæt.
Måske er det smerterne der taler, men jeg synes ikke, jeg rigtig er i stemning i år. Jeg synes heller ikke, det er lykkedes mig at indføre nogle hyggelige traditioner - det er som om alle modarbejder mig. De børn gider fandme ikke hygge, de vil hellere skrige og kommandere rundt med mig. De er sultne med 20 minutters mellemrum, men de nægter at indtage noget der mætter ordentligt.
Nå, nu skal jeg jo ikke smitte nogen med mit lunkne humør. Det skal nok gå. Når flæskestegen kommer på bordet og lysene bliver tændt i træet, så slapper alle nok lidt mere af og så bliver vi RIGTIG lykkelige. Ikke? IKKE??
Det er meget ulig mig det her. Jeg elsker jul. Jeg elsker hele konceptet. Det er nok bare svært at rumme alt og alle, når man har ondt og ikke kan høre ordentligt. Det er som om det hele runger inde i hovedet på mig nu, og hvis mere end en taler ad gangen, så kan jeg slet ikke få noget ud af det.
Nå. Pøj pøj med det. Håber du får LIGE hvad du ønsker dig. Jeg har personligt allerede fået så mange gaver, at jeg ikke kan overskue det. Tager billeder rask væk, men får altså ikke vist alle de fine ting frem før efter jul.
Glædelig jul og et lykkebringende nytår til dig og dine. Tak for året der er gået.
Flere klamme detaljer - hvem skal ellers høre på mig??
Nå, men så nåede jeg ned til lægen uden at dø helt. Var ellers MEGET tæt på, fordi hele verden var en stor, skræmmende, rungende osteklokke. Måske er det noget ur-menneske noget, når man sådan mister en sans, men jeg frygtede hele tiden at blive overfaldet bagfra af et vildt dyr eller en fodgænger eller en af apokalypsens fire beredne mænd.
Lægens dom var klar - mellemørebetændelse. Og nu forstår jeg godt, hvorfor Klara skreg så meget som barn. Det shit gør ondt.
- advarsel - den næste del er ikke for sarte drivhusblomsters ører - advarsel -
Så gik jeg et par husnumre længere hen til byens apotek. Jeg troede bare, jeg skulle hente noget bredspektret penicillin, men nej. Det jeg åbenbart skulle hente, var en lektion i ydmyghed, større end da jeg blev kørt halvnøgen i en kørestol, gennem gangene på Hvidovre hospital med min nyfødte førstefødte i skødet, efter at være besvimet på toilettet ved tanken om mit eget blod og våget ved at jordemoderen stod og gav mig lussinger.
Sød ung pige tager imod min recept. Jeg får sagt, at jeg ikke kan høre noget, hun smiler og nikker. De har ikke det lægen har ordineret på hylden siger hun så, og så skal hun bestille det og så går der nogle dage. Nej nej nej, panikker jeg, jeg skal have noget NU! Har I ikke noget andet? En epidural fra halsen og op? En kugle jeg kan skyde mig for panden?
Så kommer ældre mandlig chef til og siger at den slags jo skal i behandling så hurtigt som muligt, så jeg får det samme medikament, men i pilleform der skal sluges, i stedet for de opløselige som min læge har ordineret. (hvorfor har hun også ordineret sådan noget særligt noget?? Tror hun ikke jeg kan sluge en bitter pille, eller hvad? Jeg er offentligt ansat og mor til to - jeg kan sluge kameler om nødvendigt!)
Men så har ældre mandlig og MEGET serviceorienteret chef desværre overhørt mig sige, at jeg ikke hører så godt. Og han beslutter sig for at macdonaldisere sit salg og supersize mig. Under tydeligt udtalte og højlydte trusler om risiko for DIARRE og SKEDESVAMP får han solgt mig mælkesyretabletter og de der stikpiller til de hellige haller. Eller, så fintfølende er han ikke. Han står og råber op om skede og dybde osv, mens jeg sender hans unge kvindelige medhjælper et blik der siger "seriøst? Står ham der og råber skede efter mig?" og hun kigger alle andre steder hen og tager stille imod mit dankort.
I det mindste var mit hoved viklet ind i uldhuer og lange tørklæder og hætte, så jeg tror ikke jeg kunne genkendes.
Alletiders. Og sådan gik endnu en helt fantastisk dag i et helt almindeligt liv.
